Der går næppe en uge, uden at jeg bliver spurgt ind til mavefedt, og hvordan man bedst muligt afhjælper det i overgangsalderen. Det er også et af de problemområder, som jeg hjælper mange af mine klienter med at adressere.

Fedt på maven

Først og fremmest er det sådan, at vi alle har – og skal have – fedt på kroppen for at være sunde mennesker i trivsel. Fedt er med til at beskytte os og sørge for, at vi har energi i tider med trange kår eller sygdom. Helt fra naturens side, i vores genetik, er nogle af os disponerede for at have fedt lagret mere koncentreret visse steder på kroppen end andre.

Nogle har fyldige baller og lår, nogle har meget på overkroppen og armene, mens andre lagrer mest fedt midt på kroppen – altså på maven. Det kan du med garanti huske fra dine yngre år. Tænk f.eks. på din gymnasieklasse, og hvordan I alle var forskelligt byggede.

Hvorfor tager jeg på på maven i overgangsalderen?

Når du nærmer dig overgangsalderen, dvs. fra starten af fyrrerne, begynder der gradvist at ske en omfordeling af fedtlagringen. 

For mange kvinder betyder det, at maveregionen udvides og bliver blødere – også selvom de ikke nødvendigvis tager på som sådan.

Et klart tegn er, at du træder op på vægten, og den viser det samme som altid, men tøjet begynder at sidde anderledes.

Det er et tydeligt tegn på, at de hormonelle forandringer i forbindelse med overgangsalderen er begyndt at påvirke din fysik – og ja, det starter allerede i begyndelsen af fyrrerne. Men som du ved, varer overgangsalderen i mange år. De fleste opdager det først i slutningen af fyrrerne, men processen er startet længe før det.

Andre årsager til øget mavefedt eller mavevolumen

• Har du været gravid og fået børn – særligt hvis du har fået mere end ét barn – vil du også opleve, at fedtfordelingen har ændret sig.
• Hvis du er meget inaktiv, vil du have øget mavefedt.
• Hvis du spiser en meget kulhydratrig kost, vil din mave føles blødere (pga. væskebinding).

Dette skal ikke forstås som en opfordring til at undgå kulhydrater – det kan og skal du ikke. Læs mere her

Det fedt, du har i og på maveregionen, kaldes abdominalt fedt og inddeles i to typer:

• Subkutant fedt – fedtlaget lige under huden. Det kan mærkes og "nappes" med fingrene.
• Visceralt fedt – det farligere fedt, som ligger dybere i maven omkring de indre organer som leveren, bugspytkirtlen og tarmene. Dette fedt er forbundet med øget risiko for en række sundhedsproblemer, herunder insulinresistens, type 2-diabetes, hjerte-kar-sygdomme og forhøjet blodtryk.

Det subkutane fedt påvirker primært dit udseende, mens det viscerale fedt er det, man sundhedsmæssigt gerne vil reducere, hvis der er meget af det.

Vægtøgning og mavefedt i overgangsalderen

Som jeg beskriver i min bog, oplever mange kvinder, at vægten stiger i overgangsalderen. Vægtøgningen kan være jævnt fordelt over hele kroppen, koncentreret om maven eller en kombination – hvilket de fleste, der tager på, oplever. At gå en til to størrelser op ser jeg ofte.

Den overordnede vægtøgning skyldes, at du spiser flere kalorier, end du forbrænder. Selvom det lyder simpelt, er der mange faktorer, der påvirker din forbrænding, spisetrang og fedtlagring.

For eksempel har to måltider med samme kalorieindhold ikke nødvendigvis den samme effekt på kroppen. Kylling med quinoa og grøntsager har en anden termisk effekt (den energi, det kræver at omsætte maden) end en kyllingesalat med pasta.

Det er vigtigt, at du:

✔ Får nok protein, sunde fedtsyrer og væske for at opnå god mæthed.
✔ Ikke sulter dig selv, da det kan få kroppen til at tro, at der er fødeknaphed, hvilket nedsætter forbrændingen og øger trangen til søde sager.

Men hvad med mavefedtet?

Du kan ikke målrettet tabe dig på maven, mens du samlet set tager på i vægt. Men når du taber dig generelt, vil du også tabe dig på maven – måske ikke i samme omfang som på resten af kroppen, men det hele hænger sammen.

For at minimere mavefedt i overgangsalderen er der nogle faktorer, du skal være opmærksom på:

✔ En overgangsaldervenlig kost – den mindsker både symptomer og fedtlagring, forbedrer søvn, reducerer stress og understøtter fordøjelsen. Den er også rig på phytoøstrogener, som kan hjælpe kroppen med at opretholde en hormonbalance.

✔ Styrketræning – al træning er bedre end ingenting, men hvis du vil reducere mavefedt, er styrketræning særligt effektiv. For optimal sundhed bør du kombinere den med kredsløbs- og smidighedstræning.

Den dårlige nyhed…

Den bedste strategi mod mavefedt er at undgå vægtøgning i første omgang eller at bremse den nu.

Hvorfor?

• Når et område først har været strakt ud (som under en graviditet), vil det hurtigere fyldes op igen.
• Når du tager på, fyldes gamle fedtceller først op. Når de ikke kan rumme mere fedt, dannes der nye fedtceller. Disse forsvinder ikke igen, selv når de er tømt, og de vil "skrige" efter mad.
• Derfor er det altid lettere at tabe 5 kilo end 30 kilo – både tidsmæssigt og fysiologisk. 

Men her er den gode nyhed:

Uanset hvor svært det føles lige nu, hvor lidt motiveret du er, og hvor meget du måske helst vil lade stå til – så kan det altid betale sig at handle. Hver eneste nye fedtcelle, du undgår at få dannet, vil gøre det lettere for dig i fremtiden.

Konklusion

I overgangsalderen skyldes vægtøgning primært, at du indtager flere kalorier, end du forbrænder – også selvom du ikke nødvendigvis spiser mere, fordi din forbrænding kan være sænket. Samtidig ændrer fedtlagringen sig hormonelt, og for mange kvinder betyder det mere fedt på maven.

Du kan gøre noget ved det ved at:
✔ Tabe dig – hvilket automatisk reducerer mavefedtet.
✔ Spise en overgangsaldervenlig kost.
✔ Styrketræne og være fysisk aktiv.
✔ Prioritere søvn og reducere stress.

Har du endnu ikke fået fingre i min bog?

Så gør det nu – tryk her

Min bog giver dig klar besked om, hvad der sker i din krop i overgangsalderen, hvorfor det påvirker dig fysisk og mentalt, samt hvordan du bedst muligt taber dig efter 40.

Du får ikke kun konkret kostvejledning, men også indsigt i, hvorfor det, du tidligere har gjort, ikke virker længere.

Og vigtigst af alt: Du lærer at ændre vaner og bryde med uhensigtsmæssige spisemønstre som stress-, kedsomheds- og hyggeoverspisning.

Det er aldrig for sent at tage hånd om din sundhed – og du kan starte i dag!