221: Særudgave: Sådan var det at skrive bogen "Vægttab i overgangsalderen"

“Hvordan var det at skrive bogen, Gitte?” – Særudgave om processen bag Vægttab i overgangsalderen

Denne særudgave handler om det at skrive en bog – nemlig min bog Vægttab i overgangsalderen.
Jeg har samlet de 10 spørgsmål, jeg oftest har fået i løbet af det sidste år, mens jeg arbejdede på bogen.

Sidste år, altså i julen 2023, besluttede jeg mig endelig for, at jeg skulle skrive en bog. De seneste år har jeg fået flere opfordringer til det – særligt min mand har været en ivrig fortaler, men også flere klienter har ledt mig på tanken. Hidtil har jeg slået det hen med et: “Jeg er ikke forfatter”. Men i takt med, at mit speciale – nemlig overgangsalderen – begyndte at blive et mere og mere populært emne i medierne, og jeg kunne se, hvordan kvinder blev misledt og fik direkte uhensigtsmæssige råd om vægt og sundhed, besluttede jeg, at jeg måtte gøre noget.

Først overvejede jeg at tage en PhD, men som min egen gode rådgiver sagde, da jeg vendte denne frustration med hende: “Hvordan kan du hjælpe flest kvinder?”

Så var det ellers bare at gå i gang. Jeg er typen, der har et ret skemalagt liv, og eftersom det næste kvartal allerede var planlagt, måtte jeg skrive i kalenderen, at den 4. april skulle være dagen, hvor jeg startede på bogen.

Allerede i januar kontaktede jeg dog min kommende redaktør, Malene, for at låse planen fast og få den professionelle rådgivning, jeg havde brug for. Jeg delte alt det, jeg gerne ville formidle til kvinderne, med Malene, og sammen fik vi skabt struktur i projektet. For det særlige ved en bog er, at læseren ikke bare kan spørge mig undervejs. Jeg har hjulpet kvinder i og omkring overgangsalderen med vægttab i mange år, men de har altid haft direkte kontakt til mig. Det betyder, at de altid har kunnet stille spørgsmål – det kan man ikke med en bog. Derfor skulle bogen være så klar og brugervenlig, at jeg ikke ville være nødvendig for, at læseren kunne få værdi.

Og som du sikkert også ved, hvis du har skrevet en bog, så handler det ikke om at finde godt indhold – nej, det handler om at frasortere alt, der ikke er strengt nødvendigt, og kun give læseren det, hun har brug for. Det, der til sidst blev til 255 sider, var oprindeligt nær det firdobbelte.

Nå, men stille og roligt tog bogen form, og nu vil jeg tage fat på de 10 spørgsmål.

Hvad fik dig til at skrive bogen?
Først og fremmest fordi den mangler – min bog findes ikke. Der er flere bøger om overgangsalderen, og nogle beskriver forskellige kvinders oplevelser med den. Der findes også mere overfladiske bøger om emnet. Men der findes ikke en bog, der faktisk giver kvinder i overgangsalderen det, de har brug for:

1. Forståelse for, hvad der sker i kroppen og i hjernen.
2. Vejledning i, hvordan de praktisk griber det an – især når det gælder kosten – så de kan tabe sig og minimere symptomer.
3. Hjælp til at føre det ud i livet og holde fast i det.

For hvor mange gange har man ikke – og her inkluderer jeg også mig selv – købt en bog, læst den, fået gode intentioner og så aldrig gjort noget ved det? Det ville jeg ikke have skulle ske med min bog. Derfor har jeg inkluderet rigtig meget hjælp til netop implementering, og jeg har faktisk også lavet en hel workshop til bogen, hvor jeg hjælper læserne med at føre indholdet ud i livet.

Hvad var det værste ved at skrive bogen?
Det sværeste tidspunkt for mig var, da jeg skulle læse bogen igennem for, hvad der føltes som tyvende gang. Og du ved – selvom jeg havde læst den igennem SÅ mange gange, var der stadig små fejl, der havde sneget sig ind.

Jeg fandt senere ud af, at man siger, det er normalt, at der er en fejl for hver 10. side i en bog. Jeg tror dog ikke, at jeg er oppe på så mange fejl. Men det, der virkelig var udfordrende, var at læse den med friske øjne og så også nå til det punkt, hvor jeg måtte sige til mig selv: Nu er den færdig. Nu er den, som den skal være. På det tidspunkt var det virkelig godt at have Malene på sidelinjen.

Hvad har været din største aha-oplevelse?
Jamen, det har selve processen med at skrive bogen været! Hold nu op, hvor har jeg lært meget og tænkt over ting, jeg aldrig før havde tænkt over. Bare det at vælge de rigtige illustrationer, ord og formuleringer. Og så også at skulle tage stilling til, hvordan jeg bedst kunne formidle noget, der både var brugbart og let at forstå.

