191: "Jeg lever af 1400 kalorier, men taber mig ikke" (Vægttab i overgangsalderen)

Lyt artiklen på podcasten VÆGTVINDER via Spotify ved at trykke på playknappen.
Foretrækker du Apple Podcast tryk her

Husk at følge podcasten så du ikke går glip af mine bonusepisode, der kun udgives til faste følgere (gratis).

Henriette opsøgte mig i vinter, for hun var træt! Hun var træt af sig selv, af sin krop og af hele tiden at føle, hun tænkte på mad og spisning. Oveni det var hun træt fordi hun var 49 og derfor i det der hedder peri-menopausen, en del af overgangsalderen, hvor træthed, sammen med dårligere søvn og mere følelsesmæssig følsomhed er kendetegnende.

Henriette har altid haft et fokus på vægten, i nogle perioder mere end andre. Det er ikke fordi hun har været meget stor, men hun har altid følt at hun vejer lidt for meget. Selv dengang i gymnasiet hvor hun i dag, når hun ser billeder fra den tid, bestemt ikke ser en pige der vejer for meget.

Henriette har to store teenagere som langt hen ad vejen passer sig selv og en mand som hun har kendt i mange år. Hun er mellemleder i en større virksomhed og har derfor et stort ansvar og nok at se til.

“Gitte, jeg har et godt liv. Jeg har et godt arbejde og gode venner. Jeg har styr på det hele - på nær det med maden. Der er ingen der ville tro at jeg har problemer med det.”

Henriette er en aktiv kvinde. Ikke fordi hun dyrker en masse motion, men hun er i gang det meste af dagen og hun sørger for at bruge trapper frem for elevator og går også nogle ture om ugen.

Da vi kommer ind på hvad Henriette hidtil har gjort for at tabe sig, så fortæller hun at hun har prøvet mange forskellige ting. Hun har prøvet det meste, men det hun ofte vender tilbage til kalorietælling.

“Det giver mig en følelse af kontrol. Det der med at jeg kan se præcis hvad jeg spiser. Det er godt for mig.”

Det viste sig at Henriette indtil få dage for nylig stadig talte kalorier.

“Så du har talt kalorier indtil i fredags, men din vægt går ikke rigtig nedad. Hvad tror du, det skyldes?” spurgte jeg.

Henriettes umiddelbare reaktion var “Det ved jeg ikke. Jeg regner med 1400 kalorier, så jeg burde jo tabe mig”

“Så du har spist 1400 kalorier hver dag den seneste tid, uden at tabe dig?”
“Ja, stort set. Bortset fra enkelte gange hvor jeg ikke har holdt det”

“Hvad er der sket de enkelte gange?”

“Der er jeg faldet i med at spise en masse nødder - jeg elsker nødder! Og så er jeg også glad for slik og når min mand tager det med ind i stuen om aftenen, så er det svært at lade det være”

“Hvor ofte sker det”

“Én måske to gange om ugen”

“Så et par gange om ugen, får du altså spist uden for din kalorietælling. Hvorfor tror du det sker?”

“Det er som om jeg mister kontrollen og bare må spise det”

Stilhed.

Samtalen fortsætter for Henriette kan godt se at den kontrol hun troede kalorietællingen gav hende, ikke rigtigt gjorde det alligevel.

“Det er jo ikke rigtig kontrol når jeg ikke holder det i de svære stunder,”

Jeg er fortaler for at hver især gør det de finder rigtigst, så længe de har det godt med det og det virker. Kalorietællingen virkede ikke for Henriette.

For det første fordi hun ikke overholdt det alligevel. Kun i perioder og hun havde endda små udfald henover ugen. Først på ugen gik det typisk bedre end sidst på ugen.

Derudover fandt vi ud af, at den meget tasten og monitorering på hendes kalorietæller app stjal både opmærksomhed og energi fra Henriette. Hver gang hun skulle indtage et måltid skulle der måles, eller vurderes, tastes og beregnes. For en voksen kvinde, med meget ansvar og nok at se til, bliver kalorietælling en negativ bidragsyder.

Når hun ikke lige kunne se hvad der var i maden eller beregne det, blev det en stressfaktor. Frem for at spise, nyde maden og være til stede i selskabet, viste det sig at i de perioder hvor hun talte kalorier, tabte hun sig ganske vist ofte - men hun havde et usundt fokus på maden.

Når man er stresset, uanset hvad der er årsagen, om det er arbejdsstress, økonomistress, sygdomsstress eller madstress (som er alt for meget fokus på og tanker om mad og spisning), så reagerer kroppen ved at have et forhøjet kortisol-niveau. Det høje kortisolniveau gør blandt andet at man forbrænder mindre fedt. Det er derfor du kan tage på i en stressende periode, selvom du ikke nødvendigvis spiser mere.
Så det første Henriette besluttede sig for, var at kalorietælling ikke længere skulle være vejen for hende - hvad hun i stedet gjorde, vender jeg tilbage til.

I løbet af kort tid fandt vi også ud af at Henriettes megen brug af kalorietælling, havde gjort at når Henriette udvalgte fødevarer, så handlede det altid om kalorier - at spise så få kalorier som muligt. Hvilket betød at fødevarernes næringskvalitet og sundhedsfremmende faktorer var blevet overset. Hun var ganske vist klar over at hun skulle have protein, så hun spiste blandt andet meget skyr.

Henriette, som er i overgangsalderen, kæmpede med både sult og sukkertrang. 

