Vidste du, at kvinder oplever flere smerter i og omkring overgangsalderen end på noget andet tidspunkt i livet – selv i forhold til ældre kvinder? Det vidste jeg ikke, før jeg researchede og skrev min bog “Vægttab i overgangsalderen”, og selvom den ikke handler om smerter, dvælede jeg alligevel en del ved emnet bag kulissen, for jeg fandt det ret interessant.

Så i dag skal det handle om de tre typer smerter, som mange kvinder oplever en væsentlig forværring af i overgangsalderen.

Smerter er jo det, man kalder et biopsykosocialt fænomen, dvs. at der altid er mange faktorer i spil, når det kommer til individets smerteoplevelse. I dag ved vi, at bare fordi man har ondt et sted i kroppen, er det sjældent, fordi der er en reel skade – altså at noget er i stykker. Og det er ret vigtigt, fordi hvis der er en skade, skal den jo først og fremmest hele, og det er kroppen selv ekspert i. Men det er også ret vigtigt, fordi det giver kvinden selv, altså dig, nogle vigtige kort at kunne trække på.

Hvilke smerter øges i overgangsalderen?

I overgangsalderen ser man en stigning i indrapporteringen af følgende tre typer smerter:

Muskel- og ledsmerter

Smerter i muskler og led kan variere fra en let ømhed til mere invaliderende smerter, der gør bevægelse besværlig.

De mest almindelige symptomer inkluderer:

• Morgenstivhed – Muskler og led føles stramme og ømme, især når du står op eller efter at have siddet stille længe.
• Ømhed i store led – Knæ, hofter og skuldre er ofte særligt udsatte.
• Smerter i små led – Fingre og håndled kan føles stive og smertefulde, især om morgenen.
• Trætte muskler – Musklerne bliver hurtigere ømme efter fysisk aktivitet.
• Smerter, der flytter sig – Nogle dage gør knæene ondt, andre dage er det skuldrene eller lænden.

Grunden til, at særligt muskler og led føles mere ømme i overgangsalderen, er først og fremmest de hormonelle udsving. Meget forsimplet sagt har østrogen en smertelindrende effekt, og fordi hormoner påvirker hinanden på kryds og tværs, vil en påvirkning ét sted påvirke andre hormoner. Blandt andet får stresshormonet kortisol mere frit lejde i overgangsalderen, hvilket gør dig og din krop mere stresset – og dermed gør, at du har mere ondt.

Men mere end selve smerterne er det i høj grad forandringerne i de hormonelle niveauer, der gør, at din krops receptorer ikke længere får samme stimuli som førhen. Dvs. at din krop ikke længere får den påvirkning, den har fået de sidste 35-40 år siden puberteten, og den forandring gør, at du oplever det som smerter, selvom det egentlig ikke er smerter – det er mere, at det er uvant. Giver det mening? Ligesom hvis du har sovet i en seng på en ferie og har ondt i kroppen – det skyldes ikke nødvendigvis, at sengen er dårlig, det kan også bare skyldes, at den er anderledes, men din krop reagerer med smerter.

Dertil sker der også det, at bindevævet bliver mindre smidigt, og vi mister muskelmasse. Men da det er noget, der fortsætter resten af livet, og man ser, at kvinder efter overgangsalderen, altså i postmenopausen, har mindre ondt, giver dette os ikke en årsag til at få mere ondt. For så burde du teoretisk set få mere og mere ondt med alderen, hvilket ikke er det, man ser.

Til gengæld ved vi, at muskel- og ledsmerter øges, når søvnen forværres – og det er jo en af de ting, vi er mange, der slås med i menopausen. Undertegnede inklusive. Og jeg kan selv helt klart mærke forskel på en ekstra dårlig nat ift. en almindelig nat med bare let dårlig søvn.

Derfor er en prioritering af søvn og et fokus på at sove så godt som muligt klart noget, jeg vil anbefale, men også samtidig blot erkende, at det er svært. Det er svært at gå tidligt i seng, vågne et par timer senere for at ligge vågen og så bare vente på at falde i søvn igen. Man føler nærmest, at det er spild af tid, og det er under alle omstændigheder frustrerende i de perioder, hvor det er ekstra svært.

Hovedpine og hormonelt betinget migræne

Hovedpine har alle prøvet at have, nogle også migræne, men i overgangsalderen ser man en forværring af disse hos nogle kvinder. Og kvinder, der ikke før har haft migræne, får det pludseligt.

Migræne mærkes som en dunkende eller pulserende smerte, ofte i den ene side af hovedet, og er ofte ledsaget af kvalme, træthed og følsomhed over for lys og lyd.
Spændingshovedpine føles som en trykkende eller strammende fornemmelse, især i panden, tindingerne eller baghovedet.

