🎧 Episode 27: Slip din vægttabs-, veje- og madstress. Samtale med metakognitiv chef-psykolog Erla Højsted

Erla og Mind CPH arbejder ud fra en metakognitiv tilgang, som har vist sig at være yderst effektiv i forhold til behandling af netop stress, så derfor velkommen til dig Erla.

Der er desværre lidt støj ved din mikrofon, men fordi du har ærmet fyldt med guldkorn og brugbare råd til lytterne, så er jeg er sikker på at de er i fuldt ud i stand til at bære over med dette. Lad os høre lidt om dig...

  Erla: Ja, hej Gitte. Tak fordi jeg måtte være her i dag, det var rigtig spændende. Jamen jeg hedder Erla, som du sagde og så er jeg psykolog, og så er jeg indehaver af Mind CPH som er en psykolog klinik, psykologpraksis, et psykologhus inde i København og derudover så er jeg specialiseret i metakognitiv terapi, som er en særlig måde at arbejde på, hvis man er psykolog eller behandler. Så kan man arbejde med metakognitiv terapi og det er det jeg har specialiseret mig i. Ja, det var kort om mig.

 Gitte: Ultrakort om dig, og metakognitiv terapi det er, som jeg har forstået, det er en tilgang til at behandle visse typer af, hvad skal man sige psykologiske lidelser. Kan du fortælle lidt mere om hvad metakognitiv terapi det er?

 Erla: Ja, hvad metakognitiv terapi det er. Altså egentlig er metakognitiv terapi en psykologisk behandlingsmetode og den er lavet til at behandle forskellige former for psykiske lidelser og den er lidt nyere. Metakognitiv terapi er ikke så gammel, den har ikke været så mange år på banen.

Den startede i 90’ernes England, hvor man egentlig fandt ud af at en stor del af problemet for folk der på et eller anden måde har forskellige former for psykiske lidelser er, at de kommer til at dvæle rigtig meget ved tanker, altså man bliver nemt hængt op i forskellige former for tanker. Så bliver det som et bredt greb, at man ligesom kan sige at det der karakteriserer, altså det der kendetegner, de fleste psykologiske lidelser, det er at man er meget hængt op i sine tanker og indgår i meget overtænkning.

Hvis man kan sige det kort er det at man får nogle uhensigtsmæssige tanke og adfærdsmønstre, der er meget baseret på at man tænker for meget.

Man tænker simpelt for meget over problemer osv og det der er når man ret konstant eller meget tit tænker på ting der udfordrer én, tænker på problemer og tænker på fejl og mangler ved os selv og andre. Så er det at man bliver følelsesmæssigt påvirket af det, så det man ligesom går og tænker på, er også det man føler i kroppen og man bliver ligesom sådan lidt skævvredet i forhold til virkeligheden, fordi man kommer til at overtænke på rigtig mange ting.

Gitte: Hvis vi lige skal koble det tilbage til det som ligesom er udfordringen for mange af dem der lytter med her, så er det at man hele tiden går og tænker på for eksempel 'hvad skal jeg have at spise til aftensmad?, burde jeg spiste det her? eller skulle jeg have spist det her? eller nej, nu har jeg spist forkert morgenmad!, hvad kommer det til at give udslag på vægten? og så har jeg også min veninde og for hende der går det jo bare helt vildt godt og hvorfor kan jeg ikke bare have det sådan?, gad vide hvad hun så spiser til morgenmad?, måske skulle jeg også prøve det.
De her konstante tanker, som bare kører rundt i døgndrift nærmest. De tanker gør at du får de her følelser og sådan som jeg hører dig sige, er følelsen så i det her tilfælde stress,

  Erla: Ja, altså det skaber en form for, hvad man sige, emotionel stress.
Altså ikke fordi, når man hele tiden er i gang med at tænke hvad burde jeg gøre, kunne jeg ikke gjort anderledes, hvordan hvorfor virker det ikke for mig, hvorfor skulle gøre noget andet end det jeg ville gøre, alle de tanker du ligesom  hele tiden er i gang med. Dem vil man kunne mærke som en eller anden form for emotionel overbelastning.
Altså at man ligesom bliver følelsesmæssigt påvirket af at gå og tænke hele tiden og det gælder også på forskellige former for, lad os sige angstlidelser, hvis man går og bekymrer sig rigtig meget om forskellige ting, så vil det være en angst man mærker i kroppen.

