KONTAKT

176: Falsk sult får dig til at spise for meget

overgangsalder podcast vaner Mar 14, 2024
Falsk sult

Lyt artiklen på podcasten VÆGTVINDER via Spotify ved at trykke på playknappen.
Foretrækker du Apple Podcast tryk her

Husk at følge podcasten så du ikke går glip af mine bonusepisode, der kun udgives til faste følgere (gratis).

‘Falsk sult’ som jeg kalder det, som er noget af det jeg hjælper rigtig mange kvinder med at afmontere. Men der er også rigtig mange kvinder der ikke ved, at én af de største årsager til at de har svært ved at lykkes med deres vægttab, er netop den falske sult.

Hvad er falsk sult?
Falsk sult er den sult der melder sig, når din krop egentlig ikke har et reelt behov for næring. 

Altså når du er sulten, selvom du ‘burde’ være mæt. 


Hvem oplever falsk sult?
Det er ikke alle der oplever falsk sult, faktisk er det kun omkring ⅓ af alle danske kvinder der oplever, at være sulten selvom de ikke er det. Selvom der ikke kan sættes lighedstegn mellem falsk sult og vægt, så har en overvejende del af de kvinder, der får min hjælp til vægttab, en grad af falsk sult. Med andre ord, hvis du gerne vil tabe dig, men har svært ved det, så er det værd at se nærmere på om det er falsk sult der står i vejen for dig. For hvis det er det, så er det faktisk gode nyheder, for det kan afhjælpes - helt uden kirurgi, medicin eller ekstreme tiltag. Det kræver blot den rette praksis og proces, som den jeg f.eks. Tilbyder igennem min behandling af overspisning.

Falsk sult hører ind under ‘overspisning’
Falsk sult placeres under paraplyen af overspisning, som er når du spiser mere end du har et reelt fysisk behov for, som følge af bestemte situationer, omstændigheder eller følelser.


Hvorfor opstår falsk sult?
Årsagen til at du oplever at være sulten, selvom du ikke burde være det, kan skyldes en række forskellige faktorer, men hvis jeg skal generalisere meget groft, så kan de forskellige faktorer deles op i 5 forskellige kategorier

- Kost der ikke tilgodeser fysisk optimal mæthedsfornemmelse
- Skævvredet sult og mæthedsfornemmelse
- Spisning for at dulme negative følelser
- Spisning for at forstærke positive stunder
- Vane

Lad mig kort gennemgå dem en for én.

 

Kost der ikke tilgodeser fysisk optimal mæthedsfornemmelse
Hvis du ikke har en ordentlig kost der tilgodeser de fem menneskelige mætheds kriterier, så er det klart at din krop sender sultsignaler afsted. Din krop mangler simpelthen ordentlig brændstof. Det betyder ikke at din kost skal være perfekt, for vi mennesker kan tåle ret store udsving, men spiser du ikke ordentligt til dine hovedmåltider, så er risikoen for falsk sult væsentligt forhøjet.


Skævvredet sult og mæthedsfornemmelse
Hvis du førhen har sultet dig selv, eller omvendt spist for meget ofte, så vil dine sult og mæthedssignaler være skævvredet. Det bliver de når de bliver overhørt, ignoreret og tilsidesat længe nok.

 


Faste, som jo er meget populært for tiden, er også en af de metoder der kan være med til at skævvride din sult og mæthedsfornemmelse, fordi du med vilje ignorerer din krops signaler. 


Ofte er det ikke kun en årsag, men ofte flere forskellige der skal adresseres ordentligt. Når de er adresseret ordentligt, så bliver vægttabet til gengæld også væsentligt lettere - for så oplever du ikke længere den falske sult, der spænder ben for dig.


Spisning - og dermed sult - for at dulme negative følelser
Følelsesmæssig overspisning som det også kaldes finder sted, hvis du er i en følelsesmæssig tilstand, du ikke bryder dig om, og som du har ‘lært’ forsvinder momentært ved at spise. Typiske følelser i denne kategori er kedsomhed, ensomhed, stress eller træthed.


Spisning - og dermed sult - for at forstærke positive følelser eller stunder.
Så lige før handlede det om de mere negative følelser, men du kan faktisk også spise på bestemte positive følelser, hvis det er det du har ‘lært’. Det er typisk følelser som hygge, fejring, omsorg der kan igangsætte den falske sult.

Vanesult
Sidst, men ikke mindst, så kan den falske sult også skyldes dine vaner. Du har simpelthen gjort det for vane at spise f.eks. på bestemte tidspunkter og når du så ikke lige gør det, så kalder din krop på mad - den sender falske sultsignaler afsted - for det er den jo vant til at få der. Også selvom den ikke har brug for det.


Så som du kan se, er der forskellige bidragsydere til den falske sult - disse var blot de mest hyppige. Der findes andre faktorer også som f.eks. medicin, overgangsalder og andre hormonelle forandringer.

Det der er vigtigt, at huske med den falske sult er, at den ikke handler om at du mangler næring. Så du er altså ikke falsk sulten når du spiser din morgenmad eller hvis du f.eks, er på en meget skrap kur, eller livsstilretning eller diæt som f.eks. faste, oplever at være sulten - så er den god nok. Du er sulten og så skal du selvfølgelig spise ordentligt, efter de fem menneskelige mæthedskriterier.

Derfor er der også det med falsk sult, at du skal passe på med at begynde at lave erstatninger. Med det mener jeg, lad os sige du er falsk sulten efter chokolade, men så vælger du at erstatte chokoladen med f.eks. mandler. Eller hvis du har lyst til vingummier og du så spiser frugt i stedet. For selvom det rent ernæringsmæssigt er bedre at spise f.eks. Frugt frem for vingummier, så er essensen faktisk, at hvis du ikke er rigtig sulten, hvis du ikke mangler næring, så skal der ikke spises. Og gør du det alligevel, så overspiser du. Det er bare noget andet du overspiser, men det er stadig overspisning.

Er du blevet nysgerrig på at vide mere omkring falsk sult og hvordan du slipper det, så har jeg en rigtig god nyhed til dig. Det er blevet tid til mit årlige GRATIS vægttabsarrangement, hvor temaet i år er ‘det effektive, men holdbare vægttab’ og du er inviteret. Tryk her

Foruden at implementere essensen af et godt varigt vægttab vil deltagerne lære at…

✅ Genvinde kontrollen over søde sager og andre fristelser.
Så trangen ikke tager over

✅ Genkende og slippe den falske sult, så de ikke længere går og småspiser uden grund

✅Få kortlagt eventuelle trøstespisningstendenser, så overspisning undgås

Det er gratis at deltage, men der er kun et begrænset antal pladser, så skynd dig ind og snuppe din plads. www.gittebosen.nu/2024