196: Veoza, hormonbehandling og kosttilskud til kvinder i og omkring overgangsalderen
Aug 01, 2024Lyt artiklen på podcasten VÆGTVINDER via Spotify ved at trykke på playknappen.
Foretrækker du Apple Podcast tryk her
Husk at følge podcasten så du ikke går glip af mine bonusepisode, der kun udgives til faste følgere (gratis).
I og omkring overgangsalderen rammes omkring 85% af alle danske kvinder af symptomer af forskellig karakter og forskellig grad, som direkte og indirekte følge af overgangsalderen.
Igennem hele livet fluktuerer dine kønshormoner som følge af din menstruationscyklus, men i og omkring overgangsalderen - det vil sige fra starten af fyrrerne, begynder hormonerne både at ændre samlede niveau og relative forskelle.
Med det mener jeg at hormoner som østrogen, herunder særligt østradiol og progesteron, falder i niveau, men også forskellen mellem dem kan ændre sig.
Og det er de forskelle og de ændrede niveau tilstande der forårsager symptomer - blandt andet fordi de østrogenreceptorer du har overalt i kroppen, men særligt underlivet, brystet og hjernen, ikke længere får opfyldt det niveau de skal for at kunne udføre processer og funktioner i kroppen som vanligvis.
Dette kan medføre søvnbesvær, hedestigninger, svedeture, ømme led, migræne, hukommelsesbesvær, følsomhed og meget mere.
Jeg har før fortalt om de forskellige faser af overgangsalderen - den kan du med fordel læse til i forbindelse med denne, da de forskellige faser har betydning for hvilke symptomer du primært plages af. Find den her
Som det er lige nu, så er der 4 forskellige måder du kan adressere dine symptomer i overgangsalderen - vi starter med det milde.
Kost og livsstil.
Ved at føre en hensigtsmæssig livsstil uden rygning og for meget alkohol. Med en sund varieret kost og lidt dagligdags bevægelse, kan du langt hen ad vejen sikre dig at du har en fysisk trivsel i dit liv.
Men jeg har mange klienter der gør det i forvejen og stadigvæk er plaget af symptomer.
Så kan du gennem din kost øge dit indtag af det jeg kalder pseudoøstrogener, så din krop tror at den har et højere østrogenniveau end den har og reagerer derefter. Det er de receptorer du har i kroppen, som fanger pseudoøstrogenerne og opfanger dem som rigtig østrogen.
Nogle kvinder har en enorm god effekt af denne kostændring - andre mærker det slet ikke. Det skyldes hvor ‘kritiske’ receptorerne er - nogle kvinder har receptorer der er lette at snyde. De har en god effekt. Andre har ikke - de har en dårlig respons. Det er dine gener der langt hen ad vejen afgør dette.
Dertil kommer også placeboeffekten - hvis du tror på at noget gør dig godt, får du det som regel bedre - og omvendt, tror du ikke på, at noget har en effekt, bliver det således.
En pseudoøstrogen-rig kost er rig på noget som bælgfrugter, sojaprodukter og fuldkorn.
Har du et sundt, slankt, stærkt legeme så er du overordnet rustet bedre til fysiske udfordringer - men inden du tænker at du skal være den nye superwoman, så skal du bare vide at flere studier tyder på at en meget stærk, atletisk krop har sværere symptomer end den almindelige sunde krop. Det vil sige eliteatleter har det værre i overgangsalderen end gennemsnitskvinden - det finder jeg ret interessant og jeg tænker, at du måske synes det kan være en rar viden også at have.
Kosttilskud
Det næste du kan sætte ind med er kosttilskud og her kan du sætte ind med kosttilskud der støtter op om et sundt legeme og dermed gør at du trives bedre og kosttilskud der har til formål at mindske symptomer.
I forhold til din almindelige sundhed, er sådan noget som kalk, fiskeolie, D3 vitamin og magnesium en god ide.
Derudover kan mælkesyrebakterier være en god idé hvis du oplever udfordringer med maven - både probiotika (mælkesyrebakterierne) og prebiotika (mælkesyrebakteriernes ‘madpakke’)
Hvis du har løs mave og du kun kommer af med små klatter, så kan loppefrøskaller være et godt forslag.
I forhold til symptomer så er det afhængig af hvad dine udfordringer er, altså hvordan dine hormoner er påvirket af overgangsalderen og det kan være svært selv at afgøre.
Der findes det, der hedder fermenteret rødkløver.
Rødkløver indeholder relativt høje mængder af isoflavoner (pseudoøstrogener) og ligesom med kosten, så kan du have rigtig god effekt af dette. Fermenteret rødkløver har en højere koncentration end du kan få via kosten. Det vil sige den potentielle virkning og dermed lindring af symptomer er større.
Det kan være godt for hedeture.
Der findes også vitex agnus-castus også kaldet 'munkepeber' som er et andet kosttilskud, der menes at kunne øge dine progesteronniveauer. Her er det ikke receptorer der er på spil, men derimod påvirkes hjernen til at øge progesteronniveauet.
