204: Hvordan din overspisning udspiller sig, afslører hvad du har brug for

Lyt artiklen på podcasten VÆGTVINDER via Spotify ved at trykke på playknappen.
Foretrækker du Apple Podcast tryk her

Husk at følge podcasten så du ikke går glip af mine bonusepisode, der kun udgives til faste følgere (gratis).

Som du ved, forholder det sig sådan, at kvinder, der har brug for hjælp til vægttab, ofte kommer til at overspise. Overspisning er, når man spiser mere, end man har et reelt fysisk behov for, som følge af bestemte situationer, følelser eller omstændigheder. Det skal ikke forveksles med tvangsoverspisning, som er en spiseforstyrrelse. 

Årsagen er helt simpel: Når du spiser mere, end din krop forbrænder, tager du på. Eller sagt med andre ord, for at tabe dig skal du spise mindre, end du forbrænder.

Det er noget, vi er nødt til at håndtere på en ordentlig måde. Mange undgår at bruge ordet "overspisning" om deres spiseadfærd på grund af misforståelser omkring ordets betydning. Hvis du har det på samme måde, kan du blot kalde det "ekstra-spisning". Uanset hvad, er det indtaget af for meget mad, der er årsagen. Selv hvis du tænker: "Jamen, Gitte, det er jo fordi, jeg ikke motionerer." Så er årsagen stadig, at der bliver spist for meget – altså for mange kalorier i forhold til, hvor meget du forbrænder. Giver det mening?

Det kan godt være, du også vælger at begynde at motionere, men vi skal have styr på kosten og spisningen for at opnå et varigt vægttab. Et varigt vægttab kan nemlig opretholdes, selvom du i perioder ikke kan motionere, for eksempel hvis du bliver skadet.

Når vi taler om overspisning, findes der forskellige typer af overspisningsepisoder, og du vil ofte have en tendens til at opleve én type mere end de andre. Her taler vi altså ikke om årsagen til overspisningen, som jeg tidligere har nævnt.

For eksempel i episode 164, "3 grunde til at du ikke kan lade chokoladen være om aftenen," eller episode 155, "Overspisning, BED og spisning på følelser,"  handler det i stedet om de karaktertræk, som episoden har.

Det er vigtigt at understrege, at det følgende er generaliseringer og en måde, jeg som overspisningsbehandler bruger til at hjælpe dig med at forstå mønstrene bag din adfærd, så vi kan ændre dem.

En anden vigtig pointe, inden jeg gennemgår de tre typer, er, at det forudsætter, at du spiser, så du er ordentligt næret og mæt – hvilket sagtens kan lade sig gøre, selvom du er i gang med et vægttab. Det nytter ikke noget, og typerne er underordnet, hvis du lever på en rigid kostplan eller sulter dig selv. Derfor starter vi altid med at få styr på kosten i et forløb hos mig.

Grunden til dette er, at hvis du ikke spiser nok til at være fysisk mæt, for eksempel fordi du følger en meget restriktiv kost eller er på en sultekur, vil det forstærke overspisningerne. Det starter som regel godt, men underspisning medfører ofte overspisning.

Lad os nu tage et nærmere kig på de tre forskellige typer.

Den specifikke overspisning

Den specifikke overspisning kendetegnes ved, at du får en stærk trang til at spise en bestemt fødevare.

Det kan være, at du længes efter chokolade, vingummi, brød, rødvin eller "hvad som helst".

Hvis du ofte oplever at blive sulten efter en specifik fødevare, kan det være et tegn på, at du ernæringsmæssigt ikke er dækket ind. Din krop kan mangle visse vitaminer eller mineraler, som du ikke får tilstrækkeligt af i din daglige kost. Som følge heraf kan kroppen forsøge at "kalde" på fødevarer, der kan dække disse behov. For eksempel kan en trang til chokolade hænge sammen med et behov for magnesium, mens lysten til brød kan indikere, at kroppen savner kulhydrater eller B-vitaminer.

Men hvis du generelt spiser sundt og stadig oplever denne specifikke sult og overspisningslyst, tyder det på, at du har en følelsesmæssig tilknytning til den pågældende fødevare. Dette betyder, at du på et tidspunkt har koblet bestemte følelser eller følelsesmæssige forandringer til den specifikke fødevare.

Måske forbinder du ubevidst is med trøst, kage med en pause eller nybagt brød med afslapning.

Dette er ikke noget, du har gjort med vilje – det er en tilknytningsproces, der er sket uden for din bevidsthed. Hvis der er en bestemt fødevare, du ofte har lyst til, kan det være, at den, udover at smage godt, også bidrager med bestemte følelser eller følelsesændringer for dig.

Den mængdebaserede overspisning

Den mængdebaserede overspisning kendetegnes ved, at du er sulten efter store mængder. Du vil gerne fylde maven helt op, og det handler mere om at spise noget – selvfølgelig noget, du godt kan lide, men trangen er ikke så specifik som ved den første type. Her er det mængden af mad, der er i fokus, og det at føle sig helt fyldt og måske endda overmæt.

