145: ADHD, vægtøgning, vægttab og overspisning

Har du, eller kender du én der har ADHD og kæmper med vægten, så er det ekstra godt at du læser med denne uge.

Som om, at det ikke kan være svært nok at have en diagnose som ADHD i sig selv, med de mange udfordringer det bringer. Så oplever mange også, at det er ekstra svært at opnå varige resultater på vægten når man har ADHD

Men hvordan hænger det sammen? Og hvad skal du som diagnosticeret eller pårørende være ekstra opmærksom på, når det kommer til vægttab, kost og spisning?

Det vil jeg forsøge at belyse her.

ADHD står for Attention Deficit Hyperactivity Disorder, på dansk opmærksomhedsforstyrrelse med hyperaktivitet.

Det er en neurologisk og adfærdsmæssig lidelse, der typisk begynder i barndommen og for mange fortsætter ind i voksenalderen.

Personer med ADHD oplever generelt vanskeligheder med opmærksomhed, impulsivitet og hyperaktivitet. Symptomerne kan variere i sværhedsgrad og påvirke forskellige områder af den ramtes liv, herunder skole, arbejde, sociale relationer og generel funktion.

Der findes tre primære undergrupper af ADHD er:

Overvejende uopmærksom type:
Personer med denne type ADHD har tendens til at være uopmærksomme, distraherede og har svært ved at opretholde fokus og organisere sig selv.
De kan have vanskeligheder med at følge instruktioner, fuldføre opgaver, være organiserede og være til stede mentalt i opgaver eller samtaler.

Overvejende hyperaktiv-impulsiv type:
Personer med denne type ADHD viser primært symptomer på hyperaktivitet og impulsivitet.
De kan være rastløse, have svært ved at sidde stille, tale meget, afbryde andre og handle uden at tænke over konsekvenserne.

Kombineret type:
Dette er den mest almindelige form for ADHD, hvor symptomerne på både uopmærksomhed og hyperaktivitet-impulsivitet er til stede.

Årsagen til ADHD er kompleks og ikke fuldt ud forstået.
Forskning tyder på, at en kombination af genetiske, neurologiske og miljømæssige faktorer spiller en rolle.
ADHD kan have betydelig indflydelse på en persons livskvalite.

Det er vigtigt at få en professionel vurdering og diagnose af en kvalificeret sundhedsperson, hvis man har mistanke om ADHD. En korrekt diagnose er afgørende for at identificere de bedste behandlingsmuligheder og støttemekanismer.

Hvor udbredt er ADHD?

I dag ved man meget mere om ADHD end man gjorde tidligere, og jeg vil også lige indskyde, at jeg ikke selv har diagnosen, men har den meget tæt inde på livet i min hverdag i form af en nær relation.
ADHD (Attention Deficit Hyperactivity Disorder) påvirker mennesker over hele verden, og Danmark er ingen undtagelse. Mens der ikke findes præcise tal for forekomsten af ADHD i Danmark, er det anslået, at omkring 3-5% af børn og 2-4% af voksne lider af lidelsen.

I Danmark er der øget opmærksomhed omkring ADHD, og der er blevet gjort betydelige fremskridt inden for forskning, diagnose og behandling af tilstanden. Der er en bred vifte af behandlingsmuligheder, herunder medicin, terapi, adfærdsmæssige interventioner og støtte fra det offentlige sundhedssystem.

Det danske uddannelsessystem er også blevet meget bedre til at imødekomme behovene hos elever med ADHD. Der er blevet indført tiltag som specialundervisning, fleksible læringsmiljøer og individuelle tilpasninger for at hjælpe elever med ADHD med at få succes i skolen.

Desuden er der i Danmark fokus på at øge opmærksomheden omkring ADHD og nedbryde stigmaet omkring lidelsen. Der er organisationer og foreninger, der arbejder for at informere, støtte og skabe opmærksomhed om ADHD, både for dem der har diagnosen og deres pårørende.

Det er vigtigt at nævne, at selvom ADHD kan udgøre udfordringer for mange danskere, er det også vigtigt at anerkende de positive træk, der ofte følger med lidelsen.

Mennesker med ADHD kan være kreative, energiske, tænke utraditionelt og have en unik måde at se verden på.

Dette er i alle fald gældende for de personer jeg har tæt inde på livet, der har diagnosen.

