154: Hvorfor er det så svært at stoppe med at spise, når jeg først er gået i gang?
Oct 12, 2023
Lyt artiklen på podcasten VÆGTVINDER via Spotify ved at trykke på playknappen.
Foretrækker du I-Tunes tryk her
Husk at følge podcasten så du ikke går glip af mine bonusepisode, der kun udgives til faste følgere (gratis).
Hvorfor er det så svært at stoppe med at spise, når jeg først er gået i gang?
Kender du det der med at det kan være frygteligt svært at stoppe med f.eks. at spise noget slik, chips eller en bestemt ret mad, selvom du indeni tænker ‘jeg burde holde lidt igen’?
Ja?
Du har det måske endda også sådan, at du sommetider undgår helt at gå i gang med at spise eller smage f.eks. en kage, fordi du bare ved, at når du først går i gang, så stopper du ikke?
Hvis du kender det, så er det godt at du læser med her i dag.
Så der er flere aspekter i det her med at stoppe med at spise f.eks. slik eller chips, når du først er i gang. For et par uger siden fortalte jeg om, hvordan det kan skyldes vaner, overspisnings mønstre og substituering for egentlige behov. Så f.eks. kan det være, at du spiser en pose slik, fordi det giver dig en pause fra dagligdagens stress og jag. Det er ikke en særlig god eller effektiv pause, og du fortryder ofte bagefter, men ikke desto mindre var det en pause. Et lille pusterum. Den episode kan du læse efter denne.
Men i dag vil jeg tage denne manglende stop-funktion og sætte den ind i noget, jeg selv finder enormt spændende, nemlig adfærdsdynamik og momentum ift. overspisning.
For uanset hvordan vi vender og drejer det, så er det en overspisnings handling, hvis du tømmer hele posen - medmindre du selvfølgelig mangler næring, f.eks. fordi du ikke har spist hele dagen. For overspisning er, når du spiser mere, end du har et reelt fysisk har behov for, som følge af bestemte situationer, følelser eller omstændigheder.
Så derfor kan det også sagtens forholde sig således at du egentlig starter med at spise fordi du er reelt sulten, og din krop mangler energi, men på et tidspunkt har din krop fået det, den havde behov for og hvis du herefter fortsætter, jamen så er det en overspisning. Så oplever du det, jeg kalder sneboldeffekten, hvor man pludselig tager spisningen over og ruller derudaf.
Bare lige for at afklare, for jeg møder af og til kvinder der ikke vil være ved, at de overspiser.
1. Overspisning er ikke det samme som tvangsoverspisning, som er en spiseforstyrrelse, også kaldet BED, binge eating disorder.
2. Overspisning behøver ikke at være et problem. Alle mennesker kommer til at overspise en gang imellem.
Tænk bare på juletiden. Hvor mange mennesker, kender du ikke, der siger: øj, der fik jeg spist for meget til julebuffeten. Men der er stor forskel på at spise for meget 1,2,3 gange om året og så gøre det ofte eller i perioder måske hver dag, mens du i perioder lever nærmest sultende.
Den eneste der kan og skal afgøre om det er et problem, er dig. Og er det et problem, og noget du ikke kan stoppe, er det vigtigt at få hjælp, for så kan problemet løses på relativt kort tid. Mine klienter afmonterer overspisning i løbet af tre måneder og skal aldrig kæmpe med det igen.
Og så tilbage til det overspisnings momentum. Momentum betyder fremdrift eller drivkraft, og du oplever momentum i mange aspekter af dit liv, i mange områder.
For eksempel, når du cykler. Lige når du sætter dig op på cyklen, kræver det ekstra energi fra dig at komme i gang, men når du så har kørt de første par meter, så glider det lettere, så har du fået momentum - nu er du i gang. Og medmindre du når en bakke, skal stoppe pga. et lyskryds eller det er kraftigt blæsevejr, jamen så glider det egentlig relativt ubesværet derudaf, indtil du har nået din destination.
Et andet eksempel er en gyngetur. Hvis du har børn eller børnebørn der er i gyngealderen, eller måske selv godt kan lide en gyngetur, så ved du også at der er to dele der er krævende. Det ene sted er at sætte gyngeturen i gang, og det andet er hvis gyngeturen skal bremses pludseligt. Det der med at stoppe en gynge med et barn, der ‘hænger helt oppe under skyerne’, det er en kunst i sig selv, hvis hverken barnet eller du selv skal komme til skade.
Nu tænker du måske, hvad i alverden skal jeg bruge den viden til, Gitte. Mit problem er for pokker ikke, at jeg bruger min tid på en gynge; mit problem er at jeg ikke kan stoppe med at spise før der ikke er mere tilbage. Eller jeg har i hvert tilfælde rigtig svært ved det.
PRÆCIS! Du har rigtig svært ved det. Ligesom det er rigtig svært at stoppe en gyngetur brat eller bremse hårdt op på en cykel i høj fart, fordi der pludselig løber et barn ud på cykelstien.
Du er i momentum - overspisnings momentum, og derfor kræver det en ekstra indsats for dig at stoppe.
Giver det mening? At stoppe midt i momentum - uanset hvad det er, kræver det ekstra. Ekstra, som kan være rigtig svært at drive frem, hvis det er sidst på dagen, og du er træt, eller som jeg nævnte tidligere, hvis du er stresset eller bare har lyst til at spise mere af det, der smager godt. Hvis du så oven i har det som mine klienter og som jeg i den tidligere episode her af podcasten VÆGTVINDER, at du spiser f.eks. slik, fordi der er nogle vaner, overspisningsmønstre eller substitueringer, der finder sted, ja så er det ekstra svært.
Den episode, jeg referrer til er endnu ikke udgivet, og den skal derfor linkes op her - husk, at de to episoder skal have noget mellemrum tidsmæssigt
Så hvis du af og til kommer til at spise for meget, føler at det er rigtig svært at stoppe med at spise, før noget andet stopper dig - her i metaforisk forstand lyskrydset, et punkteret dæk eller en barn på cykelstien - så er det fordi det ER svært.
Men det kan blive væsentlig lettere, og er det et problem for dig, og hindrer det dig i din hverdag, dit ønske om vægttab, eller hvis du er begyndt at undgå at spise visse fødevarer, fordi det stikker af for dig, så gå ind på min hjemmeside gitteboesen.nu og se, hvordan du kan få min hjælp. Så kan du nøjes med, ligesom alle andre, at overspisnings momentum kun sker en-to gange om året.