168: Blodsukker, insulin, glykæmisk index, mæthedshormoner mm.

Lyt artiklen på podcasten VÆGTVINDER via Spotify ved at trykke på playknappen.
Foretrækker du Apple Podcast tryk her

Husk at følge podcasten så du ikke går glip af mine bonusepisode, der kun udgives til faste følgere (gratis).

Vi hører så meget om det - blodsukker, insulin, glukogen, leptin, grehlin glykæmisk index med mere - men meget få forstår det, hvordan hænger det sammen og hvordan fungerer det i kroppen. Det vil jeg i denne artikel forsøge at skabe klarhed over, for det er meget lettere at træffe fornuftige, gode valg når vi forstår mekanismerne bag.

Blodsukker (glukose) og glykogen
Blodsukker, også kendt som glukose, er kroppens vigtigste energikilde. Når vi spiser mad, der indeholder kulhydrater som sukker, brød eller frugt, nedbrydes disse kulhydrater til glukose i fordøjelsessystemet. Glukosen absorberes herefter i blodet og transporteres rundt i kroppen for at give energi til cellerne, især til hjernen.

Glykogen er kroppens lagringsform for glukose. Når der er overskud af glukose i kroppen (f.eks. efter et måltid), lagres det i leveren og musklerne som glykogen. Glykogen fungerer som et depot, der kan omdannes til glukose, når kroppen har brug for ekstra energi. Når kroppens blodsukkerniveau falder, nedbrydes glykogen til glukose for at opretholde et stabilt blodsukkerniveau.

Så mens glukose er den form, sukkeret tager i blodbanen og bruges som energi, er glykogen den form, overskydende glukose lagres i til senere brug. Glykogen fungerer som et lager, som kroppen kan trække på, når den har brug for ekstra energi, mens glukose er den umiddelbare energikilde til cellerne.

Insulin
Insulin er et hormon, der produceres i bugspytkirtlen, og det spiller en central rolle i reguleringen af blodsukkerniveauet. Når blodsukkerniveauet stiger efter et måltid, frigives insulin i blodet. Insulin hjælper cellerne med at optage glukose fra blodet ved at åbne cellernes "porte" for glukose, så glukosen kan bruges som energi eller lagres til senere brug som glykogen.

Glukagon
Glykagon signalerer til muskel- og levercellerne, at de skal udskille noget af deres oplagrede glukose til blodet, hvorefter blodsukkeret stiger.

Diabetes
Når alt fungerer, som det skal, opretholder kroppen balancen mellem blodsukkerniveauerne ved at frigive den rette mængde insulin. Dog kan problemer opstå i denne proces, såsom ved diabetes.

Ved type 1-diabetes producerer kroppen ikke tilstrækkeligt insulin.
Type 1-diabetes er den form for diabetes, man ofte er født med.

Ved type 2-diabetes reagerer kroppen ikke tilstrækkeligt på det insulin, der produceres, eller også produceres ikke nok. Type 2-diabetes er den form for diabetes, der kan komme grundet uhensigtsmæssig livsstil.

Her vil jeg lige indskyde, at selvom denne type diabetes ofte er livsstilsbetinget, så betyder det ikke at personen med type 2-diabetes har levet af slik og kage og aldrig bevæget sig. Type 2-diabetes kan også komme af andre ting f.eks. stress. Det er der ikke så mange der ved, men stress påvirker blodsukker-funktionerne, da cortisol gør, at man øger energitilførslen og sætter regulator-funktionerne under pres. Så man kan leve supersundt med god kost og motion og få diabetes simpelthen fordi man har været stresset over en længere periode.

Bare for at sige, at man skal være varsom med at dømme folk ud fra deres sygdomme og tilstande.

Behandling af diabetes

For personer med diabetes kan det være nødvendigt med ekstern tilførsel af insulin, for at regulere blodsukkerniveauet. Dette kan gøres ved at injicere insulin manuelt, med sprøjter eller bruge insulinpumper, der giver en konstant tilførsel af insulin i løbet af dagen.

At holde blodsukkerniveauet inden for et sundt område er vigtigt for at opretholde generel sundhed og undgå komplikationer, der kan opstå, når blodsukkeret er for højt eller lavt over længere tid. Dette opnås normalt gennem en kombination af medicin, kost og regelmæssig fysisk aktivitet.