Hvis der er nogle ting man er utilfreds med eller man er trist over, så man ligesom går og grubler over det, så vil man mærke en eller anden form for tristhed i kroppen.
Når det er mad man stresser over i sine tanker, jamen så er det også en utilfredshed med sig selv og den måde man ligesom kan se f.eks.sit vægttab. Man bliver utilfreds over og man fokuserer måske også på, jeg vil sige de negative ting ved sig selv, og over det man ikke kan få til at lykkes.

Det er jo typisk de mere negative ting man kan blive hængt op i tankemæssigt.
Det der så ydermere ligger i det at man hele tiden tænker på mad det er, at man faktisk også lidt får vækket sin lyst til mad og så tænker man på mad konstant. Og så vækkes de her cravings (uimodståelig trang til bestemte fødevarer) og dem skal man nok skal få.

Så ud over at man emotionelt får det dårligt, så får man også lyst til at spise, altså til at i hvert fald spise ting man ikke havde tænkt at skulle spise.

   Gitte: Lige præcis og det er jo noget af det der er paradoksalt ved netop at være på en vægttabsrejse. Det at man går og tænker på alle de her ting man i hvert fald ikke må og ikke skal spise. Netop det som du også så fint fremhæver her, gør at vi får endnu mere lyst til det forbudte. Men hvor er det så at f.eks. sådan noget som metakognitiv terapi, det kunne komme ind i billedet, fordi hvis jeg nu har alle de her ruminerende tanker hele tiden, hvordan begynder jeg ligesom, hvis jeg skulle have en metakognitiv tilgang, at komme væk fra dem?

  Erla: Så ville det handle om at man begynder at blive lidt opmærksom på 'hvad er mine tankemønstre egentlig omkring mad og omkring det jeg gør?'. På den måde kan man ligesom begynde at kortlægge hvad er det der sker? hvornår starter det? hvordan eskalere den her proces for mig?

At man får en bevidsthed om hvordan de her processer foregår og hvilken adfærd den sætter i gang. Når man er blevet lidt mere bevidst om det, så vil man skulle arbejde med at gøre det mindre, altså afbryde de her indre dialoger, de her tankeprocesser og beslutte sig for at det skal fylde lidt mindre.Der er jo mange der egentligt har de her mønstre med overtænkning omkring mad, træning og så videre. Og det er jo ikke alle der nødvendigvis har et problem.

Man kan sagtens være fuldstændig normalvægtig og alligevel have, hvad kan man sige, de her sådan lidt mere patologiske mønstre, altså at man har et sådan stramt, kompliceret forhold til mad.

Så selvom man ikke nødvendigvis har et vægtproblem, så vil det vil i mange tilfælde være en kæmpe hjælp, at man ligesom får hjælp til eller i hvert fald vi finder ud af hvordan skruer jeg ned for de her tanker? Hvordan lader jeg dem simpelthen være så jeg kan få plads til at gøre andre ting i livet, altså koncentrere mig om min hverdag osv. Det er så det der gør at man får en langt større ro i kroppen. At man kommer ud af den der emotionelle stress og man kommer ud af den der craving man hele tiden har for mad og for at cirkulerer sine følelser.

Så man lærer simpelthen, hvad vil man sige, finde indre ro omkring det, så det ikke fylder så meget, hvis det giver mening.

 Gitte:  Ja! Det giver fint mening. Så det vi gerne vil, det er vi vil gerne have ro på de her tanker. Jeg vil gerne have slukket for dem igen, så forskellige psykologiske retninger, byder jo på forskellige måder hvorpå man får den her ro.
Jeg er sikker på der er mange af dem der lytter med der har prøvet sådan noget som mindfulness, hvor man faktisk går ind og dvæler i tanken, er i tanken og i følelsen. Sådan som jeg har forstået det, så er det faktisk det modsatte af hvad man gør, hvis man har en metakognitiv tilgang?

