125. Faste som vægttabsmetode: Farligt eller fordelagtigt?

Hvad er faste?  

Faste betyder, at du i en periode ikke indtager mad - eller et minimum af mad og kalorier - for at tabe dig.

Der findes mange forskellige måder at faste på.

Du kan faste mellem nogle bestemte klokkeslet f.eks. Mellem 16-8. Du kan faste i døgn som f.eks. Hver anden eller tredje døgn. Du kan faste bestemte ugedage som 5:2 kuren. Her spiser du dog spiser 500 kalorier på fastedøgn.

Fælles for alle fastemetoder er, at der indgår en eller anden form for periode hvor du afholder dig fra at spise og sommetider drikke.

Du faster allerede i forvejen. 

De fleste mennesker faster allerede i forvejen og det gør du sikkert også. Mens du sover faster du og sommetider har du måske også perioder, hvor du ikke spiser op til sengetid eller som det første om morgenen.

Det kan man kalde uintentionel faste og det er ikke det, det skal dreje sig om her - det skal derimod handle om faste som kur eller vægttabsstrategi- altså intentionel faste. Her afholder du dig fra at spise på trods af sultsignaler eller lyst til at spise, fordi det ikke passer ind i din udpegede fastemetode.

Du vil i artiklen læse både argumenter for og imod, men den eneste der kan træffe en beslutning omkring hvorvidt du skal faste eller ej, er dig.

Til det har jeg to gode spørgsmål du kan stille dig selv:
1) Lyder faste som noget jeg har lyst til at gøre for altid?
2) Virker faste for mig?

Så det første spørgsmål er godt, hvis du ikke har prøvet at faste. Så kan du efter at have læst med vurdere om det overhovedet er noget du skal prøve. 

Det andet spørgsmål er godt til dig, der har prøvet at faste. 

Spørg dig selv om det virkede? Gav fasten dig dine ønskede resultater og kunne du holde ved? Var det rart at være i og ville du kunne du gøre det for altid? Faster du det stadig?

For hvis ikke du kunne holde det, så virkede det heller ikke - uanset om du tabte dig eller ej.

Husk på at jeg kun arbejder med varige vægttab og hvis det ikke kan holde, så er det ikke varigt. 

Hvorfor faste som vægttabsmetode?

Når nogle mennesker vælger at faste for at tabe sig, så er det fordi at det kan begrænse indtaget af kalorier, således at et kalorieunderskud finder sted og dermed et vægttab. 

Hvis du er i tvivl om hvordan kalorier, vægttab, forbrænding osv hænger sammen, så læs her

Overordnet set kan man sige, at på faste sulter du dig selv, for så at kunne spise løs når der er et ‘spisevindue’ som det kaldes, altså når det er tilladt at spise. 

Måske kan du allerede fornemme problematikken i at faste? 

Er faste skadeligt?

Nej, faste er ikke skadeligt - ikke fysisk i alle fald. 

Der er ikke nogen der tager fysisk skade af at faste. Du kan sagtens tåle at være sulten - det kan vi alle. Det er de færreste der finder det rart, men det er ikke skadeligt for fysikken - det kan vi umiddelbart godt holde til.

Er faste sundt?

Om noget er sundt eller ej er et meget vidt begreb.

Ser vi udelukkende på det fysiske aspekt, så er der ikke noget der tyder på at faste er usundt og griber du det hensigtsmæssigt an påpeger nogle studier endda, at der kan være nogle fysiske fordele.
Nogle oplever at et vægttab går hurtigere når fasten overholdes.
Men da der her er flere forskellige faktorer der spiller ind ift de dyreforsøg der er lavet på området, vil jeg her ikke gå mere i dybden med disse. 

Kort kan jeg bare sige, at det springende punkt er, at det er dyreforsøg og vi mennesker adskiller os fra dyrene på et meget væsentligt punkt. Nemlig det faktum, at vi er kognitivt tænkende væsner og at vi ikke bor i en forsøgsstald med tusindvis af andre mennesker avlet og opdrættet til forsøg.