Hvorfor kan det være ekstra svært at tabe sig, når man har ADHD?

Jeg har i dag valgt at tage fire hovedområder med ind, som giver udfordringer i forbindelse med ADHD.

Det er vigtigt at bemærke, at ikke alle personer med ADHD har svært ved at tabe sig, for som tidligere nævnt, er det en enormt individuel diagnose - dog er der nogle fællestræk.

ADHD og impulsspisning

Personer med ADHD kan have vanskeligheder med at kontrollere impulser, herunder impulsiv spisning.

Dette kan resultere i, at du spiser store mængder mad uden at være sulten eller uden at mestre evnen til at stoppe, når du er mæt.

Denne adfærd hører ind under paraplybegrebet overspisning og det øgede indtag af kalorier ofte indtaget på kort tid, vil for de fleste resultere i et sammenlagt kalorieoverskud.
Et kalorieoverskud medfører vægtøgning eller gør det under alle omstændigheder, rigtig svært at tabe sig.

Ønsker du at vide mere om kalorier, forbrænding, vægttab etc så tryk her

Impulsspisining er et spisemønster, der også finder sted hos personer uden ADHD.
Men i selve behandlingen, drager mange ADHD-ramte fordel af simpelhed, af at kende processen på forhånd og en trin for trin tilgang, for at bryde mønsteret.
Dette er ofte knap så vigtigt for personer uden ADHD.

Jeg vil skynde mig at sige, at det jeg skriver her i dag er generaliseringer fra min praksis.
I et forløb tilgodeses de individuelle behov og præferencer altid, for ADHD er vitterligt en meget individuel diagnose. Lige så struktureret og overskueligt nogle klienter har behov for, lige så ‘kaotisk’ og uforudsigeligt kan andre klienter stortrives i.

ADHD og følelsesmæssig regulering

ADHD diagnosens påvirkning af mennesket, betyder at de der har det, kan have ekstra svært ved at regulere følelser og håndtere stress og frustration.
Nogle mennesker finder så, at maden kan bruges som en måde til at dulme eller lindre negative følelser på.

Her er vi igen inde i paraplybegrebet overspisning, hvor du spiser mere end du har et reelt fysisk behov for, som følge af bestemte situationer, følelser eller omstændigheder.

Overspisning er ikke noget du har udviklet bevidst - heller ikke selvom du er klar over dets virkning. Overspisning udvikles over tid. Overspisning består af et eller flere mønstre, som igangsættes af bestemte triggere, der gør at du begynder at spise.
Typisk er det noget den ubevidste del af din hjerne, har erfaret tilfældigt på et tidspunkt og er blevet forstærket gennem gentagelse af adfærden.

Overspisning er jo min ekspertise og jeg vil lige understrege, at overspisning ikke handler om at du mangler viljestyrke, intelligens eller er svag - tværtimod.
Ofte har personer der kæmper med overspisning, forsøgt mange gange at komme den til livs, men uden held for de har ikke fået den rigtige hjælp. Faktisk har velmenende vægttabsforsøg ofte medført, at overspisningen er blevet forstærket efterfølgende.

Spisning kan være dulmende og regulerende på følelser, hvorfor man ser en relativ stor procentdel af denne type overspisning, hos mennesker med ADHD.

Her er det særligt vigtigt, at der sættes ind overfor mønsteret og ikke selve diagnosen, blot skal fremgangsmåden tilpasses således at klienten, altså du med ADHD, ikke bare udvikler et nyt uhensigtsmæssigt mønster og i praksis bare ender med at erstatte det gamle.

Et helt klassisk eksempel herpå er, når folk udskifter chokolade med gulerødder - ja det hjælper på vægten, men mønsteret er det samme. Du spiser for at følelsesregulere.

Andre ord du kender for denne type overspisning er typisk trøstespisning, stressspisning, kedsomhedsspisning, distraktionsspisning etc - du kan læse meget mere om overspisning ved at trykke her

Hvis du har ADHD ligner du alle andre udadtil, men indeni bruger du mange ressourcer på at være 'almindelig'. Derudover er der visse faktorer ifbm mad og spisning hvor din diagnose spænder ben.

ADHD og planlægning.

Jo mere simpelt og overskueligt du kan gøre et vægttab, jo bedre.
Derfor kan der være rigtig mange fordele i at have noget planlægning med, således at du selv sætter nogle gode rammer og forudsætninger op for at spise hensigtsmæssigt.

