🎧 Episode 15: Spisemønstre, madvaner og vægttab 2:2

Podcasten VÆGTVINDER findes også på din foretrukne podcast-lyttested som f.eks. I-tunes, Spotify mv. Søg blot efter 'VÆGTVINDER' 

Denne episode af VÆGTVINDER er er fortsættelsen af miniserien om forskellige spisemønstre.

I denne episode kigger vi blandt andet på uopmærksomhedsspiseren, transportspiseren og hyggespiseren, men også den tabubelagte smugspiser.

Der er masser af indsigt og forståelse omkring de forbistrede spisemønstre der spænder ben for så mange vægttabssøgende.

Hent gratis-guiden 'Slip sukkertrangen' ved at trykke her

Transskription af episoden
Hej og velkommen til podcasten VÆGTVINDER.
Lyttede du med sidste uge?
Der handlede det nemlig om uhensigtsmæssige spisemønstre.
Spisemønstre der måske spænder ben for dit vægttab.

Jeg har i hvert fald fået meget respons og mange kunne genkende sig selv i flere af typerne, så jeg har linet en række mere op i dag.

Er det første gang du lytter med, så hej og velkommen jeg er Gitte Boesen Vægttabsmentor og Vanecoach, jeg hjælper kvinder med at opnå et varigt vægttab og et liv uden overspisning.
Du er hoppet direkte ned i del to af en miniserie omkring spisemønstre, så du kan med fordel hoppe tilbage til sidste uges episode, når denne er slut.

For lige at opsummere, så er spisemønstre den måde, den sekvens, den udførelse hvormed du ofte spiser – heraf ordet mønstre.
Vi har alle spisemønstre - spisevaner kan man med lidt god vilje kalde det.
Nogle af spisemønstrene hjælper os, giver god energi, sund struktur.
Andre spisemønstre er helt neutrale og er der bare.
Og så er der de uhensigtsmæssige spisemønstre – de spisemønstre der spænder ben for dig og dine ønsker.
De spisemønstre skal vi tage fat i her i dag – for første skridt på vejen er altid forståelse for problemet – som min kære mand siger: ”Måden hvorpå du forstår et problem, dikterer måden hvorpå du løser det.

Og for at skære det ud i pap, så siger jeg dette fordi mange fejlagtigt tror, at hvis man ikke kan holde sig til sin vægttabsplan betyder at man er svag eller ikke har nogen rygrad, når årsagen i virkeligheden skal findes et andet sted – nemlig et i forståelsen og 2 i måden hvorpå det løses. For det kan løses.
Også du kan slippe fri.

Vi har som sagt alle sammen både de hjælpsomme, de neutrale og de uhensigtsmæssige spisemønstre – forskellen ligger i fordelingen.
Så mennesker der ikke kæmper med mad , krop, vægt og spisning har typisk mange af de hjælpsomme eller neutrale mønstre. Hvorimod os der har eller stadig kæmper med vægt, krop, spisning mv har rigtig mange uhensigtsmæssige spisemønstre.

Derudover kan graden af mønsteret variere, så hvad der for mig har været en kæmpe udfordring ifbm min tidligere overspisningsadfærd, er måske ikke din selvom du også kæmper med overspisning.

Spisemønstrene jeg gennemgår, er et uddrag af de i alt 48 forskelige spisetyper jeg har registreret her i min vægttabsklinik på Fyn.

Spisemønstre, kalder mine klienter ofte spisemonstre som en måde at eksternalisere og letteregøre frigørelse fra spisemønstrene – det kræver nemlig en indsats afhængig af hvilke man kæmpe med, hvor meget de fylder, hvor længe de har fyldt og hvor mange af dem du har.

Men lad os komme til sagen.

