122: Hvad er dit BMI (body mass index) og betyder det egentlig så meget, som du er blevet fortalt?

Ikke sjældent sidder jeg med klienter der har fået at vide at *hvad end deres problem er* så skyldes det at deres BMI er lidt for høj. Alt fra smerter, fertilitetsbesvær, hovedpine, stress, depression etc.

“Det er som om det eneste jeg bliver vurderet på er min BMI. Uanset hvilket problem jeg møder op med, så er det min BMI - altså min vægt der får skylden.”

For ikke så længe siden var jeg med min datter til skole-sundhedsplejerske. Det var første gang hun skulle til det, hvorfor jeg som forældre skulle med. Min mand og jeg fik først børn i en sen alder, så derfor har jeg mange af de glæder med småbørn nu, som de fleste af mine jævnaldrende for længst er ovre.

Mødet med sundhedsplejersken afstedkom temaet til denne uges artikel.
BMI fylder nemlig til stadighed meget og der er mange misforståelser og kvaler forbundet med BMI.

Det vil jeg gerne rydde lidt ud i.

BMI står for body mass index og er et tal der beskriver forholdet mellem din vægt og din højde.
BMI er dit masseindex.

Selve formlen lyder din vægt divideret med din højde i anden.

vægt/ (højde x højde)

Det tal du får ud, er så din BMI og den vurderes enten som normal, for høj eller lav.

En meget høj eller meget lav BMI er der visse livsstilssygdomme forbundet med.

Dette er den overordnede simple forklaring på BMI, men der er en hulens masse faldgruber i forbindelse med BMI som jeg vil adressere.

Din BMI afgør ikke din sundhedstilstand.

Din vægt er nemlig en meget ringe indikator for din sundhedstilstand. Derfor er BMI det også.

Et klassisk eksempel de fleste kan relatere til er muskelmasse.

Du kan have en høj vægt grundet muskelmasse, da muskler har en tungere masse end fedt og omvendt kan du være ‘tyndfed’, hvor du egentlig har en “normal” vægt, men meget af det er fedtmasse.

Og det der er mest afgørende ift sundheden er andelen af fedt frem for vægt.
Vi skal altid huske, at vægten blot er et udtryk for hele dig i kilo. Det siger intet om fordelingen.

BMI tager hensyn til højden, hvilket giver god mening, for det er klart at 80 kilo på en kvinde på 180 cm fordeles anderledes end en kvinde på 155 cm.

Bodybuildere og fitnessatleter har (for) høj BMI

Tilbage i 2014-2016 boede jeg i København, Vesterbro og jeg havde rigtig mange yngre klienter deltog i forskellige fitnesskonkurrencer.
Jeg hjalp kvinderne med at tabe sig, træne op, possere og spise hensigtsmæssigt på en måde som ikke gjorde at de udviklede spiseforstyrrelser (Andelen af otoreksi-ramte indenfor fitnesskonkurrencer er skræmmende stor).

Mange af de kvinder jeg arbejde med ændrede ikke vægt, men de ændrede i den grad fysisk form.
Fra at have en høj fedtprocent (fedtprocent er hvor meget af din samlede masse der udgøres af fedt) gik de ned i en lav fedtprocent. Derudover trænede jeg dem målrettet for hypertrofi - altså muskelvækst - og de fik tydelige muskler, blev markeret og fik sixpack.
De blev det du nok bedst kender som ‘tonet’. Men deres samlede kilo-vægt ændrede sig ikke synderligt.

På en BMImåling ville resultatet altså være det samme før og efter forløbet hos mig. Men de gik fra mig i fopform og sommetider med en medalje om halsen.

På papiret var nogle af dem altså stadigvæk overvægtige, selvom de havde tydelig sixpack.

Det jeg prøver at sige her er ,at BMI er på mange måder et uddateret index hvor der er mange faktorer der ikke tages højde for.

BMI blev opfundet før bilen.

BMI blev opfundet i 1832 af den belgiske matematiker Adolphe Quetelets, der havdde brug for en måde at kunne sammenligne befolkningsgrupper.

I 1832 målte man ikke fedtprocent, man havde ikke de maskiner, apparater mv vi har i dag og man havde på daværende tidspunkt heller ikke den viden om fedtmasse vi har i dag.

Det er snart 200 år siden og vi kan vist roligt sige at meget er sket siden, men BMI hænger fast.

BMI hænger fast.

Og hvorfor så det Gitte? Hvorfor ikke bare måle i fedtprocent, for det er vel immervæk det der kan sige mere om en persons sundhedstilstand end vægten?

Fedtprocent er helt klart et mere relevant index. Grunden til at man stadigvæk anvender BMI i dag, er for det første en form for ‘dovenskab’.

Prøv at forestille dig, alle de bøger, tabeller og sundhedspraksisser der skulle til at lave markant om, hvis BMI pludselig ikke længere gjaldt. Det ville kræve enorme ressourcer.

Det er langt bedre at veje lidt for meget og være glad, end det er at være stresset og have den 'perfekte BMI' - særligt de unge piger skal vi beskytte mod vægttabstyraniet.

