142 "Min mand overspiser og jeg får skylden. Hvad skal jeg gøre?"

Marianne skrev:
Min mand støttede mig ikke i mit vægttab, og nu hvor han selv er gået i gang med at tabe sig, får jeg skylden hver gang han falder i og overspiser.

Marianne tabte for et par år tilbage 28 kilo med VÆGTVINDERforløbet og holder den dag i dag fint vægten ‘med nogle minimale, små udfald i ny og næ’ som hun selv siger.
Marianne har altså opnået et varigt vægttab

Da Marianne dengang gennemgik hendes vægttab, var hendes mand ikke synderligt hjælpsom i processen.

Han sad blandt ofte og spiste chips eller slik foran hende, hvilket gav hende en del kvaler, indtil hun nåede dertil i forløbet, hvor hendes overspisning var blevet afmonteret og det derfor ikke længere var et problem for hende, at have forskellige fristelser omgivelserne

Overspisning er når du spiser mere end du har et reelt fysisk behov for som følge af bestemte situationer, følelser og omstændigheder. Læs mere om overspisning her 

Nu her et par år senere, er hendes mand, lad os kalde ham Niels, også selv gået i gang med at tabe sig ved at følge en keto-diæt.

Men det går ham ikke godt og han har også ændret mening,

Hvor Niels førhen mente, at der ikke skulle tages hensyn, mener han nu at Marianne skal vise hensyn til ham og ikke spise noget af det han ikke må foran hende.
Marianne spiser lidt slik et par gange om ugen som en del af hendes varige vægttab, men det kan Niels ikke holde ud at se på.

Han må nemlig ikke spise slik på hans slankekur, og når han så gør det alligevel, får Marianne skylden.

Hvad skal jeg gøre? spørger Marianne.
Hvordan giver jeg ham forståelse for hvad det egentlig er han gør - han overspiser tydelig vis og han har jo valgt en slankemetode han ikke kan overholde…
Jeg synes det er svært at navigere i.

Hvis du kan nikke genkendende til elementer af Mariannes historie så læs videre, for jeg vil forsøge at give lidt input til hvordan Marianne bedst kan agere.

Når overspisningen er afmonteret, har du kontrollen

På VÆGTVINDER®forløbet som Marianne tabte sig på for et par år tilbage, lærer deltagerne at selv være i kontrol.

At have afmonteret overspisning betyder, at du er emotionelt uafhængig af mad og ikke behøver at have andre til at indordne sig, for ikke at falde i.

Så uanset hvilke fristelser der er i nærheden, så påvirker det ikke din evne til at spise hensigtsmæssigt og du mister ikke kontrollen.

Så Marianne lærte ret hurtigt dengang, at uanset hvad Niels end sagde og spiste, så var det ligegyldigt for hendes sult og spisning.
På samme måde, som det ikke hjælper noget, hvis den eneste grund til at du ikke spiser chokolade eller chips er, at de ikke er tilgængelige i dit hjem - altså at du ikke køber dem.
Det er ikke ægte kontrol, det er bare undgåelsesadfærd.
At selv have kontrollen kræver ikke ekstra, når man får afmonteret overspisning og ellers lærer det på en ordentlig måde.
Kontrol er ikke det samme som viljestyrke - men den kan jeg tage en anden dag.

Derfor er mit første råd til Marianne, at hun skal huske hvor hun selv startede i sin tid. Niels har det som hun havde det før VÆGTVINDER®

Niels er afhængig af, at andre tilpasser sig hans levevis, for at han kan opretholde kontrollen og ikke overspise. Det er ikke alene uholdbart, det er også stressende af pommerns til, for du kan ikke styre andre.
Derudover er det også ubehageligt og dét ved alle, der kæmper med overspisning.
Det er meget ubehageligt at føle, at bestemte fødevarer der nærmest kan styre dig.
Som f.eks. den åbne pose chips i skabet, der venter på at blive spist færdig eller chokoladerne - “hvis jeg bare får dem spist eller ryddet af vejen, så behøver jeg ikke tænke på dem”.

Niels’ overspisningstrang er formentlig også forstærket nu, hvor han lever ekstra restriktivt på hans keto-diæt.
Særligt indenfor den seneste tid, hvor han kvitterer med overspisningsepisoder, selvom det egentlig ikke er det han ønsker.

Tag ikke ansvaret for andres vægttab eller overspisning.

Dernæst skal Marianne passe på, at hun ikke påtager sig ansvaret for Niels’ vægttab.
Hun skal fortsætte sit flotte vægtvedligehold.
Hun kan sagtens vælge at vise hensyn, hvis det er det hun finder rigtigst, men det kan og må aldrig være hendes ansvar, hvorvidt Niels taber sig eller ej. Heller ikke selvom han måske siger noget andet.

Så som du måske ved, er min egen mand i gang med et vægttab og selvom jeg hjælper ham ved at vi får serveret hensigtsmæssig mad, så er det samtidig hans eget ansvar at han spiser maden der passer til ham og at han lader mine lakridser være.

Jeg har ikke ansvaret for, hvad han vælger at spise eller ej.
Jeg kommenterer heller ikke på hans kost og vægt, og det er mit næste råd.

Det kan være frygteligt frustrerende at få skyldes for andres overspisning. Husk på at de gør det i afmagt og fortvivlelse. Det handler ikke om at det reelt set er din skyld - uanset hvad du gør og ikke gør.