Spisetype nummer et er 'Smugspiseren'.
Smugspisere er den mest tabubelagte spisetype som jeg arbejder med til dagligt.
Fyldt med skam og en følelse af at være den eneste i hele verden der har det sådan. Smugspiseren spiser- som navnet antyder i smug – primært fordi vedkommende skammer sig over det at spise. Det helt forfærdelige ved dette er at det er en ond cirkel – man spiser i smug, skammer sig hvilket får en til at spise mere. Når man spiser i smug føler man sig ofte helt alene med sit problem og skamfyldt.
Derfor opfordrer jeg til igen og igen at vi taler om det åbent – uden fordømmelse. Når ting bliver italesat, bliver det per automatik mindre tabubelagt og dermed mindre skamfuldt og det gør det lettere at adressere.
Så virkelig venner, tal op om det og jeg starter gerne.
Jeg har spist store mængder mad i smug – eller snacks i smug. Stået med ryggen til selskabet med hovedet inde i skabet for at ordne en ordentlig håndfuld click-mix.
Eller tømme resterne fra aftensmaden uden at putte det på en tallerken, men bare direkte fra bøtten i køleskabet og blev der spurgt til det var svaret ’nå men der var ikke nok til at det kunne gemmes’ – det er i øvrigt meget let at være smugspiser, når man står for husholding og madlavningen.
Men det er skamfuldt, man ved jo godt at når man gemmer sig for at spise – så er der noget galt.
Er du i tvivl om du er smugspiser så kan et kendetegn være at du spiser når resten af huset er gået i seng – eller du tager det med dig i et andet rum. Eksempelvis med dække under arbejde.

Det kan også være hvis du skjuler dine spor – eksempelvis gemmer slikpapiret under andet skrald i skraldespanden eller du smider det direkte ud i den store skraldespand.

Du kan også købe ekstra ind og skynde dig at spise det i bilen, gemme indpakningen inden du kommer hjem, så ingen nogensinde opdager det.

Kære smugspiser, du er ikke alene – første skridt er at vedkende det. Noglegange er det lettere at vedkende sig det til fremmede, så hermed en invitation til at vedkende det til mig. Og du må gerne være anonym.
Du kan altid fange mig på [email protected]

2) Uopmærksomhedsspiseren.
Puhhh jeg har kæmpet meget med denne.
Tidligere da jeg var overspiser kunne jeg sagtens sidde i sofaen og pludselig se at der var en tom pose slik, men uden at have registreret hvordan den var landet der?
Jeg boede alene så det kan kun have været mig.
Der har jeg simpelthen bare hentet og fortærret en pose slik – uden for min bevidsthed. ØV! Hvis jeg da så i det mindste havde nydt den.

Uopmærksomhedsspiseren er eksempelvis når du går forbi et bord/skål og hapser automatisk en håndfuld slik, en bolle etc
Uopmærksomhedsspisere registrerer sjældent før fødevaren er landet i mavesækken
Et andet scenarie er at du står og laver frikadeller, så ryger den ene ud på bordet. Så i stedet for at ligge den op på tallerkenen eller smide den i skraldespanden hvis bordet var beskidt, så ryger den – haps – ind i munden.

3) Pleaserspiseren – når du er ude og spiser maden for andres skyld – du er opdraget til at det gør man. Selvom du måske egentlig ikke er sulten eller maden ikke er fristende. Dette er et mønster mange af os har fordi vi er opdraget til det– og her kan jeg som en sidenote pointere at vi potentielt giver det videre til vores børn.
Husk at det er okay ikke at spise hvis man ikke er sulten – man skal ikke spise for andres skyld og andre må ikke give skyldfølelse hvis der ikke takkes ja!
Jeg oplever at jo yngre en klient jeg arbejder med jo mindre udpræget er pleaserspiseren, så der er helt sikkert noget generation der spiller ind.
Hvis du er bange for hvilke signaler du sender til værten hvis du ikke spiser, så er en god, men modig måde at adressere det på være at sige ’jeg har fundet ud af at jeg ofte spiser for andres skyld, selvom jeg egentlig ikke er sulten. Jeg vil derfor rigtig gerne takke nej, men du skal vide at jeg er utrolig glad for din mad og den ulejlighed du har gjort’ – det er svært ikke at modtage sådan en åben og ærlig besked.

4) Hyggespiseren – vi er bare rigtig mange der er vokset op med at hygge er lige med spisning.
Prøv at forestille dig en tur i biografen uden popcorn og sodavand? Eller bland selv slik som er min foretrukne bio-hygge?
Nu kan man sige, at  lige nu er det over et år siden at jeg har været i biografen pga corona, men det kommer nok en dag.