Så faste er hverken skadeligt eller usundt for fysikken, men som jeg var inde på før, så er vi mennesker meget mere end fysik - vi er også psykologi og her er der forskellige vigtige aspekter.

Faste skævvrider din naturlige sult og mæthedsfornemmelse.

Når du faster, så kommer du også helt automatisk til at ignorere sultsignaler og for mange også mæthedssignaler, da det er klokkeslettet eller ugedagen der dikterer om du kan spise.

Når du længe nok ignorerer disse signaler, vil din sult og mæthedsfornemmelse blive mere og mere uklar og skævvredet.
En skævvredet sult- og mæthedsfornemmelse gør, at du kan føle dig virkelig sulten selvom du måske burde være mæt og først mærker mæthed senere end du burde. Det kan også resultere i at du først mærker mæthed når den rammer som en hammer, fordi du har spist alt for meget.

En skævvredet mæthedsfornemmelse er også en af de væsentlige årsager til at folk overspiser - overspisning er når du spiser mere end du har en fysisk reelt behov for, som følge af bestemte situationer, følelser eller omstændigheder.

Læs mere om overspisning her

Så inddirekte vil faste forværre eventuel overspisning eller latent overspisning. 

Dette betyder, at hvis du ikke overspiste før, så kan et fasteforløb gøre at du får igangsat et latent overspisningsmønster.

Det vil medføre at den snert af sult du førhen havde på tidspunkter hvor du ikke ‘burde’ være sulten, nu vil blive så stor at du ikke kan styre den.

Jeg og mine klienter taler ofte om den indre stopklods - den som bremser én, når man er i færd med at spise. Denne stopklods har mange mistet og én af grundende hertil er, at de har ignoreret sult og mæthed igennem diæter, kure, livsstilsretninger og madorgier over længere tid. 

Det gode er, at denne stopklods kan forholdsvis nemt genfindes, men det kræver at du stopper med at udføre det der fjernede den i første omgang - altså at du stopper med at faste.

Når du faster, så vælger du bevidst at overhøre dine egne sult- og mæthedssignaler. Dette vil øge risikoen for vægtøgning når du stopper med at faste.

Faste forværrer pendulspisning.

Mange af mine klienter kæmper med ‘pendulspisning’, hvor de i perioder spiser virkelig sundt og hensigtsmæssigt og i andre slet ikke. Det er som et pendul der svinger fra den ene side til den anden.

Gode perioder efterfulgt af dårlige perioder.

Dette mønster er enormt frustrerende at være fanget i.

Jo mere pendulspisning, jo mindre selvkontrol føles det som at have. Når du faster, går du ind og skubber til pendulet, så dine pendulsving bliver større og det samme gør de dårlige perioder. 

Medmindre dit pendul aldrig svinger over til ‘den dårlige side’ hvor det er svært at styre maden.

Faste virker godt for nogle

Det kan hurtigt komme til at lyde som om jeg kategorisk afviser faste - det gør jeg nu ikke og som jeg altid siger: hvis du gør noget og det fungerer for dig, som f.eks. Faste, så fortsæt endelig. Det kan jo være, at du ikke kæmper med overspisning eller at du ikke finder det er stressende ikke at måtte spise. Er det tilfældet så fortsæt.

Vær blot sikker på at du kan overholde det for altid.

Uanset hvordan du taber dig så husk, at måden hvormed du gør det, skal være en måde du kan overholde for altid. Det betyder både når du bliver 60, 70, 80, 90 eller 30 for den sags skyld. Et varigt vægttab opstår kun, hvis måden hvormed du taber dig, er en måde du kan leve efter for altid - ellers er det spild af tid og du vil tage på igen. 

Lad være med at lade dig friste af tanken: så skal jeg bare lige følge *denne fastekur* i et halvt år, så har jeg nået mit mål og kan leve almindeligt igen - nej, sådan virker det ikke. 

