134. Madstress og vejestress: Når tankerne ødelægger vægttabet - og dig!

I marts 2023 bød jeg endnu en gang 20 kvinder velkommen ombord på mit vægttabsforløb, VÆGTVINDER®.

Foruden kvinderne alle havde det til fælles at det ønskede et varigt vægttab og eller ønskede at slippe overspisning, så var der også en tredje ting som gik igen hos langt de fleste - nemlig varierende grad af mad- og/eller vejestress.

Dette adresseres og afhjælpes naturligvis på VÆGTVINDER®-forløbet, men jeg tænkte at det nok var på tide igen at bringe det op her i mine ugentlige artikler.

Madstress og vejestress kan være meget destruktivt - både for målet, altså ønsket om et holdbart vægttab, men også for helbredet.

Madstress og vejestress er to separate problemer, men de kan have overlappende og komplekse årsager og konsekvenser, der påvirker den fysiske, mentale og sociale sundhed. Mens de kan have forskellige årsager, er de begge relateret til vores opfattelse af mad og vores kroppe.

Madstress

Madstress er en type stress, der kan opstå som følge af følelser omkring mad og spisning.

Det kan omfatte bekymringer om kalorieindtag, fordøjelse, fødevareallergier eller spiseforstyrrelser. Madstress kan føre til en række symptomer, herunder angst, depression, søvnløshed, irritabilitet og maveproblemer.

Madstress kan også føre til at man undgår visse fødevarer eller følger ekstreme diæter.

Madstress vidner om et usundt forhold til mad og spisning.

Et eksempel på en tankerække fra en kvinde ramt af madstress.

Hvad skal jeg spise? Hvor mange kalorier er der i denne sandwich? Ej, der er olie i, men olie er jo sundt, men ikke for meget, for så indtager jeg for mange kalorier. Hvis jeg nu bare kunne regne ud hvor mange kalorier der er i denne kyllingesandwich. Måske skulle jeg bare tage noget fisk i stedet. Fisk er sundt og kalorielet - i hvert fald denne type fisk, men kan jeg nu være sikker på at det er det bedste valg? Gad vide hvad Dorthe vælger? Hun ved hvad man skal tage? Men hvad så med drikkelsen, ej jeg burde vælge vand. Men en light sodavand kunne jeg godt trænge til. Men vand er nok bedre. Men lightsodavand så får jeg lidt sødt…
Osv osv osv

Kan du se hvordan et simpelt valg på en cafe kan medføre en stressende tankerække der slet ikke er hensigtsmæssig, sund eller afslappet?
Og selvom du ender med at vælge det sundeste, vil den stressende tankerække være usund - særligt hvis det er et gentagende mønster i madsituationer.
De fysiologiske konsekvenser af madstres er meget værre, end at vælge den ret der har lidt flere kalorier.

Vejestress

Vejestress, opstår på grund af bekymringer eller følelser omkring ens egen vægt eller krop.

Det kan omfatte at veje sig ofte, bekymringer omkring ens kropstype eller sammenligninger med andre.
Personer der oplever vejestress, kan føle sig fanget af deres vægt og krop og kan opleve en række negative symptomer, herunder depression, angst, lavt selvværd, spiseforstyrrelser, overdreven træning, eller undgåelse af sociale situationer.
De kan også blive besat af at veje sig regelmæssigt eller kontrollere deres madindtag og motion.

Et eksempel på en tankerække fra en kvinde ramt af vejestress.

Gad vide hvad jeg vejer? Jeg kan mærke at mine bukser strammer lidt, men hvad mon tallet på vægten siger? Jeg må lige træde op så jeg kan holde øje. Puhh tallet er faldet, men jeg føler mig stor! Hvad hvis vægten vejer for lidt? Jeg tjekker lige igen. Jeg vil så gerne veje 70 kilo. Hvis jeg bare vejer 70 kilo, så er jeg tilfreds. Men jeg vejer ikke 70. Hvad mon Tina vejer? Hun har så pæn en krop. Jeg kommer aldrig til at ligne Tina. Jeg har også en for høj BMI. Men de siger også at muskler vejer mere end fedt, men det tvivkler jeg nu lidt på! Og så de udsving på vægten. Den ene dag vejer jeg mindre, den anden mere og særligt efter weekenden. Jeg skal virkelig tage mig sammen.