 Erla: Ja altså, jeg kan prøve at ridse kort op hvad det er. 
Vi har jo helt naturligt rigtig mange tanker i løbet af en dag. Der er nogen der siger, at vi har 60-70.000 tanker! Jeg ved ikke om det passer eller hvem der i givet fald har talt op på det, men vi kan i hvert fald alle sammen relatere til, at vi har rigtig mange tanker.

Vi kan jo ikke gøre for at vi får de her tanker. Det er fuldstændig naturligt og normalt at have tanker. Det er ikke noget vi vælger, det kommer bare til os, de opstår og nogle gange opstår de bare, andre gange opstår de forbindelse med et eller andet konkret.
I blandt de her tanker så er der nogle tanker som vi kalder for 'triggertanker'.

Triggertanker er nogle tanker der har det med at igangsætte noget.

Det kan være en tanke om 'hvad nu hvis et eller andet?' Hvad nu hvis jeg i næste uge ikke har tabt de 2 kilo jeg havde sat mig for? Det ville være en triggertanke.
Det er en triggertanke i og med at den vil have det, altså den vil sætte gang i en hel tankerække omkring de her 2 kilo jeg skal tabe til i næste uge.
De medfører at man går i gang med forskellige former for planlægning, ruminerer over det, hvad skal jeg gøre?, hvad nu hvis jeg ikke lykkes? og er det mon rigtige for mig? osv.

Du kan se for dig at det er ligesom en lavine, der nemt kan gå i gang, på baggrund af at der er dukket en tanke op hos mig.
Det kunne også godt være alle mulige andre former for tanker der dukker op, altså det er ligesom karakteriseret ved, at det starter et sted.

Det kan også være at det kommer i forbindelse med at man for eksempel læser en artikel om et eller andet. Eller man hører om en der har tabt 30 kilo og tænker ”okay hvordan kan jeg gøre det” og sådan noget. Så stikker tanken også af.
Så der er mange ting der ligesom initierer den her triggertanke.
Det man kan være opmærksom på er ,at nå den her triggertanke kommer, så har man et valg i forhold til hvordan man svarer på den. Hvad gør man i forhold til den her tanke der kommer. Hvis man har tanken og så går i gang med den. Dvæler ved den. Tygger på den. Udvider den. Bekymrer sig om den. Grubler over den. Overtænker på den. Så vil man ende et sted, hvor at det er eskaleret, hvor tanken netop er kommet til at fylde meget mere end man egentlig havde tænkt at den skulle gøre. Så kan det gøre at man får emotionel stress, ubehag og det kan også godt gøre, at man får lyst til at spise og har sværere ved at tabe de der 2 kilo, som man havde tænkt sig.

Så det er en vej som ikke nødvendigvis er god.

En anden strategi kunne så være, at man i stedet for at gå ind og 'tygge på den', og dvæle ved den. Så ville en anden strategi være at sige 'nej nej nej nej nej, den skal jeg ikke tænke på! Lad nu være. Det vil jeg ikke. Jeg vil ikke gå ind i det og det vil umiddelbart lyde som en god idé. Men vi ved jo alle sammen hvor svært det er at sige til sig selv, at det skal jeg ikke tænke på. Det har jo fuldstændig modsatte effekt. Altså den vil jo spøge, altså i baghovedet og så vil man bruge masse energi på ikke at tænke på det, jeg  ikke skal tænke på f.eks. mad,. Nu skal jeg tænke på hvad jeg ikke må spise, osv. Og så bruger man stadigvæk rigtig meget mental energi på at holde den her tanke ude og man ender stadigvæk et sted hvor man oplever emotionel stress og man har stadigvæk en større lyst til at spise.

Vi kan jo se at begge de her strategier, de er ikke særlig effektive og så er det at forskellige typer for terapi har forskellige løsninger på det her problem som jo helt naturligt opstår.

Hvor man i metakognitiv terapi vil gå ind og arbejde med at få en bevidsthed om at netop denne her triggertanke blot er en tanke der dukker op. At man netop har et valg i forhold til enten at gå med den eller bare at lade den være, altså lad være med at gå med den.

