183: Derfor kan du både tabe dig, slippe overspisning og acceptere din krop
May 02, 2024Lyt artiklen på podcasten VÆGTVINDER via Spotify ved at trykke på playknappen.
Foretrækker du Apple Podcast tryk her
Husk at følge podcasten så du ikke går glip af mine bonusepisode, der kun udgives til faste følgere (gratis).
Vægttab og overspisning
Når jeg fortæller folk, at jeg hjælper kvinder med at opnå et varigt vægttab og slippe overspisning, så hører folk oftest én af to ting. Enten, at jeg kun hjælper folk med vægttabet, eller at jeg hjælper med vægttabet og derfor slipper mine klienter overspisning. Intet er det er sandt. For det første har stort set alle mine klienter en grad af overspisning i sig.
Overspisning er når du spiser mere end du har et reelt fysisk behov for, som følge af bestemte situationer, følelser eller omstændigheder. Alle mennesker kommer til at overspise en gang imellem, men omkring ⅓ af danske kvinder gør det i et omfang de selv finder problematisk og nogle af dem vælger så at få min hjælp til det. Både dem der gør det meget og dem der gør det lidt - det er ikke omfanget der gør om de søger hjælp, det er om de vil slippe det.
Overspisning må ikke forveksles med tvangsoverspisning, som er en spiseforstyrrelse og en alvorlig grad af overspisning. Jeg har også klienter der er tvangsoverspiser, men størstedelen er overspiser.
Du kan slippe overspisning, selvom du ønsker et vægttab
Men det kræver at vægttabet gøres på en hensigtsmæssig måde og overspisningen adresseres gennem den afviklende praksis og process
Mange kvinder kommer til mig fordi de har fået at vide, at de ikke kan slippe overspisningen, så længe de ønsker et vægttab. Det er imidlertid ikke sandt - men det er vigtigt, at begge dele og klienten får den rigtige hjælp til det. Igen, næsten alle mine klienter overspiser og næsten alle ønsker et vægttab og næsten alle opnår begge dele på én og samme tid.
Men hvorfor siger man så at det ikke kan lade sig gøre.
Overspisningsadfærden er for mange kvinder startet og blevet forværret af at kvinden har haft fokus på vægttab og (typisk også) kastet sig ud i den ene slankekure efter den anden. Det kan være kostplaner, kalorietælling, bootcamps, diverse livsstilsretninger som f.eks. Keto, paleo mv. Det forholder sig nemlig således, at dette overfokus på mad, spisning, krop, kost, vægt mv. for mange medfører mad stress, hvor tankerne omkring det fylder for meget og under alle omstændigheder i langt de fleste tilfælde, opøver en overspisningsadfærd. Typisk viser det sig i pendulspisning, som du før har hørt mig tale om, hvor du i perioder lever sundt, taber dig og har det godt. Mens du i andre perioder får spist for meget eller for usundt, og du tager på og ikke synes det går godt. Denne pendulering giver for mange et konstant pres og en bekymring for, hvordan det mon går galt igen. For slet ikke at tale om frustrationen over vægten.
Så for at sige det anderledes, så er overbevisningen, at man ikke kan slippe madstress uden at slippe ønsket om et vægttab, men det ene udelukker ikke det andet. For det første så handler det rigtig meget om metoden man vælger til vægttabet. Hvis det er en metode med et overdrevet konstant fokus på hvad, hvor meget og hvornår du skal spise som f.eks. kalorietælling, kostplan, keto eller faste - nej, så er det svært at slippe madstress. Sagt med andre ord, er der mange regler, så er det svært at slippe madstressen. Heldigvis findes der andre hensigtsmæssige metoder, at tilgå et vægttab. Dernæst er det vigtigt at se på, at det skal være et vægttab, ikke en slankekur.
Hvad er forskellen på et vægttab og en slankekur?
En slankekur er noget du gør over en periode for at tabe dig. Det er typisk de forskellige ugeblade slankekure, bootcamps, kalorietælling mv. Et vægttab derimod er mere som en livsstil - og her kommer også det vigtige spørgsmål: Kan jeg se mig selv efterleve dette for altid? Det er et afgørende spørgsmål, for hvis du ikke kan se dig selv leve i faste, keto eller andre af de mere ekstreme retninger, så skal du ikke give dig i kast med det. Det vil næsten altid forværre overspisning.
Hos mig lærer mine klienter at spise ud fra nogle simple principper, der holder dem fysisk optimalt mættet, samtidig med at de taber sig. Simpelt er bedst og fordi det er principper, kan personen tilpasse det helt og aldeles sine præferencer.
Når man har en meget fleksibel kost tilgang og er fysisk mættet, så kan man også arbejde på og med at slippe overspisningen.
Kvinder der accpetere sin krop
Dét at slippe overspisning handler ikke om bare at spise rigtigt, men det er fundamentet for at kunne slippe overspisning
Hvis du hele tiden går og småsulter, stresser over hvad og hvornår du skal spise eller følger en eller anden rigid plan, så er der ikke ro nok på dig, til at du kan arbejde ordentligt på overspisningen. Rigtig mange af de restriktive tilgang som f.eks. keto og faste gør at personen bruger meget energi, på at spise rigtigt og på at vente på at måtte spise. Mad og spisning får på den måde en uhensigtsmæssig plads i personens bevidsthed og nej, så slipper du ikke overspisning.
