KONTAKT

Overspisning

Tager du af og til dig selv i at spise noget selvom du ikke er 'rigtig' sulten og du egentlig helst ville lade være? Overspisning kan vise sig ved:

For eksempel...

- chokolade på sofaen om aftenen.

- knækbrødsmadder efter arbejde om eftermiddagen

- hyggespisning i løbet af weekenden

- ekstra portioner når aftensmaden er ekstra lækker

- kagen der bliver serveret i frokoststuen

- de mange snacks i feriedagene.
 

Men for langt de fleste er det små mængder helt almindelig mad. For overspisning er, når du spiser mere end kroppen har brug for - uanset hvor lidt det er.

Hvad er overspisning?

Overspisning er når du spiser mere end du har et reelt fysisk behov for som følge af bestemte situationer, omstændigheder eller følelser.

Overspisning dækker over uhensigtsmæssige (usunde) spisemønstre, vaner der fører til kontroltab og handlinger der fører til vægtøgning eller utilfredshed.

Det estimeres at omkring 1/3 af alle danske kvinder kæmper med overspisning i varierende grader.

Det behøver ikke være et problem for dig. Det er først i det øjeblik, at det ødelægger dine ønsker om vægttab eller på anden måde fylder for meget i dit liv, at det er tid til at opsøge hjælp til at få overspisning afviklet. 

Én ting er dog sikkert: det er svært at opnå et varigt vægttab, hvis overspisningen ikke afhjælpes ordentligt.

Mange af mine klienter har tilegnet sig overspisning, men får det hurtigt afhjulpet på forløbet.

Overspisning
Overspisning hjælp

Derfor kan jeg hjælpe dig med at afvikle overspisning 

Overspisning dækker over de i alt 48 uhensigtsmæssige spisemønstre, jeg hjælper kvinder med at afvikle på daglig basis. 

Jeg har siden 2016 arbejdet med behandling og afvikling af overspisning blandt kvinder i og omkring overgangsalderen og er certificeret overspisningscoach

Jeg forstår overspisningens anatomi, bevæggrunde, kompleksiteten og de forskellige hensyn der skal tages i forbindelse med afviklingen af overspisning. 

Mange af de kvinder jeg gennem de sidste 10 år har hjulpet til et varigt vægttab, har haft overspisning i varierende grad.
 
Jeg har læst Idræt og Sundhed ved Syddansk Universitet og har Master of Public Health (MPH) fra Roehampton University, London, hvor jeg specialiserede mig i kvinders sundhed. Jeg er desuden certificeret vanecoach, så du er sikret ordentlig rådgivning, hjælp og vejledning.

I flere år kæmpede jeg selv med overspisning indtil jeg endelig fik det afmonteret. Herefter tabte jeg mig 25 kilo.

Overspisning behøver ikke at være et problem, men det behøver heller ikke være en del af dit liv længere.

Book en afklarende samtale og find ud af om jeg kan hjælpe dig

Typiske konsekvenser af overspisning

Vægtøgning og besværliggørelse af vægttab.

 

Et vægttab finder kun sted såfremt du ligger i et kalorieunderskud. Dette opstår ved at du indtager færre kalorier end du forbrænder.
Kalorier er den energi der er i den mad du spiser og i de fleste drikkevarer.

Når du grundet overspisning indtager mere end du egentlig har et fysisk behov for, så bliver det svært for dig at gå ned i vægt.

Det føles som om at du ikke kan lade være...

 

Én af de helt store kendetegn på overspisning er, at det kan føles som om du ikke kan lade være.

En typisk overspiser-sætning lyder: "Jeg ved jo udemærket godt at jeg ikke burde spise *denne fødevare*, men jeg kommer til det alligevel"

Eller en anden typisk sætning: "Gitte, jeg ved hvad jeg burde gøre, jeg gør det bare ikke."

Du fanges i en ond, nedadgående spiral.

 

Overspisning har en negativ forstærkende effekt - en ond spiral.
Et af paradokserne ved overspisning er, at jo oftere og mere du overspiser, jo mere ønsker du at du ikke overspiste... Og jo mere overspiser du så.

Nogle beskriver det som om de mister kontrollen eller at de ikke kan stoppe igen.

Manglende mæthedsfornemmelse.

Fordi overspisning gør at du spiser når du ikke er reelt fysisk sulten, så har du også trænet ikke at lytte til din krops mæthedssignaler. Disse kan derfor være helt udviskede eller svære at mærke og ikke mindst reagere på.
Afhængig af hvor længe du har overspist og i hvilken grad vil din mæthedsfornemmelse være minimal og derfor vil din sultfølelse også ofte være forstærket.
Ikke just den bedste kombination i et vægttab.
Heldigvis kan du med den rette hjælp få din mæthedsfornemmelse tilbage og normalisere din sultfornemmelse.

Overspisning ødelægger dit selvværd.