Hvis man kan se det som et telefonopkald.
Der er en telefon der ringer til mig. Det kan jeg ikke gøre for, men jeg kan vælge om jeg besvarer den eller ej. Altså om jeg lader den ligge.
Dét opkald man ikke tager, hvor bliver det af? hvad sker der med den opringning?
Den stopper jo på et eller andet tidspunkt. Imens telefonen ringer, så larmer det ,men så går der et stykke tid og så aftager den, så stopper den og så holder det op med at ringe.
Sådan er det også med tanker.
De tanker der kommer til os, men som vi vælger ikke at gå i dialog med, de vil aftage fordi det er tankers natur.
Det er den måde det egentlig fungerer på det. Sådan det kører på og det er jo ikke raketvidenskab eller noget der er er supersvært at gøre, fordi vi gør det faktisk allerede.
Vi har jo rigtig mange tanker, som vi ikke besvarer.

Prøv bare at tænke på alle de tanker du havde i går. Hvor er de blevet af nu når du sidder her? Jamen de er jo ude af øje, ud af sind kan man sige.
Så det at man ikke aktivt beskæftiger sig med dem gør at de 'fader'. Det er dem som vi arbejder med, dem vi træner og dem vi øver os i, de vokser.

Så at møde dem med en mentalt passivitet, altså så jeg ikke taler med det bliver præsenteret for mig, så får jeg en langt større kontrol over hvad der foregår inde i mit hoved. Jeg bruger ikke energi på at komme af med de her tanker eller gøre noget for at få dem til at gå væk. Jeg lader dem blot komme ind i mit system og så finder de selv vejen ud og det vil være det der er hovedfokus i metakognitiv terapi.  At få den forståelse for den, men det der kan være svært, for vi er jo ikke vant til at tænke sådan. Vi er vant til at tænke at det der kommer ind, altså de tanker der kommer, skal vi gøre noget for at få guidet ud igen eller få dem ændret .
Så vi har et behov for at gøre noget for at styre vores tænkning. Og så har vi ikke altid en tro på, at vi kan lade de her tanker være, fordi det føles automatisk. Det føles som om det bare sker og jeg har ikke indflydelse på den proces. Men det har man rent faktisk, men det skal man lige blive opmærksom på og det er derfor jeg lige nævner det her med at den starter et sted, som vi ikke kan gøre for, men vi kan jo gøre noget i forhold til den måde vi responderer.  Jo mindre vi kan gøre, jo mere mentalt overskud kommer der, jo mindre påvirket bliver vi af det.

Meningen er jo at tankerne skal fylde så lidt som muligt.
Hvis tankerne om mad egentlig bare fyldte i den periode man spiste og lavede mad, så var der ikke stress omkring det. Hvis man den resterende tid egentlig bare kunnegøre det man har lyst til, gøre andre ting, så vil man også bare være meget mere fri af det. Men det der sker nu, det er at det ikke er kun er når man laver mad, eller spiser maden at det fylder. Det fylder jo langt udover det og den del kan man så skære ned på.

 Gitte:  Så det giver jo et kæmpe frirum, en kæmpe frihed når det er man kan nøjes med at beskæftige sig med alle de her madtanker i og omkring måltiderne. Det er en kæmpe øjenåbner at der er den her mulighed her, fordi de her tanker, de her følelser, tankerne føles jo netop som du siger, ”Jeg er jo nødt til at tænke over mine tanker og følelser" føles jo i sagens natur meget, meget ægte.

 Erla:  Ja det gør det jo

 Gitte:  Ja lige præcis. Jeg kan huske på et tidspunkt hørte sådan en metafor med en sky, at man, ligesom man ser en sky på himlen, hvis vi bare lade være med at gøre noget ved det så forsvinder det helt af sig selv igen. Hvis man kom til dig og fortalte dig det her med ”Jeg har madstress” eller ”Jeg har vægttab stress” hvor starter du så henne?

 Erla: Jamen så vil man altid starte med en kortlægning af de tanke- og adfærdsmønstre som man har. Så ville vi gå ind og kigge på en konkret situation eller det konkrete problem man ligesom står i, og så vil jeg gå ind og afdække netop de her mønstre. Hvad er dine? hvor er din type af tanke? I hvilke situationer opstår den? hvordan lyder den? hvad er det for nogle processer den sætter i gang?, osv. s
Så vi laver en kortlægning af hvordan det egentlig foregår, og så ville jeg spørge ind til de bevæggrunde for at det her kører. Handler det om at du ikke tror du kan lade være eller handler det om, at du ikke føler at du har styringen med en følelse af dine tanker. Eller handler det om, at du tænker ”det er super nødvendigt at du hele tiden kontrollere hvad du tænker og hvad du føler”. Eller tænker du, at det kan være hjælpsomt for dig at tænke så meget over det fordi at du tror at det er du nød til for at kunne skabe en ro osv.