Vi er rigtig mange der er vokset op med at hygge er lige med spisning og lige med spisning af noget sødt eller kalorierigt.
Og det er der i og for sig ikke noget i vejen med. Problemet opstår, hvis man kun kan føle hygge igennem spisning og særligt hvis man ønsker et vægttab

Når hyggen kommer med maden, så er det svært at aflære – for den ene forudsætter den anden. For rigtig mange er det så indkodet, at det ikke bare er at sige’ så lader jeg bare være med at spise’ – og i øvrigt, hvis det var 'bare', så gjorde du det bare.

I øvrigt så har jeg en gratis 7-dages guiden slip sukkertrangen der giver en rigtig god forståelse for hvorfor sukkertrang opstår og redskaber til hvordan du kan begynde at slippe den, så den ikke længere styrer dine valg.
Du finder guiden på gitteboesen.nu/sukkertrang eller ved at klikke på dagens episodenoter.

5) Overspringsspiseren
'A hvaffor én?'
Overspringsspiseren.
Den sniger sig ind på dig, når du står foran en opgave der virker uoverskuelig, hård eller bare kedelig. Så er det at du lige pludselig står med snuden i skabet eller er i gang med at spise et eller andet – præcis som alle andre overspringshandlinger, her bliver handlingen – altså overspringshandlingen at spise.
Overspringshandlinger er i øvrigt et ’sjovt’ fænomen vi kan dykke ned i en anden dag, men kort sagt så sker der det at du overspringshandler, fordi den opgave du sidder med giver en ubehagelig følelse af uoverskuelighed eller uoverkommelighed og den følelse vil vi gerne væk fra.
Men vi kan ikke bare tænke os væk.
Vi skal handle os væk – det kan vi så gøre via sociale medier, rengøring eller mad og spisning mv.
 For mig sker det gerne når jeg skal lave regnskab, så skal jeg være opmærksom på overspringsspiseren – eller hvis jeg skal have styr på noget teknisk f.eks. på VÆGTVINDER-platformen.

Og her fik du et lille tip med: vær nysgerrig på hvornår du har det med at springe til at spise.

Nummer 6) Vanespiseren – i starten var der en grund – en af de andre.

En vane følger altid et mønster der hedder
Din vane igangsættes af en trigger
Din vane udføres
Du får en belønning for at udføre en vane.

Det kaldes også et vaneloop.

Eksempel:
Du dufter kagen på bordet (trigger)
Du spiser kagen (handling)
Du får en belønning (en god smag, et skud energi, en lille pause)

Dette kaldes vaneloop

Vanespiseren er så forplumret og så indgroet, at nu gør du det bare.
Hver gang du lander i sofaen, hver gang du får besøg af din gamle veninde, hver gang du er alene hjemme.

Så opsummeret
1) Smugspiseren
2) Uopmærksomhedsspiseren
3) Pleaserspiseren
4)Hyggespiseren
5) Overspringsspiseren
6) Vanespiseren

Lod du mærke til hvordan mange af mønstrene er startet i barndommen?
Det er som oftest der vi får bygget mønstrene, men sådan behøver det ikke at være.
Det kan også komme som voksne.

Og det tyder faktisk på noget godt – nemlig at hvis de kan komme som voksne, så kan de også forsvinde som voksne.
Og det er ikke engang bare noget der tyder på.
Nej det er noget vi ved

Det er muligt at blive disse mønstre kvit.

Nu har du fået 12 af de spisemønstre jeg ser her i min vægttabsklinik igen og igen. Som sagt har jeg registret 48.

Udover de gennemgåede, så er der også eksempelvis kedsomhedsspiseren og stressspiseren som er to af de virkelig store også.

Tænker du ’ ej, jeg kunne godt bruge at dykke lidt mere ned i det her’
Så start med at hente guiden ’Slip sukkertrangen’ – her får du både forståelsen for og nogle gode redskaber til at begynde at bekæmpe den spisning der ikke handler om reel sult som i et fysisk behov, men mere om spisemønstrene.

Hent gratis-guiden 'Slip sukkertrangen' ved at trykke her

Tak fordi du var med, må du have den bedste dag.