Soja-isflavoner er også et kosttilskud med en lignende effekt som rødkløver.
I udgangspunktet er kosttilskud ikke farlige, men der er nogle opmærksomhedspunkter jeg gerne vil dele med dig.
Nogle kosttilskud kan have en uhensigtsmæssig indvirkning på optagelsen og virkningen af andre kosttilskud og 'rigtig medicin'.
Det betyder, at hvis du tager medicin for sygdomme eller tilstande, så er det en god idé at konsultere din læge først.
Mange kvinder i overgangsalderen køber det ene efter det andet produkt af 'desperation' - og jeg forstår det virkelig godt.
Der er mange faktorer i spil, når det kommer til kosttilskud.
For det første er der stor forskel på kvaliteten af tilskud, hvilket afhænger af dyrkningen og behandlingen efterfølgende. Der er forskel på indholdet i planterne afhængig af den enkelte høst.
Indholdet af virksomme stoffer varierer fra 5-95% i forskellige kosttilskud - og det er ikke nødvendigvis prisen, der afgør indholdet.
Husk også at kosttilskud kan forværre dine symptomer, hvis du tager de forkerte.
Ikke sjældent får jeg kvinder ind hvor noget af det første vi gør er at rydde op i alle kosttilskuddene og resultatet? Pænere hud, bedre fordøjelse, bedre forbrænding og færre symptomer - ene og alene ved at rydde op i tilskuddene og kun tage det der er nødvendigt.
Veoza - det nye produkt på markedet for kvinder i overgangsalderen
Jeg har efterhånden en del klienter, der har prøvet det og med blandede resultater - nogle har god virkning, andre har fået det rigtig skidt.
Veoza er det ‘nye’ behandling inden for overgangsalderen. Det er en behandling der ikke indeholder hormoner, men kan afhjælpe vasomotoriske symptomer. Det vil sige symptomer der har med blod, blodkar, blodgennemstrømning at gøre - det er altså hedestigninger.
Som med alt andet medicin kan der være bivirkninger. Nogle af dem er søvnløshed, svimmelhed og dårlig mave - ikke ligefrem ønskelige effekter i overgangsalderen. Men som sagt også nogle der har haft rigtig god effekt og som er glade for at det ikke er hormonbehandling. Præparatet er meget nyt og der mangler erfaring med det, så tal med din læge om dette. Det er også ham eller hende der skal udskrive det til dig.
Hormonbehandling.
Endelig er der hormonbehandling, hvor du på forskellig vis får hormoner i din krop for at mindske ubalancen i forbindelse med overgangsalderen. Hormonbehandling kan ikke gøre, at du ikke kommer i overgangsalderen, men det kan afhjælpe dine symptomer. Her vil din læge hjælpe dig med at finde ud af hvad du skal have og hvor meget og hvilken type. For det er bestemt ikke lige meget om det er østrogen (østradiol) eller progesteron, du har brug for. Hormonbehandling er en kraftig behandling og derfor virker den også på stort set alle - du får reelt det du mangler, men det er naturligvis ikke uden risici, og nogle kvinder får det dårligere af behandlingens symptomer, hvorfor det ikke er det værd. Typisk kan der også ses bivirkninger som måske ikke er invaliderende, men uønskede som hudgener, vægtøgning mv. Overvejer du hormonbehandling, så er det også din læge der skal hjælpe dig med dette.
Mange vælger at lave den gode kombination, for selvom du får hormonbehandling hos lægen, så slipper du ikke for også at se på kosten og livsstilen hvis du gerne vil have en trivelig alderdom. Dertil skal du huske, at som det er lige nu så er hormonbehandling ikke noget du må få resten af livet. Så på et tidspunkt skal du af den igen og har du så en uhensigtsmæssig livsstil og måske også vægt, så bliver det svært.
Det ved de kvinder der kommer til mig heldigvis godt, og hormonbehandling afhjælper heller ikke vægten - det afhjælper symptomerne. Nogle kvinder oplever at tabe sig lidt, når symptomerne ikke længere plager så kraftigt som følge af behandling - andre oplever en vægtøgning. Det kan man ikke forudsige.
Hormonbehandling og wegovy - medicin for vægttab er ikke en anbefalelsesværdig kombination, men det er en samtale med din læge
Symptomer i overgangsalderen er på nogle områder et kår og andre, nogle der kan adresseres. Jeg hjælper kvinder i overgangsalderen med at opnå et varigt vægttab og en sund fremtid - du kan hente min gratis guide 7 gode råd til vægttab i overgangsalderen, inklusiv listen med de 10 fejl kvinder oftest begår. Så kan du blive meget klogere på den gode kost, det holdbare vægttab, symptomer og meget andet relateret til overgangsalderen.
Mit speciale på universitetet da jeg læste min kandidat var sundhed og vægt hos kvinder i overgangsalderen. Jeg har mere end 10 års erfaring i at hjælpe kvinder med at opnå et varigt vægttab i overgangsalderen - jeg kan også hjælpe dig. Læs mere ved at trykke her