Men ved at spise ordentligt, så du er ordentlig mæt, så har du ikke ‘naturen imod dig’ så at sige. Naturen vil at du spiser når du mangler næring og jo mere næring, jo mere kalder den på det via sult.
Så hos mig dannes først fundamentet for den fysisk optimale mæthed og så er det også vigtigt at sige at vi får kalibreret evt skævvredet sult og mæthedsfornemmelse.
Og så begynder vi at afvikle overspisning.
Det sker typisk 14 dage inde i forløbet, for der er de fundamentale brikker for mæthed og vægttabet lagt.
Afvikling af overspisning.
At afvikle, eller afmontere, som jeg plejer at kalde det, er en helt bestemt praksis og proces, du gennemgår med mig som behandler. Der er kort sagt nogle trin eller faser du skal igennem, for ligesom overspisning er noget du har tillært dig, så kan det også aflæres igen. Når jeg siger tillært, så misforstår folk det sommetider, som noget jeg siger de har gjort med vilje - det er det bestemt ikke. Der er ingen af os, der kæmper med eller har kæmpet med, der er vågnet op en morgen og tænkt: Nu vil jeg virkelig gerne begynde at overspise. Sådan fungerer det ikke. Og ja, jeg skrev os, for det er måske meget rart at vide, at overspisning er i den grad noget jeg har kæmpet med. Det er også derfor jeg kalder det afmontering.
Overspisning er et automatiseret mønster eller mønstre, der er blevet lagret i din hjerne og igangsættes af forskellige triggere. Afmontering af dette foregår gennem en helt bestemt praksis og proces. De fleste får med den rette tilgang afmonteret overspisningen henover en periode på 3 måneder - nogle har brug for kortere tid - andre længere.
Accept er en vigtig ingrediens.
Én af de vigtige ingredienser i at opnå et varigt vægttab og slippe overspisning, er accept. Når man ser på den offentlige diskurs, så er det som om at man er delt i to lejre - enten så vil man tabe sig og kan ikke acceptere sin krop. Eller også vil man acceptere sin krop og så betyder det også, at man ikke vil tabe sig. Denne inddeling er jeg lodret uenig i.
Men først må jeg lige understrege, at alle må altid, uanset hvad, selv bestemme om de ønsker et vægttab eller ej - det er ikke op til mig eller andre at bestemme.
Men, man kan ‘sagtens’ acceptere sin krop og samtidig ønske et vægttab - det ene udelukker ikke det andet. Det er som en af mine yndlings danskere kalder det: En falsk sandhed, som sundhedsfaglige mastodonter har manet fast i befolkningen.
Hvad er kropsaccept?
Kropsaccept refererer til at acceptere og værdsætte ens egen krop, uanset dens form, størrelse, vægt eller udseende. Det indebærer at have en positiv holdning til sin krop og at være tilfreds med den, selvom den måske ikke passer til samfundets skønhedsidealer eller standarder. Kropsaccept handler om at frigøre sig fra negative tanker, om ens egen krop og i stedet omfavne den med kærlighed, respekt og accept. Det er en proces, der kan involvere selvrefleksion, selvaccept og arbejde med at ændre negative tankemønstre og samfundets påvirkninger. Kropsaccept er et centralt element i at opnå en sund og positiv forbindelse til ens egen krop og trivsel.
Når man lige læser eller hører det, så kan jeg godt forstå, at man tror at det betyder, at man ikke må ønske en ændring - men det står der ikke. Der står bare at man OGSÅ skal acceptere den som det den er nu.
Så lad os tage et andet eksempel som ikke er med kroppen, men f.eks. økonomi. Jeg kan jo godt have det sådan, at jeg accepterer min økonomi, som den er samtidig med at jeg ønsker, at den bliver bedre.
Eller, jeg har et familiemedlem med nogle personlighedsforstyrrelser. Jeg kan sagtens acceptere at vedkommende har disse forstyrrelser og samtidig ønske det fortager sig.
Men det kræver - igen - en hensigtsmæssig tilgang.
Så accept, udelukker ikke at man også gerne vil det anderledes, det betyder bare at man ikke hader og fordømmer der hvor man er lige nu.
Kropsaccept sidestilles også med kærlighed til egen krop, og her udelukker det heller ikke, at man gerne vil ændre noget
Man kan endda argumentere for at, FORDI jeg elsker mig selv og min krop, vil jeg gerne slippe overspisning.
Hvad nu hvis jeg ikke kan acceptere min krop som den er?
Bare rolig, det er også helt okay. Jeg taler med mange kvinder der nærmest skammer sig over at de ikke bare kan acceptere deres krop, for det ‘burde’ de jo for det fortæller ‘alle’ dem.
Nej og vi skal stoppe med at fortælle andre hvad de burde og ikke burde.
Disse kvinder har det i forvejen svært med, at være i deres krop, fordi de ikke accepterer den og nu bliver de også fortalt at de er forkerte, fordi de ikke bare kan acceptere det. Så det er en lort med lort på.
Så med disse ord placeret på skrift vil jeg runde af for i dag. Du kan læse mere om hvordan du kan få min hjælp til BÅDE at slippe overspisning og gå ned i vægt her.