Er du ikke bange for at tage brødet ud af munden på dig selv?
Nej, det er jeg ikke. Jeg er sikker på, at bogen vil gavne mange kvinder, og at nogle af dem vil kunne nøjes med bogen alene. Men der er stadig noget unikt ved at have en person, der tager én igennem processen, som man forpligter sig overfor, og som samler én op og giver individuel rådgivning. Det behov vil stadig være der.

Derudover er jeg også overspisningsbehandler og hjælper kvinder med at slippe vanen med at spise mere, end de fysisk har brug for – ofte som en reaktion på bestemte følelser, omstændigheder eller situationer. Sidst men ikke mindst skal jeg ud og holde foredrag og oplæg om emnet og bogen, så jeg skal nok få rigeligt at se til.

Hvilken følelse ønsker du, at læseren sidder med bagefter?
Der er flere: håb, klarhed og motivation.

• Håb, fordi der rent faktisk er meget, man selv kan gøre – især når man, efter at have læst bogen, forstår, hvad der sker i kroppen.
• Klarhed, fordi bogen giver en god måltidsstruktur og praktiske redskaber, der kan tages i brug med det samme.
• Motivation, både fordi læseren lærer om motivation, men også fordi motivation opstår gennem handling. Allerede fra kapitel tre begynder læseren at gøre noget, og det skaber en positiv spiral.

Er der noget, du ville lave om?
Ikke umiddelbart. De første kapitler baksede jeg en del med, fordi jeg ønskede, at læseren skulle forstå, hvad der sker i kroppen, men uden at det blev for tungt eller "lægebogsagtigt". Flere gange var jeg tæt på at kassere den del, men jeg er glad for, at jeg holdt fast. Det er vigtigt, at den kvinde, der læser bogen, kan handle selvstændigt bagefter – og det kan hun kun, hvis hun forstår, hvorfor tingene hænger sammen, som de gør.

Det har været meget vigtigt for mig, at de kvinder, jeg hjælper, ikke skal være afhængige af mig. Jeg vil ikke bare sige: “Sådan skal du spise eller gøre”. De skal også forstå hvorfor, for det gør dem bedre i stand til at sige til og fra og træffe de gode valg fremover. Jeg hjælper med varigt vægttab – ikke bare vægttab – og derfor er den viden så vigtig at have med.

Hvad siger din familie? Det må have krævet mange arbejdstimer.
Det har det også. I perioder er jeg stået op klokken 2 om natten for at skrive frem til klokken 6, inden resten af familien stod op, og dagen begyndte. Det har været hårdt, men også virkelig effektivt. Jeg er A-menneske og er rigtig god til at eksekvere tidligt på dagen.

Er du nervøs for udgivelsen?
Nej, mest spændt. Jeg er spændt på at høre folks reaktioner og kommentarer. Og jeg glæder mig til at finde ud af, hvad andre tager med sig fra bogen. Jeg håber, at budskabet og hjælpen lander, som jeg ønsker, og at formidlingen rammer plet.

Jeg har mine egne favoritter i bogen, som jeg synes er de vigtigste – blandt andet det her med, hvordan man faktisk gørdet, man skal, når man har fået den nødvendige viden. Mange kvinder ved godt, hvad de skal gøre – de gør det bare ikke. Og det skyldes, at det ikke handler om at vide bedre. Det handler om at ændre de mønstre og vaner, der forhindrer én, eller omvendt at "tænde" den mekanisme, der gør, at man gør det, man skal. Det handler i højere grad om psykologi end om fysiologi.

Er der meget psykologi i vægttab?
Ja, sindssygt meget. Vores hjerne er den, der bestemmer og styrer alt – og den er vi nødt til at have med os i et vægttab. Heldigvis er hjernen ret medgørlig, når vi forstår, hvordan vi griber den an.

Grunden til, at jeg kan eksekvere, som jeg kan i dag, skyldes ikke, at jeg er noget særligt. Det skyldes, at jeg arbejder medmin hjerne og de naturlige mekanismer, der driver os som mennesker – frem for imod dem.

For eksempel er viljestyrke noget, mange tror, de mangler for at lykkes med vægttab. Men vægttab handler slet ikke om viljestyrke. Viljestyrke løber du nemlig tør for før eller siden. Men hvis du kan ændre dine mønstre og vaner, så du langt størstedelen af tiden gør "det rigtige", så kommer vægttabet. Og hvis du oveni købet minimerer symptomerne, hvilket bogen hjælper dig med, så er du godt på vej. Så bliver vægttabet "nemt".

Hvad skal jeg spise i overgangsalderen?
Tre ting:

1. Alt, hvad du kan lide, og som ikke fremprovokerer symptomer – her handler det ofte om mængder.
2. På en måde, så du indtager færre kalorier, end du forbrænder – hvilket også ofte handler om mængder.
3. Med fokus på at prioritere pseudoøstrogener og proteiner i din kost.

Bogen viser dig præcis, hvordan du gør det.

Hvordan har du det selv i overgangsalderen?
Jeg er i perimenopausen, og jeg har kun oplevet tre hedestigninger – de kommer nemlig oftest senere, i selve menopausen. Men min søvn er ramt, og det samme er mit humør – bare spørg min mand!