210: Kunstig overgangsalder - særlige forbehold, antihormonbehandling og vægttab

I denne uge skal det handle om kunstig overgangsalder og er du i kunstig overgangsalder, så er du med stor sandsynlighed ikke i tvivl om at du er det, men for dig der lytter med og ikke lige har hørt om det før, så lad mig lige starte med at definere hvad det betyder. 

Hvad er kunstig overgangsalder?

Kunstig overgangsalder er, når en kvinde er kommet i overgangsalderen eller oplever symptomer relateret til overgangsalderen som følge af et kirurgisk eller medicinsk indgreb. Det vil med andre ord sige, at en kvinde ikke naturligt er kommet i overgangsalderen. Den mest udbredte form for kunstig overgangsalder opstår, når en kvinde får konstateret hormonfølsom brystkræft. Her modtager hun typisk kemoterapi og får sommetider også foretaget en lumpektomi eller mastektomi (fjernelse af knude eller hele brystet) til at starte med, hvorefter hun bliver sat i antihormonbehandling for at reducere risikoen for tilbagefald.

Hvad er antihormonbehandling, og hvad gør det?

Antihormonbehandling består enten af tamoxifen, som forenklet sagt går ind og overtager pladsen for østrogen i kroppen, så den østrogenfølsomme celle ikke bliver påvirket af østrogen – eller af aromatasehæmmere, der forhindrer en proces i kroppen, hvor androgener omdannes til østrogen. Nu skal du ikke miste pusten over de formentlig ukendte ord; essensen er, at antihormonbehandling gør, at kvindens krop indeholder mindre østrogen – præcis som det sker ved den naturlige overgangsalder. Og ligesom den naturlige overgangsalder har en række følger, også kaldet symptomer, så oplever kvinder i kunstig overgangsalder præcis det samme – bare meget værre.

Hvorfor er kunstig overgangsalder værre end den naturlige overgangsalder?

Lad mig starte med at understrege, at overgangsalderen generelt opleves meget individuelt. Omkring 85% af alle kvinder oplever symptomer, og ud af disse oplever nogle kvinder kun milde symptomer, mens andre næsten er invaliderede af dem. Det interessante er, at selvom vi i dag ved meget om overgangsalderen, er der stadig meget ved symptomerne, vi ikke fuldt ud forstår – herunder hvorfor der er så stor individuel forskel på, hvordan man oplever overgangsalderen. Det står dog klart, at kvinder, der er i kunstig overgangsalder, ofte er hårdere ramt. Men hvorfor?

Mit bud – og det blev særligt bekræftet, da jeg lavede forarbejde til min kommende bog Vægttab i overgangsalderen – er, at disse kvinder for det første blev kastet direkte ind i overgangsalderen. Den naturlige overgangsalder forløber over flere år, hvor de hormonelle forandringer gradvist øges, og kvinden derfor får en tilvænningsfase. Denne proces starter omkring de fyrre og bliver først mærkbar i midten af fyrrerne og opefter.

Derudover er det ofte sådan, at kunstig overgangsalder opstår i kølvandet på opdagelsen af alvorlig sygdom – potentielt dødelig. Det er en kæmpe livsomvæltning, og bekymringer om fremtiden og helbredet kan i høj grad påvirke ens velbefindende. “Sygdomsstress,” som det kaldes, når mange tanker og bekymringer får overtaget, kan være lige så invaliderende som “almindelig” stress. Som jeg tidligere har nævnt, kan stress – uanset årsagen – forværre dine symptomer.

Hvorfor tager jeg ekstra på i kunstig overgangsalder? 

Det er ikke alle, der oplever vægtøgning i forbindelse med kunstig overgangsalder, og det skyldes, at vægtøgning ikke kun er et direkte resultat af de hormonelle forandringer. Vægtøgning er multifaktoriel, hvilket vil sige, at flere forskellige faktorer bidrager. Først og fremmest er det helt naturligt, at din appetit øges, nu hvor du er “rask” – sådan reagerer kroppen altid efter sygdom. Det kender du måske fra, når du har haft influenza: Under sygdommen falder appetitten, men bagefter kommer den tilbage, nogle gange med fuld kraft, andre gange mere snigende.