Når du har trang til at spise store mængder mad, kan det indikere en fysisk sult, der ikke er blevet tilfredsstillet – du er ikke ordentligt mæt. Din krop kræver muligvis mere næring, og her vil jeg kort nævne kalorietælling. Det er præcis det problem, der ofte opstår, når folk kalorietæller. Der fokuseres kun på kalorierne, og det kommer til at handle om at spise så meget som muligt for så få kalorier som muligt, hvilket er en direkte vej til fejlnæring. For du kan sagtens have fået nok kalorier, men være i næringsunderskud. Et lidt ekstremt eksempel, som fremhæver pointen, er, at jeg sagtens kan spise flødeskumslagkage morgen, middag og aften. Så ville jeg bestemt have fået nok kalorier, men være fejlnæret. Som resultat heraf ville jeg være mere sulten efter noget andet, have dårlig energi og føle mig utilpas.

Derfor er det vigtigt først og fremmest at sikre, at du opnår en optimal fysisk mæthed ved at spise en ordentlig kost. Hvis du er i tvivl om, hvordan du gør det – eller hvis du er nået dertil i dit liv, hvor du vil have afhjulpet vægten og spisningen én gang for alle – så ræk ud og kom i et forløb hos mig. Så tager jeg dig i hånden hele vejen, og du kan være væsentligt nede i vægt og have ændret dine mønstre allerede inden vi når juleaften. Det kan du læse mere om her.

Når kroppen er ordentligt mættet og får de nødvendige næringsstoffer, vil den fysiske trang til at spise store mængder mad mindskes. Men hvis du er ordentligt mæt, altså spiser hensigtsmæssigt, dækker den mængdebaserede overspisning ofte over et behov for at udfylde et tomrum – typisk et følelsesmæssigt tomrum.

I denne situation bliver mad en måde at tackle eller dække over uopfyldte følelsesmæssige behov, som ikke nødvendigvis har noget med sult at gøre.

For eksempel kan dette følelsesmæssige tomrum opstå i overgangsalderen, når børnene er blevet store og er flyttet hjemmefra. Denne livsændring kan skabe en følelse af tomhed eller manglende formål, hvilket kan føre til overspisning som en måde at fylde denne tomhed på. Det kan også være, at du har et dybtliggende ønske om forandringer i arbejdslivet eller privatlivet, og når disse ønsker ikke bliver opfyldt, kan maden træde ind som en erstatning. Mad kan også fylde dig op, hvis du har sat andres behov før dine egne så længe, at du føler dig udtømt og tom indeni.

I sådanne tilfælde opfylder maden et behov, som egentlig ikke handler om mad, men om at dulme følelsesmæssige frustrationer. En af de ting, mad kan gøre, er at "slukke for tankerne". Det kan være en midlertidig løsning, som desværre ikke adresserer de underliggende problemer, men som i øjeblikket giver en følelse af at være fyldt op – om end kun fysisk.

Den alternerende overspisning

Den tredje type er den alternerende overspisning, som kendetegnes ved, at du først bliver sulten efter én slags fødevarer, så en anden slags fødevarer, og derefter en tredje slags fødevarer osv. For eksempel starter du med at spise en ristet bolle med ost, så går du over til chokolade, tager nogle chips og derefter nogle kiks.

I en episode med alternerende overspisning kan der også være tale om en ernæringsmæssig ubalance eller underskud, som gør, at kroppen “kalder” på føde. Men antager vi, at du langt hen ad vejen spiser ordentligt, skal årsagen findes andre steder.

Behovet for forskellige slags fødevarer peger ofte på, at maden er blevet en form for “underholdning” – forstået på den måde, at den giver dig noget konkret at tage dig til, eller at det er en distraktion. En distraktion fra hvad end, der foregår inde i hovedet på dig. Har du for eksempel mange selvudslettende tanker, eller er du hård ved dig selv, kan den alternerende overspisning være et effektivt middel – i hvert fald så længe det står på. Kedsomhedsspisning eller rastløshedsspisning kendetegnes også typisk ved den alternerende overspisning. Ligesom kvinder med (ubehandlet) ADHD søger konstant stimulering og kan opnå den ønskede dopaminrespons både i forbindelse med fødesøgningen og indtaget.

Så der findes altså forskellige måder, hvorpå overspisningen udspiller sig, og formentlig kommer du til at opleve dem alle tre en gang imellem – det gør vi alle. Men der er nok én af dem, der fylder mere end de andre, så det kan du begynde at kigge lidt ind i.

Har du fået nok af at forsøge at famle dig frem til et varigt vægttab? Er du frustreret over, at vægttabet ikke finder sted på en måde, der passer til dig, og som du kan overholde? Eller vil du kort og godt bare have den lige vej til et varigt vægttab, mens en anden holder overblikket, sætter fokus på det rigtige og hjælper dig igennem så gnidningsfrit og effektivt som muligt? Så lad mig hjælpe dig.

Du kan læse mere her og booke et forløb. Du kan også bestille en gratis afklarende samtale, hvis du er i tvivl om, jeg er den rigtige for dig.