Først og fremmest skal vi lige starte med at udelukke, at din hovedpine ikke skyldes, at du går og sulter dig selv. Faste er en kæmpe trigger til hovedpine. Sørg også for, at du drikker nok væske og får dagligt lidt lys og luft – altså de helt basale ting. For ellers er det selvfølgelig dér, du skal starte.

Men hvis de ting er på plads, så skyldes hovedpine og migræne i overgangsalderen, at dine hormonelle niveauer ændrer sig.
Østrogen påvirker blodkarrene i hjernen, og når det falder, bliver blodkarrene mere følsomme. Dertil regulerer østrogen også serotonin, som – lidt forsimplet sagt – er kroppens modgift mod smerter.

Men udover dette er migræne ofte et resultat af stress. Så jo mere stress du har i dit liv, jo højere risiko for migræneanfald. Der er rigtig meget at komme efter i forhold til stresshåndtering, og noget af det interessante, vi ved om stress i dag, er jo, at det ikke afhænger så meget af dine omgivelser og det, der sker i livet, men mere af hvordan du tænker om det og håndterer det.

Så lad os sige, at du og jeg levede præcis samme liv med de helt samme kår. Så ville jeg måske opleve det som vildt stressende og belastende, mens du ikke ville opleve det som stressende, men bare som helt naturligt og måske travlt – men ikke problematisk. Og igen, det betyder, at man ikke står magtesløs over for stress, men faktisk kan gøre rigtig meget.

Man ser, at nogle kvinder profiterer ift. migræne af at være i hormonbehandling eller hormonerstatning, så dette er noget, man kan overveje. Og ellers er den rigtig gode nyhed, at når du kommer i postmenopausen, vil dine migræne- og hovedpineanfald falde væsentligt igen.

Nerve- og fibromyalgilignende smerter

Denne type smerter kan opleves som prikken, snurren eller en elektrisk stød-lignende fornemmelse. Det kan også være brændende eller stikkende smerter i hænder, fødder eller andre områder, hvilket medfører en øget følsomhed over for berøring eller temperaturændringer.

Fibromyalgilignende smerter er ofte diffuse og føles som at have "ømme blå mærker" uden synlig skade og medfører en følelse af at være udmattet, selv efter hvile.

Østrogen spiller en vigtig rolle i smertesignalering og nervefunktion. Når niveauet falder, bliver nerverne mere følsomme. Derudover påvirker et fald i østrogen serotonin og dopamin, hvilket kan forværre smerteoplevelsen og øge træthed. Igen er der den gode nyhed, at det statistisk set vil aftage efter overgangsalderen. Dette må formentlig også tilskrives, at smerterne forværres ved dårlig søvn og øget stress.

Og det gør alle smerteoplevelser.
Vi ved nemlig i dag, at smerter og smerteoplevelser er enormt påvirkede af, hvordan vores øvrige liv ser ud – og nej, det siger jeg ikke for at sige: Det er din egen skyld, at du har ondt. Og jeg skal også lige tilføje, at jeg ikke er smerteekspert.

Hvis du ønsker en smerteekspert – nogen, der går grundigt til værks, har videnskaben i baghånden og patienten i fokus – så tag fat i smertevidenskab.dk. Det er dét, de kan virkelig godt.

Men jeg siger det, fordi når man har ondt, føler man sig magtesløs, og det her med at vide, at noget kan man selv gøre, er rigtig godt. Og hvis man ikke selv kan gøre mere, så kan man få hjælp – f.eks. hos Smertevidenskab.

Så lad mig lige liste, hvad du kan gøre:

• Reducer din stress gennem god stresshåndtering. Metakognitiv terapi er meget effektiv i den henseende, synes jeg personligt.
• Spis ordentligt – følg mit måltidssystem og tag dig godt af din krop i overgangsalderen. Vejer du for meget, så køb min bog Vægttab i overgangsalderen og tab dig – her lærer du samtidig en masse om symptomer og hvad du kan gøre ved dem.
• Tilskud som fiskeolie, magnesium og kreatin (hvis du træner) kan være givtige, hvis din kost ikke er varieret og/eller sund.
• Prioritér din søvn – og sover du dårligt ligesom jeg, så prioritér hvile. Det vil gavne dig at hvile, også selvom du ikke kan sove.
• Motion og bevægelse kan med garanti også hjælpe dig.
• Hormonbehandling eller erstatning kan være værd at overveje – her skal du tale med din læge eller gynækolog. 

Tak fordi du læste med