For lavt blodsukker

Hvis blodsukkerniveauerne forbliver for lave over en længere periode, kan det føre til tilstanden kendt som hypoglykæmi. Dette sker typisk, når kroppen ikke har tilstrækkelige glukosemængder til at opretholde normale blodsukkerniveauer. Hypoglykæmi kan have forskellige årsager, men er ofte forbundet med følgende:

Diabetesmedicin eller insulin:
Hos personer med diabetes kan for meget insulintilførsel eller medicin, der sænker blodsukkeret, føre til hypoglykæmi, især hvis doserne ikke er afstemt med kost og fysisk aktivitet.

Utilstrækkeligt indtag af mad:
Hvis man ikke spiser regelmæssigt eller ikke indtager tilstrækkelige mængder kulhydrater, kan det føre til lave blodsukkerniveauer.

Langvarig motion uden tilstrækkelig ernæring:
Intens fysisk aktivitet, især uden tilstrækkeligt indtag af mad, kan føre til lavt blodsukker.

Når blodsukkerniveauerne er for lave, kan det føre til symptomer som:

- Svimmelhed og svaghed
- Sultfornemmelse
- Irritabilitet eller humørsvingninger
- Forvirring eller koncentrationsbesvær
- Hurtig puls eller hjertebanken
- Rysten eller svedeture
- Besvimelse eller bevidstløshed i alvorlige tilfælde

Hvis hypoglykæmi ikke behandles, kan det blive alvorligt og føre til besvimelse, kramper eller i ekstreme tilfælde, i meget sjældne tilfælde, hjerneskade eller død.
Det er vigtigt at reagere hurtigt på lavt blodsukkerniveauer, ved at indtage sukkerholdige fødevarer eller drikkevarer for at hæve blodsukkeret til et sikkert niveau.

For højt blodsukker
Når blodsukkerniveauet forbliver for højt over længere tid, kan det føre til tilstanden kendt som hyperglykæmi. Dette er typisk forbundet med tilfælde af dårlig kontrol over blodsukkeret, især hos personer med diabetes. Tilstanden kan have flere potentielle konsekvenser:

Akutte komplikationer:
Vedvarende høje blodsukkerniveauer kan føre til tilstande som diabetisk ketoacidose eller hyperosmolar hyperglykæmisk tilstand. Disse er alvorlige og kan kræve akut medicinsk indgreb.

Langsigtede komplikationer:
Ubehandlet diabetes over tid kan øge risikoen for alvorlige langsigtede sundhedsproblemer. Disse inkluderer hjerte-kar-sygdomme, neuropati (nerveskader), retinopati (øjeskader), nyresygdomme, og problemer med fødder og hud.

Ubehandlet diabetes kan også forringe den generelle sundhed og livskvalitet, da det kan føre til kronisk træthed, hyppig infektion, langsom heling af sår og en øget risiko for andre sygdomme.

Hvis du ikke har diabetes, behøver du ikke at bekymre dig om dit blodsukker 

Dit system sørger helt automatisk for at regulere og tilpasse bla. Vha insulin, glykagon og andre mekanismer samt hormonelle funktioner 

Der kan være andre sygdomme og tilstande, hvor blodsukkeret skal passes, men generelt er der ingen grund til bekymring.

Men derfor er det bestemt anbefalelsesværdigt at spise hensigtsmæssigt og motionere.

Motion, blodsukker og insulin

Motion kan have en direkte indvirkning på insulinfølsomheden i kroppen.
Insulinfølsomhed refererer til, hvor effektivt kroppens celler reagerer på insulinets handlinger og tillader glukose (sukker) at blive optaget fra blodet og brugt som energi.

Når du træner, har muskelcellerne brug for mere energi, og dette øger deres følsomhed overfor insulin. Under fysisk aktivitet øger musklerne deres evne til at absorbere glukose fra blodet uden behov for så meget insulin. Dette betyder, at efter træning bliver glukose lettere optaget af cellerne og brugt som brændstof, selv med mindre insulin til stede. Det gør kroppen mere følsom over for det insulin, der produceres eller administreres, og hjælper med at regulere blodsukkerniveauet.

Den forbedrede insulinfølsomhed som følge af motion er vigtig af flere grunde:

Bedre blodsukkerkontrol:
Øget insulinfølsomhed hjælper med at holde blodsukkerniveauet mere stabilt, hvilket er afgørende for personer med diabetes eller insulinresistens.

Reduceret insulinbehov:
Bedre insulinfølsomhed betyder, at kroppen kan bruge insulin mere effektivt, hvilket potentielt kan reducere behovet for høje doser insulin eller medicin til diabetes.

Forebyggelse af komplikationer:
Forbedret insulinfølsomhed kan bidrage til at reducere risikoen for langsigtede komplikationer forbundet med diabetes, såsom hjerte-kar-sygdomme og neuropati.