Fordi overspisning er et eller flere selvforstærkende uhensigtsmæssige spisemønstre, er det enormt opslidende for både selvværdet og selvtilliden.
Dét at du ikke 'bare' gør som du ved at du skal er opslidende. Igen og igen lover du dig selv at det skal være slut, men alligevel gentager du handlingen.

Overspisning skal adresseres på en bestemt måde for at det afmonteres, for ellers vil det altid vende tilbage og spænde ben for dig. Heldigvis er der ofte lettere end man tror

Tryk her og se dine muligheder for at få min hjælp

Hvorfor overspiser du?

Der kan være mange årsager til hvorfor du overspiser.
Overspisning er et automatiseret reaktionsmønster du tilfældigt har tillært dig på et tidspunkt og som du ved at gentage har forstærket.

Mange tror fejlagtigt at overspisning handler om, at man har haft en traumatisk barndom, været udsat for noget voldsomt eller at man slet og ret flygter fra livet.
Det kan være tilfældet, men langt de fleste der overspiser har et helt almindeligt, gennemsnitligt liv. Mange af mine klienter har endda et liv med en højere social status og en længerevarende uddannelse.

Typisk handler overspisning om, at der er nogle følelser, omstændigheder eller situationer, du - ganske utilsigtet - har lært at håndtere med mad.

Uanset om din overspisning skyldes voldsomme traumer, eller om du har et helt almindeligt 'kedeligt' liv, så er det helt essentielt at få afviklet. Særligt hvis du ønsker at opnå et varigt vægttab.

Overspisning opleves individuelt. Hvad der igangsætter overspisning for dig, er ikke nødvendigvis det samme som igangsætter overspisning hos din 'nabo'.

Her er der tre forskellige situationer der kan frembringe overspisning.

Kan du kende dig selv?

Sidst på dagen...

Når du føler dig træt, brugt og måske endda udkørt ovenpå en lang dag, så kan det igangsætte overspisning af snacks, mellemmåltider og søde sager. 

Det kan finde sted om eftermiddagen eller aftenen og selvom du siger til dig selv 'jeg skal jo snart spise aftensmad' eller 'jeg har jo lige spist', så er det som om viljestyrken ryger og overspisningen tager over.

Dette mønster er særligt udbredt blandt mødre med hjemmeboende børn og kvinder i overgangsalderen.

De fleste med dette mønster indtager snacks og små mellemmåltider - hovedmåltiderne plejer at være ret fornuftige.

Jeg overspiser sidste på dagen, hvordan kan jeg få hjælp?

Weekend eller ferier.

Når du kommer udenfor dine vante (hverdags)rutiner så melder overspisning sig på banen.
Det kan være at du føler dig ekstra fristet i bestemte sociale sammenhænge.

Det kan også være, at du i weekenderne eller ferierne har brug for at hygge enten med andre eller om dig selv. Men så er der bare lige den udfordring at du har lært at hygge betyder at der skal spises noget.

De kvinder der ofte kæmpe med overspisning i weekenderne eller ferierne, er kvinder der har et godt struktureret 'hverdagsliv' og generelt set godt kan lide faste rutiner og gode vaner.

Jeg har det med at overspise i weekender og ferier, hvordan kan jeg få hjælp?

Når du keder dig.

Mange af mine klienter har et overspisningsmønster som igangsættes når de keder sig, er rastløse eller føler sig alene. 

Ofte vil du i starten (inden overspisningen) kunne slå tanken hen og du kan måske endda tage dig selv i at 'kigge efter noget', men sætte dig tilbage på din plads.

Men efterhånden som lysten til at spise vokser, bliver det sværere og sværere at modstå trangen og til sidst giver du efter.


Overspisningsmønsteret der igangsættes af kedsomhed etableres ofte i de unge år og hænger ved - også selvom du ikke er ung længere.

Jeg spiser når jeg keder mig, hvordan kan jeg få hjælp?

Overspisning kan føles som om du mister kontrollen eller ikke kan lade være / stoppe.

Overspisning kan komme dertil, hvor det føles som om du ikke længere har kontrollen over det du spiser i visse situationer.

Nogle kvinder kommer så derud hvor de forbyder sig selv at købe eller smage det, forde de er bange for at de ikke kan styre indtaget.

For langt de fleste gælder det, at overspisningen finder sted i perioder.

Der kan sagtens være dage, uger, måneder og for nogle endda år, hvor det ikke er der.

Men pludselig vender overspisningentilbage og ødelægger vægttabet. Denne usikkerhed kan bidrage til følelsen af manglende selvkontrol.


Det værste er at du gang på gang lover dig selv at stoppe (typisk efter en overspisning) og det kan føles virkelig overbevisende, så står du i samme situation et par dage eller uger efter igen - måske endda allerede næste dag, hvis du er i en dårlig periode.

Det kan blive en meget usund og fængslende spiral at være fanget i.

Overspisning er ikke tvangsoverspisning

Overspisning er desværre for mange enormt tabubelagt, blandt andet fordi man ikke skelner overspisning fra tvangsoverspisning, som er en spiseforstyrrelse der kræver behandling i psykiatrien. Tvangsoverspiseren kan spise voldsomme mængder og på en måde der er helbredstruende.

