201: Kosttilskud i overgangsalderen (symptomlindring eller placebo)
Sep 05, 2024Først og fremmest så skal du vide at udvalget af kosttilskud er enormt og kvaliteten er svingende.
Der er det med kosttilskud, at det er, som navnet antyder, et tilskud, som ikke skal erstatte almindelig sund, varieret kost, men som skal støtte op om det.
Derfor siger man også i udgangspunktet, at hvis du spiser sundt og varieret og i øvrigt ikke har nogle sygdomme eller tilstande eller tager bestemte medicintyper, så er du dækket godt ind.
Derfor er kosttilskud også langt hen ad vejen et spørgsmål om man er typen der siger: “Jeg vil ikke spise pulver og piller som jeg ikke har brug for. Det finder jeg tåbeligt.” Eller om man er typen der siger: “Jeg tager tilskud for jeg vil hellere være på den sikre side”
Jeg blander mig ikke i hvilken type du er, men fordi du læser med, gætter jeg på at du er typen der i alle fald er åben for kosttilskud.
Der findes mange forskellige kosttilskud og de kan bestå af vitaminer, mineraler, planter, urter, bakteriekulturer etc. Nogle er meget specifikke og bare én slags f.eks. Kalk, mens andre er blandede f.eks. Den helt almindelige multivitaminpille.
Lad os lige hurtigt differentiere
Vitaminer:
Vitaminer er essentielle næringsstoffer, der findes i fødevarer og kosttilskud og er nødvendige for kroppens normale funktion.
Disse organiske forbindelser spiller afgørende roller i en række kropsfunktioner, herunder stofskifte, vækst og udvikling, immunitet og knoglesundhed.
Der findes forskellige typer vitaminer, såsom A, B, C, D, E og K, hver med sine egne specifikke funktioner og kilder.
Mineraler:
Mineraler er uorganiske forbindelser, der findes i jorden og overføres til planter, som derefter konsumeres af mennesker og dyr.
Disse næringsstoffer spiller afgørende roller i en række kropsfunktioner, herunder opbygning af knogler og tænder, nervesystemets funktion, muskelkontraktion og væskebalance.
Nogle almindelige mineraler inkluderer calcium, magnesium, kalium, jern, zink og selen.
Mælkesyrebakterier:
Mælkesyrebakterier er en type probiotika, der findes naturligt i tarmfloraen og fermenterede fødevarer som yoghurt, kefir, surkål og kimchi.
Disse "gode" bakterier hjælper med at opretholde en sund balance af tarmfloraen, hvilket kan forbedre fordøjelsen, styrke immunforsvaret og reducere risikoen for visse sygdomme.
Mælkesyrebakterier kan også indtages som kosttilskud for at støtte fordøjelses sundheden og opretholde en sund tarmflora.
Præbiotika er kosttilskud, der indeholder specifikke fibre, som fungerer som fødevarer til mælkesyrebakterier og andre gavnlige bakterier i tarmen. Disse fibre fremmer væksten og aktiviteten af gavnlige bakterier og hjælper med at opretholde en sund tarmflora.
Sammen kan mælkesyrebakterier og præbiotika bidrage til en sund tarmflora og forbedret fordøjelses sundhed.
Dertil som sagt, planter og urter der kan have forebyggende og helende effekt på kroppen.
Lad mig se lidt på nogle generelle kosttilskud at overveje.
Kalk (kalktabletter).
Knoglerne bliver ofte svagere og svagere under og efter overgangsalderen.
Dette sker blandt andet fordi dit østrogenniveau falder og det ofte øgede stressniveau som følge af symptomer, bidrager til forringelse af knoglestyrken.
Osteoporose, eller knogleskørhed, er der en reel øget risiko for, når du rammer overgangsalderen.
I forhold til kosttilskud, så kan du modarbejde dette, ved at du får nok kalk.
Dette er særligt vigtigt, hvis du ikke spiser mælkeprodukter (ost, yoghurt etc)
Fiskeolie (omega-3-fedtsyrer).
At spise ‘rigtig’ fisk to gange i ugen, er bedre end kosttilskud, men er det ikke muligt for dig, så suplér gerne med fiskeolie. Fiskeolie gavner dine led og muskler.
Alt fisk tæller i øvrigt i kosten - også en gang dåsemakrel eller en sildemad. Variation er at foretrække, men gør det som det bekommer dig bedst.
D3 vitamin
Er særlig godt, hvis du ikke får nok sollys, hvilket de færreste danskere gør.
De officielle anbefalinger er for nyligt blevet lavet om, således at det anbefales alle danskere over 4 år at tage 5-10 mikrogram D- vitamin fra oktober til april.
D3 vitamin er med til styrkelse af knoglerne og dermed modvirke osteoporose (knogleskørhed)
D3 vitamin er ofte også i fiskeolien - læs på pakken og slå evt to fluer med ét smæk.
Magnesium
Magnesium kan være godt, hvis du har tendens til krampe og urolige ben om natten, hvilket mange oplever ifbm overgangsalderen.
