216: Kosttilskud i overgangsalderen

Kosttilskud i overgangsalderen – virker de, eller gør de ikke? Og hvorfor?

For et par uger siden hørte jeg et oplæg om overgangsalderen, hvor oplægsholderen var stærk modstander af kosttilskud. Det er der sådan set ikke noget mærkeligt i, men det slog mig, at lige inden oplægget havde jeg læst en artikel, hvor skribenten tydeligvis var stor fortaler for kosttilskud. Jeg tænkte: Det er dæleme ikke underligt, at lægmand – eller lægkvinde, som det jo er – har svært ved at finde ud af, hvad der er op og ned i alt dette. Virker det? Virker det ikke? Og hvorfor?

Det vil jeg prøve at belyse i dag. Jeg vil tage fat på noget, der i virkeligheden er ret komplekst, og forsøge at gøre det ultra simpelt, så du kan træffe en informeret beslutning.

Lad os starte fra begyndelsen.

Hvad er kosttilskud?
Kosttilskud er produkter, der tages oralt for at supplere kosten og tilføre ekstra næringsstoffer, som kroppen har brug for, men måske ikke får nok af gennem den daglige mad. Kosttilskud kan være i form af tabletter, kapsler, pulver, væsker eller dråber og kan indeholde vitaminer, mineraler, aminosyrer, fedtsyrer, planteekstrakter, probiotika eller andre næringsstoffer.

Det, der er vigtigt at understrege ved kosttilskud, er, at de ikke er beregnet til at erstatte en sund og varieret kost. De kan dog hjælpe med at dække eventuelle ernæringsmæssige mangler eller støtte specifikke sundhedsmål, som f.eks. vægttab, bedre fordøjelse eller et forbedret immunforsvar.

Som jeg plejer at sige: Sørg for at have basis i orden, inden du begynder at tage en masse kosttilskud – det vender jeg tilbage til senere.

Kosttilskud til overgangsalderen

Når du nærmer dig overgangsalderen – og ældre bliver generelt – findes der visse kosttilskud, som målrettes netop dig. Eksempler på disse er:

• Rødkløver, som indeholder pseudoøstrogenet (fytoøstrogenet) isoflavon, der kan have en østrogenlignende effekt.
• Probiotika, der styrker tarmfloraen og understøtter fordøjelsen samt immunforsvaret.
• Kalk og D-vitamin, som støtter knoglesundheden.
• Soja-isoflavoner.
• Omega-3 fedtsyrer, der hjælper med at reducere inflammation og understøtter hjerte-kar-sundhed.
• Magnesium, som kan hjælpe med at lindre muskelspændinger og forbedre søvnen.
• B-vitaminer, herunder særligt B6 og B12.

Foruden mange, mange flere – udvalget er enormt. Men som du måske kan se, så findes der forskellige typer kosttilskud: vitaminer, mineraler, planteforbindelser, probiotika mv. Disse stoffer er vidt forskellige, har vidt forskellige virkninger og er derfor også vidt forskelligt undersøgt og dokumenteret. Vi kan ikke skære alle kosttilskud over én kam.

F.eks. ved vi i dag med sikkerhed, at et tilstrækkeligt niveau af D-vitamin er nødvendigt for at have energi. Derimod er probiotika langt mere usikkert, og det samme gælder rødkløver.

Virker kosttilskud i overgangsalderen? 

Og hvorfor forholder det sig så sådan, tænker du måske. Jamen, D-vitamin er D-vitamin – det er der ikke så meget at rafle om. Hvis du mangler det og tager det, så stiger dit niveau, såfremt du kan omsætte og lagre det. Var du i mangel, vil du opleve, at dit energiniveau stiger.

Rødkløver som kosttilskud i overgangsalderen
Men tager vi så fat i rødkløver, som er en plante, der indeholder pseudoøstrogener, herunder særligt isoflavon, så er det noget andet. Her er der tale om en plante, der skal dyrkes, forarbejdes og opbevares. Det betyder, at dyrkningsforhold – herunder temperaturer, vand, gødning, høst, efterbehandling, produktion, opbevaring mv. – gør, at der er stor forskel i produkterne, også inden for samme mærke. For den ene batch (altså produktion) stammer måske fra en rigtig god høst, mens en anden stammer fra en næringsfattig høst. Det kan producenterne i udgangspunktet ikke vide eller tage højde for. Men det betyder alt andet lige, at resultatet vil være meget varierende.

Tænk på, hvor stor forskel der kan være i smagen på f.eks. appelsiner. Er de søde og milde, eller er de sure? Det afhænger naturligvis af sorten, når det er dyrkede frugter, men det er i høj grad også et resultat af vækstbetingelserne.

Så er der selve behandlingen af planten – hvad gøres der ved den? Er den fermenteret (sørg altid for, at den er fermenteret – så får du den mest virksomme effekt)? Tilsættes der noget fylde, eller fjernes der noget for at gøre det mere koncentreret? Og tager du den som kapsel, som te eller som tinktur? Det har også en betydning.

Så allerede nu kan du godt se, hvordan der er stor forskel på et simpelt kosttilskud som D-vitamin og så f.eks. rødkløver – for slet ikke at tale om det enkelte produkt.