Kommentér ikke på andres valg uden at være blevet spurgt

Undgå så vidt muligt, at kommentere på hans valg. Selvom det er tydeligt at han overspiser, så lad være med at sige ‘du er altså i gang med at overspise’ eller belære ham om det.

Hvis du har behov for at sige noget, så tage udgangspunkt i dig selv.
Fortæl ham evt om din egen overspisning og at grunden til du først opnåede dit varige vægttab i 2021, var fordi, at du indtil VÆGTVINDER aldrig havde taget hånd om, og fået afmonteret din overspisning.

Du havde prøvet alt muligt - også den diæt han følger, men så længe du overspiste, ville du aldrig kunne tabe dig på en holdbar måde.
Dernærst kan du fortælle ham om et par af de spisemønstre, du selv havde som han måske kan relatere til, men hold bolden på din bane..

For mænd er overspisning og kontroltab et tegn på svaghed og derfor et endnu større tabu end det er for kvinder.

Du har sagt at han ‘fnyser’ over folk der overspiser og derfor har han helt sikkert en række falske forestillinger og bedømmelser omkring folk der overspiser. Måske tror han, at folk der overspiser mangler rygrad, er dumme eller ‘ikke rigtige mandfolk’ - hvad ved jeg… Men ofte når folk lader hånt om noget, er det fordi de mangler forståelse.

Derfor vil han heller ikke identificere sig selv som én der overspiser.

Her kan du måske finde lidt empati for Niels. Så i stedet for ‘er du fuldstændig blind for det du gør’, kan du måske bare tænke ‘det er svært for Niels at se hans mønstre, fordi det vil medføre skam’

Overspisning er tabu for kvinder, men endnu mere for mænd. Overspisning tolkes som et tegn på svaghed. At overspise for ‘maskuline’’ grunde er fint - overspisning fordi man mangler kontrol? Nej tak - selvom det er same same.

Ligesom du ikke skal tage ansvaret for hans vægttab, skal du heller ikke tage skylden for hans overspisninger - præcis som jeg lærte dig på VÆGTVINDER. Dengang du gerne ville give Niels skylden for dine overspisninger.

Før alt kommer selvindsigten - erkendelsen af problemet

Det første skridt på vejen ud af overspisning er, at indse at det er overspisning man gør.
Dette første skridt har Niels ikke taget endnu og det er ikke sikkert at han kommer til det.
Du skal huske, at det er meget rarere at forblive ubevidst om sine uhensigtsmæssige spisemønstre end det er at indse dem. Når du først har indset at du har et problem, så vil de fleste mennesker også gøre noget ved det.
Dette kan virke meget skræmmende for den ‘urhjerne’ vi alle render rundt med.
Mange - måske også Niels - vil feje det bort med ‘jamen, slik smager så godt’ eller ‘det er ikke fordi jeg overspiser, jeg har bare dårlige vaner…’ - alarmklokker lige dér.

Men vil du gerne kunne sige noget i situationen, så stil spørgsmål og prøv at være neutral.
Det kunne være næste gang han overspiser, så spørg: ‘har du haft en god dag?’ eller lidt mere ladet ‘er du stresset i dag?’.
Det kan også være ‘savner du at spise noget sødt?’ eller ‘forbinder du egentlig hygge med spisning?’ - okay, okay, det er måske ikke helt neutralt, men frem for at pege fingre og fortælle hvad han gør eller ikke gør, så giver spørgsmål anledning til refleksion frem for forsvar.
Hvis han så siger ‘ja, jeg har haft en stressende dag!’ eller ‘Jeg har brug for noget sukker nu’, så er døren på klem for flere spørgsmål, som f.eks. ‘Kobler du af, når du sidder her med tv'et tændt og en pose chips?’ eller ‘når du siger har brug for sukker, hvad betyder det så?’

De lidt mere åbne, ikke-fordømmende og reflekterende spørgsmål er langt mere gavnlige.

Ligesom med kvinder, er der også forskel på mænd. For nogle vil det være en hjælp og med andre, vil det slet ikke være en realistisk samtale der kunne finde sted. Særligt hvis manden er overbevist om at han ikke overspiser.
Hvis det er tilfældet, så må du i gang med noget af det sværeste der findes, nemlig tålmodighed.
Måske vender han en dag tilbage med nogle indsigter, måske ikke.

Niels må gøre som han vil - du er kaptajnen på dit skib

Ligesom Niels er du også selv herre på dit eget skib og uanset hvordan det går - eller ikke går - Niels og hans vægttab, så er du på din egen rejse. Hvor din opgave tidligere var at fp afmonteret overspisning og undgå at ryge i når Niels tog slikket frem, så er det nu at lade Niels’ vægttab være hans eget - uanset hvad han siger og gør.
Det er den bedste måde at hjælpe ham på, samtidig med at du holder dit vægtvedligehold og ikke begynder at overspise på dine omstændigheder.

Hensyn er ikke det samme som ansvar

Selvom du ikke tager ansvaret for Niels’ vægttab, kan du sagtens vælge at vise hensynet han efterspørger og ikke spise f.eks. Slik foran ham. Men det skal være fordi du viser det hensyn - ikke fordi du påtager dig hverken ansvar eller skyld - giver det mening?