Jeg anbefaler at du tager magnesium i pulverform, da optagelsen her er bedre, men kan du kun få tabletter, er det bedre end ingenting.
Mælkesyrebakterier
Mange oplever træg mave i forbindelse med overgangsalderen. Her kan mælkesyrebakterier afhjælpe. Men har du ikke problemer med maven, så behøver du ikke at tage mælkesyrebakterier.
Loppefrøskaller
Har du afføringstrang, men uden der rigtigt kommer noget ud, kan loppefrøskaller være en god ide. De giver fylde og form til afføringen - husk at drikke rigeligt med vand.
Fermenteret rødkløver
Rødkløver indeholder relativt høje mængder af isoflavoner (det jeg kalder pseudo østrogener)
Isoflavon har strukturelle ligheder med østrogen, hvilket gør dem i stand til at interagere med dine østrogenreceptorer i kroppen.
Dette gør at din krop tror at den har højere østrogenniveau end den har og reagerer derefter, hvilket giver færre symptomer.
Dette er særligt ønskeligt, hvis du er plaget af symptomer som hedeture og nattesved.
Der er også set studier, der peger på stærkere knogler og muskler.
Bemærk samme effekt kan opnås gennem en målrettet kost.
Vitex agnus-castus
Også kaldet 'munkepeber' er et andet kosttilskud, der menes at kunne øge dine progesteronniveauer,
Dette er særlig godt for dig der oplever træthed og humør påvirkninger i forbindelse med overgangsalderen.
Soja-isoflavoner
Soja indeholder isoflavoner af typen biochanin A, som menes at afhjælpe hedeture og bidrage til en bedre søvn.
Collagen
Nogle undersøgelser har vist, at indtagelse af collagen som et supplement kan føre til forbedringer i hudens elasticitet, fugtighed og udseende af rynker. Andre undersøgelser har peget på fordele ved collagen til led- og knogle sundhed, selvom resultaterne ikke altid er entydige.
Der findes flere tilskud der menes at kunne hjælpe dig, men det kommer an på dine symptomer og unikke udfordringer i din overgangsalder.
Det kan være farligt at tage kosttilskud i overgangsalderen
I udgangspunktet er kosttilskud ikke farlige, men der er nogle opmærksomhedspunkter jeg gerne vil dele med dig.
Nogle kosttilskud kan have en uhensigtsmæssig indvirkning på optagelsen og virkningen af andre kosttilskud og 'rigtig medicin'.
Det betyder, at hvis du tager medicin for sygdomme eller tilstande, så er det en god idé at konsultere din læge først.
Overvejer du at tage kosttilskud, så stil dig selv følgende spørgsmål:
- Hvad skal dette kosttilskud hjælpe mig med?
- Hvad er bivirkningerne ved dette kosttilskud?
- Hvilke parametre vil jeg vurdere dets virkning ud fra?
Mange kvinder i overgangsalderen køber det ene efter det andet produkt af 'desperation' - og jeg forstår det virkelig godt.
Men det er en god idé lige at træde tilbage og se på hvad det egentlig er der er på spil.
Ofte går det 'kun' ud over pengepungen, men jeg har set grelle eksempler på kvinder der har taget flere forskellige tilskud for at være på den sikre side.
Med det resultat at deres sundhed har lidt skade.
Efter en 'afgiftning' er deres hud begyndt at stråle, symptomerne fra overgangsalderen er formindsket og deres fordøjelsessystem fungerer igen.
Så ved at slippe kosttilskuddet, fik de det bedre i og omkring overgangsalderen!
Kosttilskud er forskellige - også selvom det er det samme indhold, og endda samme mærke!
Der er mange faktorer i spil, når det kommer til kosttilskud.
For det første er der stor forskel på kvaliteten af tilskud, hvilket afhænger af dyrkningen og behandlingen efterfølgende. Der er forskel på indholdet i planterne afhængig af den enkelte høst.
Indholdet af virksomme stoffer varierer fra 5-95% i forskellige kosttilskud - og det er ikke nødvendigvis prisen, der afgør indholdet.
Dertil er der også stor forskel på, hvorvidt den enkelte kvindes østrogenreceptorer lader påvirke af 'planteøstrogen'.
Derfor oplever nogle kvinder stor effekt - andre ingen.
Derudover ved vi også at 'placeboeffekten' spiller en stor rolle når det kommer til kosttilskud.
Jeg er hverken for eller imod kosttilskud, og jeg tager selv nogle af de nævnte kosttilskud.
Men jeg er for at du ved hvad du gør og hvorfor - for i sidste ende er det dig der vurderer hvorvidt du skal tage kosttilskud eller ej.
Jeg har mere end 10 års erfaring i at hjælpe kvinder med at opnå et varigt vægttab i overgangsalderen - jeg kan også hjælpe dig.
Hent min gratis guide 7 gode råd til vægttab i overgangsalderen https://www.gitteboesen.nu/overgangsalder_gode_raad