Derudover er din forbrænding sænket, både fysiologisk og fordi dit aktivitetsniveau er nedsat. Du har sandsynligvis også mistet muskelmasse i forbindelse med sygdommen. Du er svækket, træt, og eftervirkningerne kan være enorme. Du kan føle dig drænet, og hjernetåge (koncentrationsbesvær og hukommelsesproblemer) kan være belastende. Hjernetåge opstår både som følge af kemoterapi og overgangsalderen. Som jeg plejer at sige: Kvinder i kunstig overgangsalder er dobbelt ramt. Typisk oplever kvinder i kunstig overgangsalder, at de har meget lidt overskud til at tænke i sunde baner, og desuden forværres følelsesmæssig spisning ofte. Det betyder, at hvis du før sygdommen en gang imellem trøstespiste eller spiste af kedsomhed, oplever du formentlig, at denne tendens forværres – ofte i en grad, hvor det næsten føles som kontroltab.

Kunstig overgangsalder og vægttab

Uanset om du er i naturlig eller kunstig overgangsalder – eller slet ikke i overgangsalderen – gælder det, at vægttab opstår, når du spiser mindre, end du forbrænder. Derfor handler det naturligvis om at spise sundt og gerne også få lidt motion ind for at opbygge styrke og kondition. At spise sundt betyder varieret og mættende mad – godt med protein, grøntsager, suppleret med sunde oliekilder og en passende mængde stivelse i kosten. Med andre ord: Du skal ikke sulte eller undgå en masse fødevarer. Dog er der to vigtige ting at være opmærksom på i forbindelse med kostvalg:

1. Spis symptomlindrende. Sørg for at skabe et overblik over dine symptomer, så du ved, hvilke fødevarer der udløser dine symptomer i overgangsalderen.
2. Undgå pseudoøstrogener, hvis du følger forsigtighedsprincippet. Hvis du vælger “better safe than sorry”-tilgangen i forbindelse med hormonfølsom kræft, undlad da at spise fødevarer som f.eks. soja og hørfrø, der er rige på pseudoøstrogener (også kaldet phytoøstrogener eller planteøstrogener), som normalt anbefales til kvinder i overgangsalderen.

Kunstig overgangsalder og kosttilskud

Hvis du er i kunstig overgangsalder, skal du være forsigtig med kosttilskud beregnet til kvinder i overgangsalderen. Ifølge forsigtighedsprincippet kan disse øge risikoen for tilbagefald, og derudover kan visse kosttilskud påvirke effekten af medicin. Derfor er det vigtigt at konsultere din læge eller en specialist, inden du starter på nye kosttilskud. Det er i øvrigt altid en god idé – kosttilskud er normalt ikke farlige, men hvis du tager de forkerte eller kombinerer dem uhensigtsmæssigt, kan du forringe din sundhed og trivsel.

Kunstig overgangsalder og vaner

Vaner danner grundlaget for en stor del af vores sundhed, vægt, trivsel mv. – det gælder for alle. Som vanedyr giver det derfor rigtig god mening at se på dine vaner i den kunstige overgangsalder. Nogle af dine vaner kan have ændret sig naturligt på grund af årsagen til den kunstige overgangsalder, f.eks. brystkræft. Ændringerne kan være både hensigtsmæssige og mindre hensigtsmæssige, men lige nu er det vigtigste at identificere de vaner, du ønsker at ændre, og hvorfor. Overvej, hvad vaneændringen kan give dig, og start med en meget overkommelig vane – eller søg professionel hjælp, så du undgår nederlag.

Det kan være demotiverende at starte med en oplevelse af fiasko. Selv hvis vi rationelt kan blive enige om, at det ikke er en fiasko, kan det stadig føles sådan – særligt for en kræftoverlever, der har mange følelser i spil og fysisk ikke længere kan, hvad hun kunne før. Hun – eller måske skulle jeg sige du – har allerede oplevet nok fiaskoer. Det sidste, du har brug for, er endnu et nederlag. Derfor er det afsindig vigtigt med en god plan og prioritering, når man skal tilbage til livet, ændre vaner og tabe sig efter et brystkræftforløb. Det er altid en god idé, men jeg oplever, at det er særligt vigtigt for kvinder i kunstig overgangsalder i min klinik.

Er du i eller omkring overgangsalderen og vil gerne tabe dig? Så hent min gratis guide "7 gode råd til vægttab i overgangsalderen". Her får du en række nyttige råd og en liste over de ti ting, kvinder i overgangsalderen ofte gør, som skader mere, end de gavner. I guiden kommer jeg også ind på kosttilskud, træning, gode opskrifter og meget mere.