Så på samme måde som med madstress, er det konstante tanker omkring vægten i forskellige situationer.

Det er vigtigt at sige, at en person ramt af vejestress også kan undgå at veje sig. Ikke sjældent møder jeg kvinder, der ikke har været på vægten i flere måneder eller år, fordi de er bange for resultatet. At være bange for tallet indikerer også et usundt forhold - blot med et andet fortegn.

Når madstress og vejestress kommer op til et vist niveau, så begynder det at være problematisk og have både psykologiske, fysiologiske og sociale konsekvenser.

Vejestress kan påvirke både mænd og kvinder, dog er det mest udtalt blandt kvinder og kan føre til en række negative mentale og fysiske sundhedsmæssige konsekvenser.

Vejestress kan være forårsaget af en række faktorer, herunder samfundsmæssige normer om kropsidealer, reklamer, sociale medier og påvirkninger fra venner og familie.
Det kan også opstå på grund af en diæt eller træningsprogram, som ikke fungerer som forventet, eller som følge af en medicinsk tilstand eller en historie med mange slankekure eller spiseforstyrrelse.

Veje- og madstress kan igangsætte hinanden.

Madstress og vejestress kan føre til en ond cirkel, hvor madstress kan føre til vejestress, og omvendt. Når man bekymrer sig for meget om mad og spisning, kan det føre til en negativ opfattelse af ens egen krop og vægt, som kan føre til øget vejestress. Vejestress kan igen føre til yderligere madstress, når man forsøger at kontrollere sin vægt gennem diæter eller restriktioner af fødeindtagelse.

Veje og madstress kan være fysiologisk igangsat

Biologisk set kan mad og vejestress omfatte hormonelle forandringer og genetisk disposition. Stresshormonet cortisol kan påvirke appetitten og føre til overspisning eller undgåelse af mad. Derudover kan hormonelle forandringer i forbindelse med menstruation og graviditet også påvirke appetitten og føre til madstress. Genetiske faktorer kan også spille en rolle, da en tendens til overspisning kan løbe i familien.

Veje- og madstress kan være psykologisk igangsat

Psykologiske årsager til madstress og vejestress kan omfatte en negativ selvopfattelse og kropsbillede, angst og depression og en usund tilgang til mad og spisning.
Personer med en negativ selvopfattelse kan føle sig utilstrækkelige og have en øget trang til at kontrollere deres madindtag og vægt. Angst og depression kan også føre til en usund tilgang til mad og spisning, da nogle mennesker kan ty til mad som en måde at håndtere deres følelser på. Desuden kan en usund tilgang til mad og spisning også opstå som en følge af tidligere traumer, misbrug eller ugunstige livsbegivenheder.

Veje og madstress kan være socialt igangsat

Sociale årsager til madstress og vejestress kan omfatte stigmatisering og diskrimination baseret på kropsstørrelse og udseende. Mange samfund har en tendens til at favorisere en bestemt kropsstørrelse og en bestemt type skønhedsideal. Dette kan føre til en følelse af utilstrækkelighed og lavt selvværd hos mennesker, der ikke passer ind i disse ideer. Hvilket kan gøre at man begynder at jagte idealet

Oftest er veje- og madstress igangsat af en kombination.
For de kvinder der går hos mig, er mad- og vejestress ofte et resultat af mange fejlslagne vægttabsforsøg og uhensigtsmæssige slankekure.

For vi kommer ikke udenom, at det langt hen ad vejen er vægttabsindustrien der giver kvinder mad- og vejestress. Markedet er nærmest ureguleret, hvilket betyder at hvem som helst stort set må sige og sælge dig hvad som helst - og der er bare nogle mennesker og firmaer som er rigtig gode til at sælge uhensigtsmæssige metoder, som ikke er sunde og medfører et øget stressniveau.