Derfor er det vigtigt at inkorporere regelmæssig motion i en sund livsstil, især for personer med diabetes eller insulinbehandling. Motion kan ikke kun hjælpe med at kontrollere blodsukkeret, men også forbedre insulinfølsomheden, hvilket kan have en positiv effekt på lang sigt for ens helbred.

Glykæmisk index - nødvendig viden eller unødvendigt fokus.

Glykæmisk indeks (GI) satte på et tidspunkt rammerne for en hel diætkultur, men det er vigtigt at forstå dens begrænsninger.
GI er en skala, der måler, hvor hurtigt kulhydratrig mad får blodsukkeret til at stige. Madvarer med høj GI får blodsukkeret til at stige hurtigt, mens madvarer med lavt GI giver en mere gradvis og stabil stigning i blodsukkeret.

Dette fik den førnævnte diætkultur til at udpege højt GI fødevarer som syndere og noget der skulle undgås.

Eksempel på mad og blodsukker 

Lavt glykæmisk index er IKKE det samme som sund - eller slankende. 

Men GI giver ikke altid et fuldstændigt billede af, hvor sund en madvare er. En madvare med lav GI er ikke nødvendigvis generelt sundere, og det er vigtigt at se på madvarens samlede næringsværdi, ikke kun GI, når man vælger, hvad man spiser.

For eksempel kan chokolade have en lav GI, men det betyder ikke, at det er sundt at spise store mængder chokolade. På samme måde kan nogle sunde madvarer, som vandmelon, have en høj GI, men de indeholder også vigtige næringsstoffer og kan være en del af en afbalanceret kost.

Det er vigtigt at se på hele kostholdet og inkludere en variation af sunde madvarer for at opnå en god ernæringsmæssig balance.

Derudover giver et overdreven fokus på detaljer i kosten som f.eks. GI anledning til øget madstress hos mange, hvilket medfører øget overspisning. 

Altså total kontraproduktiv effekt og langt mere ødelæggende end at spise kost, der også inkluderer højt GI.

Kan du se hvorfor jeg altid slår ned på at vi skal vide og forstå hvorfor vi gør som vi gør. Ellers ender vi med at have et uhensigtsmæssigt fokus med ‘fatale’ konsekvenser.

Glykæmisk indeks kan være en faktor at overveje for dem der ønsker at regulere blodsukkerniveauet, men det bør ikke være det eneste fokus, når man ser på kostens helhed.

Mad med lavere glykæmisk indeks omfatter normalt fuldkorn, bælgfrugter, grøntsager, nødder og frø. Disse madvarer nedbrydes langsommere i fordøjelsessystemet og giver derfor en mere gradvis frigivelse af glukose i blodet.

Når jeg i det følgende dykker lidt mere ned i hormoner, så er det vigtigt at forstå at det er yderst simplificeret det jeg siger og det er blot for at danne et overblik og en forståelse. I virkeligheden er der mange flere hormoner inde over og mekanismerne er komplekse, samspillende og har du problemer med blodsukkeret, din metabolisme eller andet, skal du naturligvis opsøge din læge.

Grehlin - dit ‘sulthormon’

Grehlin produceres primært i mavesækken og spiller en rolle i reguleringen af sult og appetit. Grehlinniveauet stiger typisk før et måltid og falder efter måltidet. Det øger følelsen af sult og stimulerer appetitten. Ghrehlin kan derfor bidrage til at starte et måltid og opretholde en balance i energiindtagelsen.

Hormonerne i vores krop består af et komplekst samspil - et netværk. Så når man påvirker noget et sted, påvirker det noget et andet sted - både udefra og indefra.

Insulin kan eksempelvis også påvirke ghrelinniveauerne. Et lavt blodsukkerniveau kan føre til øget frigivelse af ghrelin, hvilket igen kan øge appetitten og fremme indtagelse af mad.

Det er vigtigt at bemærke, at forstyrrelser i reguleringen af disse hormoner, såsom ved diabetes eller andre metaboliske lidelser, kan påvirke måden, hvorpå de interagerer, og kan have indflydelse både på regulering af appetit og blodsukkerniveauer.

GLP-1 (wegovys naturlige, biologiske forfader)

Det er et hormon meget få kender, men i disse tider, må jeg lige have det med her i dagens artikel. GLP-1 er et naturligt forekommende peptid hormon, der produceres i tarmen og spiller en rolle i reguleringen af blodsukkeret. Det øger insulin fremspringende fra bugspytkirtlen efter et måltid, hæmmer glukagon frigivelsen (et hormon, der øger blodsukkeret) og kan reducere appetitten. Dette hormon har vist sig at være en effektiv målrettet behandling til diabetes.