Fra min side af bordet giver det rigtig god mening med den kost, Henriette havde. Når man kun skuer til kalorier, så tænker man ikke på mæthed eller sundhed så meget. Derfor var Henriette faktisk ‘fejlernæret’. Det lyder voldsomt, og det er selvfølgelig ikke sammenligneligt med ‘fejlnæret’ som i ulandene, men det var nok til at det både påvirkede hendes fysiske trivsel, nattesøvn og bidrag til en nedsat forbrænding.

Skyr er i øvrigt et virkelig dårligt fødevarevalg når det kommer til længerevarende mæthedsfornemmelse i overgangsalderen og bekæmpelse af sukkertrang. 

Typisk virker det godt igen i momentet, men senere kommer trangen tilbage i folden.

Sidst men ikke mindst var der et helt praktisk problem omkring hendes app og det var at den ikke tog højde for hendes forbrændings mæssige udsving i kalorier og hun havde svært ved at vurdere hvad hun skulle taste ind når det kom til motion. Så hun tastede altid lidt for lidt ind for at være på den sikre side.

Så selvom Henriettes strategi med kalorietælling umiddelbart hjalp hende til at vælge en kost, der gjorde at hun spiste mindre end hun forbrændte og dermed teoretisk ville opnå et vægttab. Så var der rigtig mange andre komponenter i det at tælle kalorier, som ikke bidrog positivt til Henriette - hverken fysisk eller mentalt og eftersom hun netop ikke kunne holde vægten nede. Så må konklusionen være, at det ikke virkede.

Og slet ikke for en kvinde omkring overgangsalderen.

Så hvad var løsningen så?

For det første skulle der sadles om, således at Henriette fik en anden strategi til at spise færre kalorier end hun forbrænder, men uden at skulle tælle, måle veje, således at hun kommer ud af den uhensigtsmæssige stress det giver. Derudover skulle vi sikre os at Henriette bliver ordentlig mæt - hvilket har meget lidt med kalorier at gøre og i stedet handler meget mere om hvilke fødevarevalg og fødevareafdeling man vælger. Med andre ord. Du kan sagtens blive godt mæt, samtidig med at du taber dig. For en kvinde som Henriette, med et krævende arbejde er det vigtigt, så hun ikke sidder til møder og pludselig bliver jammerlig sulten og bare skal have noget indenbords inden næste møde, fordi hun har spist skyr til morgenmad. Fysisk, optimal mæthedsfornemmelse er alfa og omega.

Så Henriette skal spise lidt af alle fødevarer - både dem der giver energi (kulhydrat herunder også stivelse). Hun skal have byggesten - herunder protein. Hun skal tilfredsstilles smagsmæssigt og sidst men ikke mindst skal hun have nogle gode olie/fedtsyrer til at støtte op om hendes hormonregulering nu hvor hun er i overgangsalderen.

Og netop at hun er omkring overgangsalderen, er en vigtig faktor. Henriette var begyndt at tage kosttilskud for blandt andet overgangsalderen. Men ved en gennemgang af hendes udvalg, fandt jeg ud af, at hun tog flere kosttilskud, der forværrede hendes symptomer herunder rødkløver. Fordi hun ikke rigtigt var klar over hvad de forskellige gjorde, så hun tog bare dem alle. Rødkløver er et populært kosttilskud i overgangsalderen som jeg af og til anbefaler en klient at tage, men ikke til Henriette. Henriette havde ikke brug for pseudo østrogener, hun havde derimod et lavt progesteron niveau - det kræver noget andet.

‘Det kan vel ikke skade’ - jo det kan og det vil jeg også lige understrege for dig. Kosttilskud er godt for mange, men vær lige sikker på at du vælger de rigtige - særligt i overgangsalderen. For ligesom de kan have god effekt på nogen, kan de også have det modsatte. Jeg skal lige sige at jeg ikke tager blodprøver, min vurdering var baseret på Henriettes symptomer og en formodning om østrogen dominans i forbindelse med hendes overgangsalder. Det viste sig at jeg havde ret.

Sammen fik vi også ryddet ud i alle Henriettes små mellemmåltider og snacks, der røg ind som følge af den dårlige mæthed til måltiderne.

Allerede i løbet af 14 dage havde Henriette det meget bedre, hun havde bedre energi, hun følte sig oprigtigt ovenpå, hun følte sig mentalt til stede og skarp - og så havde hun tabt sig 2 kilo.

En del af de to kilo var formentlig væske, grundet hun ikke længere var stresset og alt det overskydende sukker havde forladt kroppen for ‘det brugbare’.

Men der var ingen tvivl om, at der også var røget fedt.

“Og ved du hvad Gitte? Jeg var til fest i weekenden, jeg nød festen, jeg smagte det hele, jeg hyggede mig og jeg hverken spiste eller drak for meget. Jeg gik i seng og vågnede op med en følelse af stolthed jeg ikke havde turdet håbe på”.

Henriette havde mange års fejlslagne vægttabsforsøg bag sig, hvilket havde gjort hende usikker på sine evner til at tabe sig og holde vægten nede. Hendes selvtillid var lav, og hun tvivlede på, om hun nogensinde ville lykkes.

Det er helt almindeligt at have det sådan, og den følelse forsvinder ikke lige med det samme. Men efterhånden som man indser at ‘denne gang kan jeg’, vægten går nedad og man trives i egen krop, så forsvinder usikkerheden.

Vil du også i gang med et sikkert, stabilt vægttab, hvor du udskifter madstress og ‘falsk kalorie kontrol, med mæthed, lethed og sikkerhed. Så skal du komme med på mit digitale vægttabsprogram ‘Din sikre start på et stabilt vægttab’ - du får lige nu 500 i særlig sommerrabat her.