Andre problemer ifbm mad- og vejestress

Madstress og vejestress kan også have sociale konsekvenser, der kan påvirke vores relationer med andre mennesker.
En person, der lider af madstress, kan føle sig bekymret eller pinlig over at spise visse fødevarer foran andre mennesker. Dette kan føre til en undgåelse af sociale situationer, hvor mad indgår som en central del, såsom restaurantbesøg og sammenkomster. Dette kan føre til isolation og en følelse af at være udenfor.

Men madstress kan også gøre at du er bekymret for at spise ude fordi du ikke er i kontrol over hvad der bliver serveret eller du ikke kan spise det du plejer.

Vejestress kan ligeledes føre til et usundt forhold til mad og krop. Det kan føre til besættelse af vægt og udseende, og en følelse af at være konstant utilfreds med ens udseende. Dette kan påvirke ens selvtillid og selvværd.

Vejestress kan også føre til en sammenligning af ens kropstype med andre mennesker, især i en tid med øget fokus på sociale medier og perfektionisme. Dette kan føre til en følelse af utilstrækkelighed og mindreværd, som igen kan føre til social isolation og tilbagetrækning fra sociale situationer.

Stigmatisering omkring veje- og madstress.

Desværre kan madstress og vejestress føre til en stigmatisering af personer, der lider af disse problemer. Dette kan ses i en manglende forståelse fra andre. Det kan også føre til en negativ opfattelse af personer med spiseforstyrrelser, hvilket kan føre til yderligere social isolation.

For at håndtere disse sociale konsekvenser af madstress og vejestress er det vigtigt at øge bevidstheden om disse problemer og fokusere på at skabe et mere inkluderende samfund. Det er også vigtigt at arbejde med en sund tilgang til mad og spisning frem for udelukkende vægttab. Her skal man dog være opmærksom på ortoreksi, som er når sundhed bliver en besættelse. Ikke sjældent møder jeg kvinder for hvem det usunde forhold til vægten, blot er skiftet ud med et usundt forhold til f.eks. Træning.

Endvidere, er det vigtigt at opfordre til et positivt kropsbillede og at fremme en sund og inklusiv dialog omkring mad og spisning. Dette kan inkludere at bryde stereotyper om kropstyper og fremme diversitet i medierne og på sociale medier.

Sammenfattende kan man sige, at madstress og vejestress ikke kun påvirker vores mentale og fysiske sundhed, men også vores sociale sundhed.

Hvordan behandles veje- eller madstress?

Behandling af vejestress kan omfatte terapi og kognitiv adfærdsterapi for at hjælpe med at håndtere de negative tanker og følelser, der er forbundet med vægt og krop. Dette kan gøres med en dygtig overspisningscoach - som f.eks. mig.
Det er vigtigt at undgå ekstreme diæter eller træningsprogrammer og i stedet fokusere på en langsigtet og realistisk tilgang til vægttab og sundhed.

Har du mad- og eller vejestress og er i et samarbejde med mig, vil vi helt konkret gå ind og få afmonteret de uhensigtsmæssige mønstre, ændre tankevanerne, så stressen fjernes. For du kan sagtens tabe dig og fjerne vejestress - det er bare meget vigtigt at det gøre rigtigt - for der er overvejende risiko for, at forværre symptomerne, hvis du f.eks. Prøver at fjerne madstress ved at tælle kalorier eller få en kostplan.
At forsøge at fjerne madstress med en kostplan eller kalorietælling er som at fravænne en alkoholiker sin daglige harboe øl ved at skifte den ud med tuborg. Ikke just det der løser problemet.

Okay en lidt dårlig metafor, men du forstår pointen og ellers er det blot for at understrege, at hvis du er kommet så langt i din process, at du kan se du har mad- eller vejestress, så sørg for at få den rette hjælp - jo før jo bedre.

Læs mere i menupunkterne i toppen af siden, hvis du ønsker min hjælp

--- 

Podcasten VÆGTVINDER findes også på din foretrukne podcast-lyttested som f.eks. I-tunes, Spotify mv. Søg blot efter 'VÆGTVINDER'.