192: Din sult handler om meget mere end mad og næring

Lyt artiklen på podcasten VÆGTVINDER via Spotify ved at trykke på playknappen.
Foretrækker du Apple Podcast tryk her

Husk at følge podcasten så du ikke går glip af mine bonusepisode, der kun udgives til faste følgere (gratis).

Ikke alene er sult en helt essentiel del af din spisning og dermed vægt, men derudover så oplever jeg også at der er rigtig mange der faktisk ikke helt forstår sult, eller misforstår hvad sult er - og som følge heraf ender med at gøre ting i sundhedens tegn som hverken er sundhedsfremmende eller hjælper på et vægttab.


Der findes forskellige former for sult, som for langt de fleste - formentlig også dig - opleves, altså opfattes ens, men ikke er det.

Fysisk sult - sult som en sensation.

Sult er en kompleks respons som opstår når områder i hjernen registrerer at der er mangel på næring.

Det er en registrering der sker som følge af forskellige signaler fra kroppen herunder f.eks. I mave-tarmsystemet hvor en tom mavesæk udskiller et hormon, ghrelin, der opfattes af hypothalamus. Insulin, leptin og forskellige neurotransmittere giver også besked til hjernen om, at der er mangel på næring - eller at der er fyldt godt op og dermed sænker sult. 

Sult kommer derfor som følge af en række stimuli som så ‘oversættes’ til sult af hjernen.Sult manifesteres derfor også som fysiske fornemmelser. Det er sådan noget som maven der rumler, mangel på energi mv.

Den del af sult jeg lige har gennemgået kan vi kalde den fysiske eller biologiske sult og det er det man kalder en sensation mere end en følelse. Du har før hørt mig ytre at det danske sprog er meget unuanceret og det betyder sommetider at forklaringer bliver udfordrende, for en sensation vil de fleste tænke på som noget helt andet end en sult-fornemmelse, men det er det.
 

Fysisk sult er den del af sulten der udtrykker et reelt fysisk behov og dermed sikrer din overlevelse - men som du også ved, så kan sult blive aktiveret af meget mere end det 

- og derfor er det også at man kan spise nok så hensigtsmæssigt og mættende, men alligevel blive sulten og komme til at spise (meget) mere end der er et fysisk behov for.

I øvrigt, når du tager vægttab medicin er det den fysiske sult, der kemisk undertrykkes.

Miljø- og social stimuleret sult

Du som menneske og din hjerne er påvirket af meget andet end blot hvad der sker i kroppen, du er også påvirket af de sociale omstændigheder og det miljø du befinder dig i. Det betyder at madens tilgængelighed og hvordan de mennesker, du befinder dig sammen med, gebærder sig, hvis mad og spisning smitter af på dig. Du har blandt andet det der hedder spejlneuroner i hjernen som gør at du kommer til at ‘efterabe’ dine omgivelser. Det vil sige, hvis i har en kultur på din arbejdsplads hvor dine kollegaer spiser meget kage, så kommer du - statistisk set - også til at spise meget kage. Omvendt har i en kultur, hvor man tager trappen, så er det det, du også gør. Nu behøver de to eksempler ikke være hinandens modsætninger, det kan jo være at i både spiser kage og tager trappen, men du forstår pointen.

Vanemæssig sult
Rigtig meget af din spisning foregår på vaner - det gør meget af din dagligdag i det hele taget. Hvis du har for vane at spise noget, f.eks. Når du kommer hjem fra arbejde om eftermiddagen og du så en dag ikke gør det. Så vil din hjerne reagere med sult - også selvom du ikke mangler mad, men af den simple grund at den normalvis får mad på det tidspunkt. Det kender du også, hvis du er vant til at spise aftensmad f.eks. Kl 18.00 og så maden en dag hvor du er ude, først serveres kl 19.30. Så er du drønsulten - mere af vane formentlig end af egentlig sult.

Emotionel sult
Og så har vi den følelsesmæssige sult - den du har hørt mig tale om mange gange. Det er den sult, der bliver aktiveret, når du keder dig, er træt eller stresset - altså en sult som følge af negative emotioner. Eller hygge, glæde, fejring - en sult som kommer i som følge af positive emotioner. Begge hører til følelsesmæssig spisning og skal adresseres som så.


Alle former for sult der ikke er den fysiske sult, slås sammen under det jeg kalder ‘oversisningssult’ for det får dig til at spise mere end du har et reelt fysisk behov for og det udtrykker nogle af de mange mekanismer der ligger dybere i et vægttab. De mekanismer der må og skal adresseres for at vægttabet bliver varigt.

Skævvreden sult

For at gøre ondt værre, så kan sultsignalerne være skævvreden, således at du har rigtig svært ved at skelne hvad er hvad - altså er jeg rigtig sulten eller er det bare en vane sult. Og så bliver det først rigtig svært. Her kan du også, helt uden grund, opleve sult og så bliver det jo rigtig svært. 

Denne skævvredenhed sker oftest som følge af sult-fremmende vægttabsmetoder som restriktiv kalorietælling og faste. Samt perioder med meget overspisning. Du har simpelthen undertrykt, overhørt og ignoreret din krops signaler, så de har mistet deres egenskab - det er noget af det første jeg retter op på i et forløb med mine klienter. For det danner basis for at føle sig mæt - og ikke sulten. Det kaldes også falsk sult og kan du læse mere om her.

Sidder du nu og tænker: Puhh jeg tror min sult er helt skæv, jeg vil have Gittes hjælp. Så kan du glæde dig til slut august hvor jeg starter et nyt forløb af VÆHGTVINDER op og så kan du i mellemtiden hente min gratis guide her, som dig til at få lavet nogle gode justeringer der kan fremme dit vægttab.