Mistænker du at du er tvangsoverspiser, skal du opsøge din læge som kan sende dig videre.

Men overspisning, som jeg her beskriver og hjælper mine klienter med er "bare" når du spiser mere end din krop har brug for - også selvom det kun er lidt for meget.

Typiske tanker inden de opsøger min hjælp er: 

'Jeg burde kunne klare det selv.'

'Jeg skal jo bare lade være.'

'Jeg forstår godt hvorfor jeg overspiser'.

Men faktisk vil tanker som disse bare forværre overspisningen, for nej, du burde ikke kunne klare det selv - så havde du nok gjort det for længst.

Typisk vil du kunne holde dig fri af overspisning i en periode, men den vender altid tilbage. Ene og alene af den grund at du ikke fik den afviklet, men blot undertrykt.

Sådan hjælper jeg dig ved overspisning

Rejsen mod et liv uden overspisning finder sted på 3 niveauer.

Det praktiske niveau.
Her får du klarhed, ro og retning i din kost.

Når du starter i et forløb hos mig, så vil første skridt altid være en samtale, hvor vi sammen specificerer dine ønsker, udfordringer og fokusområder.

Dernæst skaber vi en struktur i din kost som
- holder dig fysisk mæt, så øget spisetrang mindskes
- afmonterer fysisk spisetrang (ikke sjældent skyldes overspisning at kvinden ikke spiser hensigtsmæssig og spisningen derfor er en fysisk reaktion.)
- holder din forbrænding høj.
- sikrer at du taber dig
- passer til dit liv og præferencer.
- tager højde for din overgangsalder.

Struktur i kosten er ikke en kostplan eller madplan, men er derimod nogle principper og konkrete guidelines som jeg hjælper dig med at få ind i din hverdagskost.

Strukturen prioriteres tidligt i forløbet, for at få bremset overspisning og igangsat vægttabet.

Det forandrende niveau.
Her afvikles overspisningen og eventuelle dårlige vaner ændres.

Hvad skal ændres og hvordan gøres det på den bedste måde for dig?


Forskellige typer overspisning, hyggespisning, trøstespisning, kedsomhedsspisning, pausespisning, træthedsspisning eller slet og ret øget spisetrang, vil blive adresseret her.

Det fremtidsperspektiverende niveau
Her sikrer vi os at din overspisning er afviklet og dine nye ønskede vaner forbliver intakte, således at du aldrig skal bekymre dig om 'hvad nu hvis!?'.

Jeg tager hånd om det hele, så du kan fokusere på det der er vigtigt for dig.

Du har ikke brug for at gå og bekymre dig om du nu gør det 'rigtigt' eller om du er på vej i den gale retning. 

Du vil have én der har overblikket, sørger for at alt går som det skal og ikke mindst én du kan støtte dig til.
Én du ved har den faglige og personlige ballast i orden, så du knækker koden og ikke risikerer at falde tilbage, så snart forløbet er slut. 

Det har du i mig.

Tryk her og se dine muligheder for at få min hjælp

Dine hovedmåltider og generelle livsstil er egentlig sund nok, men...

Hvis du er som de fleste af de kvinder jeg hjælper, så lever du generelt et sundt liv.

Dine hovedmåltider er generelt sunde og du gør mange 'rigtige' ting.

Der er bare lige det med de fødevarer der indtages som der ikke burde spises. Som der egentlig ikke er plads til, når du nu gerne vil tabe dig.

Det er det der spænder ben for dig.

Igen og igen.

Det er ikke fordi, at du ikke ved, at du helst skulle lade være... Du ved bare ikke hvordan.

Du kan få min hjælp til et varigt vægttab og afvikling af overspisning på to måder.

Gruppeforløbet VÆGTVINDER

Online 12 ugers gruppeforløb for kvinder i og omkring overgangsalderen

Læs mere om gruppeforløbet VÆGTVINDER

Individuelt forløb

På 5, 10 eller 15 sessioner

Læs mere om det individuelle forløb

Efter et forløb vil du have...

 

  • afviklet de fleste, hvis ikke alle, dine overspisningsmønstre
  • tabt dig og enten være i mål med vægten eller godt på vej mod ønskevægten.
  • sluppet sukkertrangen
  • ændret uhensigtsmæssige spisevaner
  • implementeret ønskede motionsrutiner (hvis ønsket)
  • være i stand til at sammensætte din kost bedst muligt for dig
  • føle dig energisk, ovenpå og stolt
  • have mindsket symptomer fra overgangsalderen.
  • du vil vide hvilke fødevarer du skal holde igen med og hvilke du skal prioritere.
  • sluppet madstress
  • have klarhed, vished og ro i at det er sidste gang du skulle igennem et forløb

Jeg er her for at hjælpe dig

Er du i tvivl om hvilken løsning der passer til dig eller hvorvidt jeg kan hjælpe dig, så bestil en afklarende samtale. 

Tryk her og book en gratis, afklarende samtale