Kan kosttilskud lindre symptomer i overgangsalderen?
Og så er der endnu en meget vigtig komponent med inde over – nemlig dig. Dig, der tager kosttilskuddet. Du er nemlig både fysiologi og psykologi, så lad os starte med det fysiske.

Rundt omkring i hele din krop – særligt underliv, hjerne og fordøjelsessystem – har du en masse østrogenreceptorer. Og når du er i overgangsalderen, og dine hormonelle udsving og dalende niveauer begynder, så stimuleres disse receptorer ikke som vanligt, hvilket gør, at du oplever symptomer. Sådan ultrasimpelt forklaret.

Når du så indtager et kosttilskud som rødkløver med pseudoøstrogener, så vil disse pseudoøstrogener sætte sig på receptorerne, som derved ikke vil opleve samme manglende stimuli, og dermed kan symptomerne mindskes.

Nogle kvinder har receptorer, der let godkender pseudoøstrogenerne som værende “ægte” og har en positiv effekt, mens andre har receptorer, der ikke så let lader sig “narre” og dermed ikke oplever samme effekt. Om dine receptorer er typen, der godkender det meste – eller ikke – er ikke noget, du selv er herre over. Det handler i høj grad om genetik.

Er kosttilskud i overgangsalderen bare en placeboeffekt?
Vi ved i dag, at noget af det, der har rigtig stor betydning for, hvorvidt man har en effekt af f.eks. et kosttilskud eller ej, er, hvorvidt man tror på det. Så hvis jeg tror på, at rødkløver kan virke for mig, så har jeg større sandsynlighed for en god effekt, mens det har en meget mindre sandsynlighed, hvis jeg ikke tror på det. Det er også det, man kalder placeboeffekten.

Anbefalinger: Kosttilskud i overgangsalderen
Jeg bliver ofte spurgt, om jeg tror på kosttilskud eller ej, og som du nok kan se nu, så er det et virkelig åbent spørgsmål. Hvilket kosttilskud taler vi om? Og hvad betyder “tror på” – i forhold til hvad? Hvad er manglen eller symptomet, der ønskes ændret? Og er der styr på basis?

Som jeg indledningsvist nævnte, er kosttilskud til for at udfylde mangler. Men jeg anbefaler altid at sikre, at basislivsstilen er nogenlunde ok – ikke fanatisk, men spiser du rimelig sundt? Får du bevæget dig lidt hver dag? Er dine spisevaner forholdsvis fornuftige?

Ellers start der. For i mange tilfælde kan visse symptomer eller mangler rettes op netop dér. Lidt ligesom det ikke hjælper noget at smide et brandtæppe på et brændende hus, så vil kosttilskud heller ikke rigtig gavne, hvis der ikke er taget hånd om det basale i en rimelig grad. Når basis er på plads, så kan kosttilskud derimod give rigtig god mening. De kan støtte trivsel, lindre symptomer og forbedre sundheden. For selvom du lever sundt, kan du sagtens have mangler.

Lad os igen tage D-vitamin som eksempel. Stort set alle danskere har lave niveauer af D-vitamin, selv de mest sunde, simpelthen fordi vi ikke får nok sollys. Derfor anbefales det også af Sundhedsstyrelsen.

Det samme kan gælde østrogen. Eller – egentlig er det forkert at sige, at du mangler østrogen. Det er naturligt, at niveauerne begynder at falde, og at du oplever kraftige udsving og måske symptomer. Men du kan teoretisk set mindske symptomerne ved at tage isoflavoner, f.eks. via fermenteret rødkløver. Der er dog ikke en garanteret effekt, som der er ved D-vitamin.

Men det betyder ikke, at effekten ikke kan være der, eller at kosttilskud til overgangsalderen bare er spild af penge. Mange oplever nemlig rigtig god effekt af dem.

Få hjælp til at sætte rigtigt ind med de rigtige kosttilskud
Mit råd til dig, efter du har læst med her i dag, er, at hvis du er i eller omkring overgangsalderen og åben for kosttilskud, så start med at danne dig et symptombillede. Se på, hvilke mangler du (måske) har.

Rødkløver i overgangsalderen
Nu var det rødkløver, jeg bragte frem i dag, men der findes mange andre kosttilskud. Dine symptomer behøver ikke nødvendigvis skyldes østrogenmangel. Det kan lige så vel være progesteron, testosteron eller kortisol, der “driller” dig. Men det kan et symptombillede hjælpe dig med at redegøre for, så du kan tage det, du mangler.

Det er også noget, jeg altid hjælper med i mine forløb – og i min kommende webinar

Dertil skal du vælge kvalitetsprodukter for at øge sandsynligheden for en god effekt. Hvis du ikke mærker effekt ved det ene produkt, kan du prøve et andet præparat.

Jeg tager kosttilskud i perimenopausen
Jeg tager selv et par kosttilskud – både nogle, der er veldokumenterede, og et, der er mere udokumenteret. Jeg mærker, at de hjælper mig. Og hvis det er en placeboeffekt, så har jeg det faktisk helt fint med det. Det vigtigste må jo altid være, at jeg har det godt, og det betaler jeg gerne et par kroner for om dagen – også selvom det skulle vise sig, at jeg snyder mig selv. Det synes jeg er den gode form for snyd.