Personer med ADHD kan have vanskeligheder med at opretholde fokus og organisere deres daglige rutiner, herunder deres kostvaner.

Dette kan resultere i uregelmæssige spisevaner, voldsomme udsving med store indtag og små indtag, samt overdreven indtagelse af mad eller snacks på grund af manglende opmærksomhed.

Mange oplever desuden, måske også du, at det er enormt svært at mærke ordentlig sult og mæthed.

Sommetider ved du måske, at du burde være mæt, men det føles overhovedet ikke sådan. Hvis du har det sådan, at din sult og mæthedsfornemmelse er skævvredet, så sørg for at få hjælp. Ellers er det én af de ting der virkelig kan spænde ben for dig fremover.

Men altså, uopmærksomhedsspisning hvor ‘hovsa, så spiste jeg lige en frikadelle mens jeg stod og kokkerede’ er en af de ting, mange personer med ADHD kæmper med.

Nu sagde jeg lige indledningsvist, at jeg ikke selv har diagnosen, men jeg har selv kæmpet rigtig meget med uopmærksomhedsspisning førhen, og det kan være frygteligt frustrerende at lide af.

Når man først bagefter opdager, at man har spist noget man ikke skulle, så kan det føles som et slag der er tabt på forhånd - men det er det altså ikke. Det kræver bare en god tilgang og så lidt ekstra tålmodighed - ikke personer med ADHDs typiske forcer, men med den rette hjælp er det ikke så uoverskueligt.

ADHD og medicinering.

Det er selvsagt også vigtigt lige at runde medicin, da dette i mange sammenhænge påvirker et vægttab og overspisning. Jeg lægger dog ikke så meget vægt på denne del, da den er et kår - altså noget du uanset, skal leve med og dermed ikke er noget du kan ændre som sådan.
Derfor er det vigtigste her blot at forstå, at medicinen kan påvirke appetitten.

Derudover er jeg ikke læge og derfor skal jeg altid være varsom med udtalelser om medicin.. Generelt kan man dog sige, at der er følgende to klasser af medicin, der have indflydelse på appetitten:

Stimulerende midler:
Den mest almindelige type medicin, der anvendes til behandling af ADHD, er stimulerende midler såsom methylphenidat (f.eks. Ritalin, Concerta) og amfetaminbaserede præparater (f.eks. Adderall).
Disse lægemidler kan have en undertrykkende virkning på appetitten, hvilket kan føre til nedsat sult eller vægttab hos nogle personer.
Det er vigtigt at bemærke, at ikke alle oplever denne bivirkning, og nogle personer kan endda opleve øget appetit eller ingen ændring.

Non-stimulerende midler:
Der er også non-stimulerende medicin, der anvendes til behandling af ADHD, såsom atomoxetin (f.eks. Strattera) og guanfacin (f.eks. Intuniv).
Disse lægemidler påvirker ikke appetitten på samme måde som stimulerende midler og har mindre tendens til at forårsage nedsat appetit eller vægttab.

Det er vigtigt at nævne, at virkningen på appetitten kan variere fra person til person, og det er ikke alle, der oplever en ændring i appetitten som følge af medicinering. Hvis ændringer i appetit eller vægt bliver et bekymrende problem, bør det drøftes med den behandlende læge. Lægen kan justere doseringen eller foreslå alternative behandlingsmuligheder, for at håndtere eventuelle bivirkninger.

Det sidste jeg vil sige i dag omkring ADHD og vægttab er, at mange personer med ADHD let kommer til at kede sig i et vægttab og derfor mister motivationen ekstra hurtigt - dette skal der selvfølgelig tages hensyn til i et evt forløb

Det var hvad jeg nåede omkring i denne uge omkring ADHD og vægttabsudfordringer.

Som du måske bemærkede, er overspisning særligt udfordrende hos ADHD ramte, da det ligger i diagnosens natur, så at sige. Dette skal jeg nok dykke dybere ned i en anden gang,

Hvis du ønsker ordentlig hjælp til dit vægttab og du har ADHD, så vent ikke - book en afklarende samtale via menuen i toppen.

Jeg har mange klienter der har opnået et varigt vægttab på trods af store udfordringer som følge af deres diagnose - jeg kan sikkert også hjælpe dig.