KONTAKT

186: Madstress i og omkring overgangsalderen (menopause)

hormoner overgangsalder podcast stress stressspisning May 23, 2024
Madstress i overgangsalderen

 

Hvad er madstress?
Madstress er, når du har alt for mange tanker omkring mad, kost, krop, vægt og spisning. Det vil sige, at tanker om hvad du skal spise, hvor meget du skal spise, hvad du har spist, hvad du burde spise og måske også hvad andre spiser, fylder uhensigtsmæssigt meget.

 


De 4 tidspunkter dine tanker skal dreje sig om mad og spisning
Der findes i alt fire tidspunkter hvor dine tanker skal gå på mad og spisning.

1. Når og hvis du planlægger din mad. Hvis du f.eks. Laver madplan eller når du skriver indkøbsliste
2. Når du handler ind
3. Når du tilbereder maden
4. Når du spiser maden

Det er faktisk de eneste fire tidspunkter du skal tænke på mad og spisning. Gør du det oftere end det, så er der overvejende risiko for, at du er madstresset.

 

Hvorfor er madstress et problem?
Der er flere grunde til at madstress er et problem og hvis du kunne tjekke de fire tidspunkter af, er det sikkert også et større problem end du selv tror - du har bare vænnet dig til at dit hoved fyldes med disse tanker.

Og ‘at hovedet fyldes’ med disse tanker er det første problem. Når dit hoved fyldes med tanker omkring mad, vægt og spisning, så optager det pladsen og fokus fra noget andet. Det kan betyde at du har svært ved at være ordentligt mentalt til stede i f.eks. Samtaler med din familie eller i bestemte arbejdsopgaver. Det kan også være at du bliver typen der altid taler om det, for det er det der fylder og andre derfor finder det som lidt for meget. Sådan var jeg selv da jeg var madstresset. Al min energi gik på tanker om mad og dét ikke at spise det.

Dernæst så gør de mange tanker omkring mad og spisning, at din sult faktisk øges - ‘det du vander, vokser’ som det så rigtigt hedder. Det vil sige at du formentlig helst spiser så lidt som muligt for at tabe dig - eller så rigtigt som muligt. Men fordi den menneskelige hjerne fungerer som den gør, så ender du med at blive endnu mere sulten og derfor spise endnu mere - eller i alle fald skulle kæmpe endnu mere med sulten.

 

Har du tendens til overspisning, at spise mere end du har et reelt fysisk behov for som følge af bestemte situationer, følelser eller omstændigheder, så vil øget madstress, forværre dine overspisninger, når de sker. Det vil typisk vise sig som at du godt kan holde kursen nogle dage, måske endda uger, men så falder du i og får spist for meget. “Tilbage på hesten” for efter en rum tid at gentage mønsteret.
Overspisning kan du læse mere om her.

Med andre ord, det problem du forsøger at slippe bliver meget værre og er du rigtig uheldig, så fører det til endnu flere tanker omkring mad og spisning, så forværres din madstress og det hele bliver til en stor negativ, nedadgående spiral.

 

Hvorfor forværres madstress i overgangsalderen?
Omfanget af madstress stiger i overgangsalderen af flere årsager.

For det første, gør din alder, at du det hele taget begynder at tænke mere på godt og ondt. Du begynder at tænke mere på fremtiden end før og du har oftere et bredere verdens blik. Du påtænker din alderdom og vil gerne være sund og rask.

Derudover så de hormonelle forandringer en stor indvirkning. Kvinder i overgangsalderen har generelt et højere stressniveau, fordi de hormonelle forandringer, som er et komplekst netværk og samspil, at din krop, dine binyre, har øget tendens til at udskille kortisol (stresshormonet).
Vi skal hele tiden huske at uanset om det er madstress, arbejdstress, eller økonomistress eller ‘bare’ ‘livsstress’, så er det stress og det påvirker både krop og sind. Kvinder i overgangsalderen har med deres øgede kortisol udskillelse nemmere ved at blive stressramt.

 

Din sult og lækkersult er forøget i overgangsalderen, hvilket gør at det problem du gerne vil løse gennem maden, synes at blive værre - “jeg bliver mere og mere sulten” 

Det samme gælder mavefedt og fedt distribueringen, som ændre sig takt med de hormonelle forandringer. 

Igen får du en oplevelse af at selvsamme problemer forstærkes, selvom du nu gør en øget indsats.
Det er både frustrerende og stressende i sig selv.

Den meget misinformation, der findes derude særligt til kvinder i overgangsalderen, gør også at du kan have et behov for at søge sikkerhed og viden. Du gider formentlig ikke længere bare hoppe på det ene efter det andet, som du måske gjorde førhen. Du vil have en sikker, pålidelig vej - men hvilken? Det kan være meget svært at skelne og vælge og det i sig selv bidrager til øget stress

Så uanset, så vil din madstress blive forværret i overgangsalderen og var den forstyrrende i forvejen, så vil den måske nu opleves som et problem


Hvornår er madstress et problem?
Hvor meget er så for meget, tænker du måske. Selvom definitionerne tidligere forhåbentlig gav et godt overblik, så kan det være at du ikke tænker på det oftere, men du oplever det som et problem. Eller at du tænker på mad og spisning rigtig ofte, men du ikke selv synes det er et problem - og så er det det, der er det afgørende. Om du selv oplever det som værende et problem. Sådan er det med både din vægt, din eventuelle overspisning, dine symptomer i overgangsalderen og altså også madstress - det er hvorvidt du oplever det som værende et problem der er det afgørende og om det skal ændres.

 


Begynd at mindske madstress.
Fordi din hjerne ikke forstår negationer, dvs ikke-ordrer. Eksempelvis ‘tænk ikke på en lyserød elefant’. Dette er en ikke-ordrer og det kan hjernen ikke omsætte og tænker derfor på en lyserød elefant, så skal vi arbejde med din hjerne. Derfor kan en rigtig god start være at øve dig på at være i nuet på de andre tidspunkter end de fire. F.eks. Når du ser en film med din mand. Fokuserer på filmen, på jer, på det der sker lige nu og øv dig i at holde fokus der, så dine tanker ikke vandrer hen på chokoladen i skabet.