BMI er et fint måleindex - hvis det anvendes rigtigt.

BMI var et rigtig godt måleindex dengang. Alle videnskabelige studier, hvor den mindste smule fysik er indeover, anvendes også ofte BMI som index (eller som minimum højde og vægt og derfra er BMI meget let at beregne).
BMI er altså er et videnskabeligt sammenligningsgrundlag som går på kryds og tværs og forkaster vi det pludselig - hvad så med al den data?
Mange studier nu til dags tager heldigvis mange andre faktorer med også, men krop og vægt er ofte helt standard.

Da jeg for omkring to år siden havde denne dialog med en førende fedmeforsker i Danmark, argumenterede han også for, at selvom BMI på mange måder er ukorrekt, så fortæller det stadigvæk lidt om en persons sundhedstilstand.

Så vi kommer nok ikke til at vinke farvel til BMI lige foreløbig, men det betyder ikke, at vi ikke kan parkere mange af de kvaler og fejlagtige overbevisninger omkring BMI som mange har.

Så først og fremmest: 90 kilo kan se vidt forskelligt ud på to forskellige kvinder - også selvom højden er den samme.

Der er forskel på hvad vægten består af, men der er også det faktum, at vi mennesker fordeler fedt forskelligt. Nogle lagrer meget på maven, andre ben og bagdel. Nogle lagrer primært på brst og overkrop og andre fordeler det jævnt ud over hele kroppen.
Dette er i høj grad genetisk bestemt og du kan kigge på din biologiske mor, hvis du har hende endnu og så vil du med stor sandsynlighed lagre som hende - ikke altid, for nogle arver flere træk fra faderens side. Dette er helt objektive generaliseringer.

Du kan sagtens have en høj BMI og være sund.

Måske læser du med i dag og synes at du vejer for meget - uanset hvordan det så end er fordelt.

Som du ved, så holder jeg 100% fast ,i at det altid er og vil blive op til den enkelte at vurdere dette.

Uanset vil jeg gerne understrege at du sagtens kan være sund og have en høj BMI.
Nyere studier viser, at personer med en BMI der hedder ‘overvægt’ - altså mellem 25-29,9 ikke er mere usunde, end personer der har en ‘normalvægt’ som er mellem 18,5 og 24,9.

Din vægt og dermed BMI er nemlig mindre relevant, så længe BMI et er i den lave del af 30’erne og derunder.

Hvis ikke vægt og BMI, hvad dikterer så min sundhed?

Det der igen og igen viser sig at være afgørende for en persons sundhed, er livsstil herunder bevægelse, begrænset indtag af alkohol og ikke at ryge. Men en altoverskyggende faktor er at have et ‘sundt’ sind.

Det er med andre ord langt bedre at veje lidt for meget, men at dyrke regelmæssig motion og være glad, end det er at have den ‘perfekte’ BMI.

Som vægttabsmentor og vanecoach ser jeg rigtig mange kvinder der, inden vi starter, lider af mad- og vejestress, som er disse konstante tanker om mad, spisning og vægt. Læs mere her og her.  

De kan desuden kæmpe med kropsdysmorfia, hvor det de ser i spejlet, ikke afspejler virkeligheden.

De overspiser, trøstespiser og hyggespiser - og de er utilfredse og kede af det.

De har ikke et sundt sind og grunden til at de ikke har et sundt sind, skyldes blandt andet jagten på tallet på vægten - altså den evindelige jagt efter at ramme den ‘perfekte’ BMI
Utallige slankekure der ikke virker, formaninger og stigma.

At de har fået at vide af sundhedsplejersken i folkeskolen, at de vejede for meget og at de skulle passe på deres BMI.

At lægen gang på gang har sagt, at de skal tabe sig.

At hvad de end kæmper med, skyldes at de vejer for meget.

‘Gå ned i vægt og få en sund BMI, så vil du få det bedre’ lyder det, men det paradoksale er jo, at det netop er jagten på en 'normal' BMI der er årsag til deres mentale mistrivsel og dermed en dårlig sundhed.

Kan du se paradokset?

BMI blev skabt for at kunne måle på sundhed og ender med at gøre folk syge i jagten på sundhed.

Som en lille krølle på halen, kan jeg fortælle, at denne mistrivsel oveni får mange til at have et øget behov for at spise endnu mere. Det forholder sig nemlig således, at overspisning, som er når du spiser mere end du har et reelt fysisk behov for, ofte igangsættes af ubehagelige følelser af ikke være i trivsel eller 'god nok'

Vi kan ikke afskaffe BMI lige nu...

Jeg forstår godt at vi ikke bare kan afskaffe BMI , men kan vi for pokker begynde at se mennesket foran os - altså os sundhedsprofessionelle - i stedet for vægten. Det ville skabe en langt mere positiv forandring end blot den tørre konstatering: Dit BMI er for højt

 Podcasten VÆGTVINDER findes også på din foretrukne podcast-lyttested som f.eks.  I-tunes, Spotify mv. Søg blot efter 'VÆGTVINDER'.