Find i stedet en måde der passer til dit almindelige liv, med minimale afvigelser og hensigtsmæssige overkommelige tiltag - det er og bliver vejen til et varigt vægttab.

"Når jeg faster, så slipper jeg for at tænke på mad."

En af de oplevelser nogle kan have ved faste er, at de slipper for at skulle forholde sig til mad resten af tiden. De ved, at hvis de ikke er indenfor spisevinduet, så skal de ikke have en indre dialog kørende omkring hvorvidt de skal spise eller ej. Dette kan virke beroligende og igen, hvis det virker for dig på den lange bane, så er det godt. Men jeg vil også gerne understrege at den ro - den madro - kan opnåes på mange andre måder end igennem et spisemønster der er styret af klokkeslet. Det har jeg utallige klientberetninger der kan bakke op om. 

Når du faster stresser du.

Når din krop ikke får næring, så bliver den stresset og kan du ikke lide at være sulten, så vil du også opleve stressfornemmelser - ikke diagnosen stress, men øget cortisolniveau. 

Når cortisolniveauet er øget gennem længere tid, vil du have sværere ved at forbrænde fedt, du vil binde mere væske og risikoen for at stress-overspise er væsentligt forøget.
Det kan du læse mere om miniserien omkring stress og vægttab her og her  

Myter om faste.

Da faste er blevet en populærkur, eller en trendy livsstil, så er der i kølvandet på dens popularitet også kommet nogle påstande omkring dens fordele, som jeg lige vil mane til jorden.

Faste hverken fjerner eller mindsker symptomer fra overgangsalderen.

Hverken hedeture, smerter og træthed. Hvis du oplever denne effekt ved faste skyldes de ikke selve fasten, men derimod at du spiser mere hensigtsmæssigt som du kan på mange andre måder.

Faste øger ikke sandsynligheden for at blive gravid (fertilitetsbooster).

Faster du og bliver du gravid, er det altså andre faktorer der spiller ind, som f.eks. Det faktum at du taber dig.

Faste virker ikke altid.

For nogle mennesker virker faste ikke, simpelthen fordi den mængde mad de indtager når ‘spisevinduet’ er åbent, overskrider den mængde mad de har sparet.

Sommetider virker faste.

Nu kan det lyde som om jeg ikke anbefaler faste. Det gør jeg heller ikke. Jeg anbefaler ikke faste. Det gør jeg ikke, fordi jeg til dagligt sidder med kvinder der kæmper med de psykologiske og dermed også fysiologiske konsekvenser af rigide diæter, kure og restriktive livsstile som f.eks. Faste. 

Men jeg anerkender fuldt ud, at faste fungerer godt for nogle. Rigtig godt endda. Jeg kender en kvinde der har fastet hver anden dag i mange år og hun har det godt med det. Hun er godt oppe  i årene og jeg er sikker på, at hun vil leve sådan til hun dør. Hun er ikke klassisk slank, men hun har det godt og føler at det er det rigtige for hende. 

Vil du faste, skal du gøre det for altid.

Folk der kører på en faste-livsstil eller kur i nogle år og så stopper, oplever alvorlige konsekvenser. De kunne ikke holde fasten på den lange bane, fordi de færreste mennesker ikke ønsker at leve i fastemønstre f.eks. I pensionisttilværelsen. Har man så en årerække været på en fastelivsstil og fundet ud af, at det vil man ikke længere,  så er det bare så meget sværere at ændre og få en normal, sund livsstil der skaber et varigt vægttab. 

Derfor siger jeg også altid, du kan lige så godt gøre det rigtigt nu og fra start af. Det vil kun gavne dig og så vil du finde ud af at et varigt vægttab finder sted bedst, når det sker på en overskuelig, overkommelig og rar måde - ja jeg skrev rar. 

 Podcasten VÆGTVINDER findes også på din foretrukne podcast-lyttested som f.eks.  I-tunes, Spotify mv. Søg blot efter 'VÆGTVINDER'.