Wegovy

Wegovy (semaglutid) er en medicin, der er udviklet baseret på GLP-1-hormonet og tilhører klassen af GLP-1-receptoragonister. Wegovy er en injicerbar medicin, der bruges til behandling af overvægt hos voksne med et BMI på 30 eller højere, eller hos dem med et BMI på 27 eller højere og tilknyttede vægt relaterede sygdomme som type 2-diabetes, højt blodtryk eller forhøjet kolesterol.

Semaglutid, som findes i Wegovy, virker ved at efterligne virkningen af GLP-1-hormonet og stimulerer insulin fremspringende, hæmmer glukagon frigivelsen og nedsætter appetitten. Dette kan hjælpe med vægttab hos nogle patienter ved at reducere følelsen af sult.

Leptin - dit ‘mæthedshormon’

Dette hormon produceres primært af fedtvæv og sender signaler til hjernen om mæthedsfornemmelse. Når fedtvævet øges, frigives mere leptin, hvilket normalt sender et signal til hjernen om at reducere sult og øge stofskiftet. Med andre ord fungerer leptin som en "sultregulator" og bidrager til at regulere energibalancen ved at signalere til hjernen, at kroppen har tilstrækkelige energireserver og derfor ikke har brug for at spise mere.
Forstyrrelser i leptinniveauer eller utilstrækkelig følsomhed over for leptinsignaler kan føre til leptinresistens. Dette kan bidrage til øget appetit og muligvis overvægt, da kroppen ikke reagerer effektivt på mæthedsfølelsen, selv når der er tilstrækkelige fedtreserver.

Letinresistens

Leptinresistens er en tilstand, hvor kroppen ikke reagerer effektivt på leptin, et hormon der normalt regulerer appetitten og energibalance. Når denne resistens opstår, modtager hjernen ikke de normale signaler om mæthed, og kroppen kan have svært ved at regulere appetitten og energiforbruget på en normal måde.

Årsagerne til leptinresistens er komplekse og ikke fuldt ud forstået, men der er flere faktorer, der kan bidrage:

Overvægt: En af de mest almindelige årsager til leptinresistens er overdreven fedtvæv. Jo mere fedt en person har, desto mere leptin produceres normalt af kroppen. Over tid kan dette føre til, at hjernen bliver mindre følsom over for leptinets signaler.

Inflammation: Inflammation i kroppen, som kan forekomme med en usund kost, kan også bidrage til leptinresistens. Inflammation kan påvirke hjernens følsomhed over for leptin.

Genetik: Genetiske faktorer spiller også en rolle. Nogle mennesker kan være genetisk disponerede for at udvikle leptinresistens.

Søvnmangel: Utilstrækkelig søvn kan også påvirke hormonniveauer, herunder leptin, og kan føre til en øget risiko for leptinresistens.

Leptinresistens resulterer i en formindsket evne til at modulere sult, appetit og energiforbrug. Det er vigtigt at bemærke, at leptinresistens ofte er forbundet med overvægt, men ikke alle med overvægt udvikler leptinresistens, og ikke alle med leptinresistens er overvægtige. Behandlingen, der foreskrives hos lægen, er ‘livsstilsomlægning’.

Fysiske sultsignaler og overspisning.

Her er det vigtigt at forstå at dette er fysiske signaler. Så hvis du har fulgt med her hos mig bare lidt tid, så ved du også at foruden den fysiske sult, så er der den emotionelle sult, som er den sult der opstår når du f.eks. keder dig, skal hygge, eller er stresset og trænger til en pause. Denne form for spisning kaldes også sommetider trøstespisning, men hører reelt til under overspisning. Overspisning er i sin simple forstand ‘bare’ når du spiser selvom du ikke er rigtig sulten. Denne sult opstår som følge af forskellige situationer, følelser eller omstændigheder.

Når lægens behandling ikke virker, er det fordi du overspiser.

Overspisning er ekstremt vigtigt at få adresseret som det det er - altså et mønster, et problem, der kræver hjælp - men ikke med medicin. Cirka en tredjedel af kvinder i danmark har varierende grad af overspisning og den stigende udvikling af overspisning skyldes i høj grad den diætkultur der har været fremherskende i Danmark siden 70’erne. Har du været ved lægen og ikke fået løst problemet med din vægt, så er det med alarmerende stor sandsynlighed fordi du overspiser - og dét kan jeg hjælpe dig med.

Du kan læse mere her. Du kan også booke en gratis afklarende samtale for at høre hvorvidt det er overspisning du kæmper med og om jeg kan hjælpe dig. https://www.gitteboesen.nu/afklaring