Altså vi får afdækket hvilke bevæggrunde for at den her overtænkning bliver igangsat og så ville jeg bygge en bro og vise en visuel illustration af det også. Hvis nu den her del med overtænkning sådan forsvandt, hvordan kan det være en hjælp for dig osv., så man får kigget på, hvad vil der ske hvis jeg ikke fik ændret de her processer omkring det. Så pege på hvad er det for nogle strategier, der skal være anderledes for at kunne nå frem til det mål.

Det vil være det man kunne få ud af den første session og nogle gange, hvis man er hurtigere og det går bare super smooth, så kan man også godt nå og ligesom komme ind i nogle øvelser omkring det at lade tanken være. Lad telefonen ringe ud uden at man tager den. Og så vil der være nogle af hjemmeopgaver og altså noget af det man skal arbejde med, men det vil være at, altså, metakognitiv terapi er egentlig en erfaringsbaseret terapi, hvis det giver mening.

Det handler om at man øver hvordan man ikke hægter sig på alle de her uhensigtsmæssige tankeprocesser der er opstår. Så man træner rent faktisk hvordan man lader de her tanker være. Det er lidt ligesom hvis du skal lære at cykle. Så kan du ikke lære at cykle ved at læse en manual om det. Altså, man kan godt få en forståelse for noget, men det er stadigvæk lige så svært når man sætter sig op på den cykel. Ligemeget hvor mange bøger du har læst om cykler.
Det er lidt det samme med det her. Man kan få en god viden om det, men det er  stadigvæk svært at implementere det og cykle.

Derfor vil terapien også have fokus på hvordan cykler jeg, altså hvordan kører jeg min hjerne på en ny måde? Altså hvordan håndterer jeg de her følelser og tanker på en anden måde end det jeg er vant til? Så forløbet vil både være hængt op i at forstå hvad det er der foregår, men også at gøre det.  

Gitte: Så teori er en ting, og noget andet er at gøre det i praksis. Og Det er først når man gør det i praksis at man begynder at opdage, ”hov jeg kunne godt lide den her tanke. Det plejer jeg ikke at kunne” og ”hov det var egentlig ganske rart at jeg ikke behøves at bruge de næste 3 timer på at spekulere over om man skal have et glas juice eller et glas mælk inden jeg skal i seng, som det jo er for nogle.
Du talte om at du har nogle øvelser som du gør brug af. Nogle forskellige redskaber. Er der måske en enkelt øvelse eller et enkelt redskab som er rigtig nemt at gå til, som du kunne tænke dig at dele med dem der lytter med her i dag? Hvad du tænker der kunne være nemt at gå til, uden at man har dig lige i baglommen. Det kan jo så være man får lyst til at få dig i baglommen, så kan man finde dig herefter.

Hvis man tænker: 'Jeg tænker nok for meget over det her med vægttabet, og det her madstress går måske nok ind og spænder ben, for det jeg egentlig gerne vil.'

 Erla: Nu nævnte du det der billede lige før med skyer, der er der og så forsvinder de igen. De kan være ret genstridige, så de kan blive ved med at være der.
Hvis man så har som mål at få dem til at gå væk, så kommer man let til at få sådan en tilgang at det handler om at nu skal jeg have det her til at gå væk. Man er kommet på den der mission der handler om at få fjernet de her tanker og det virker ikke så godt.

Hvis jeg nu siger til dig at i de næste 30 sekunder så skal du altså ikke tænke på din bedste veninde. Hvad er det så der sker? Lige så snart at jeg siger det, så snart jeg prøver på ikke at tænke på hende, så tænker jeg måske på min næstbedste veninde og sådan vil det også være hvis man møder sine madtanker på den måde der siger 'at jeg må ikke tænke på dem'. Så kommer man til at tage ansvar for at få den ud, så vil man være i kamp med den og så vil det være svært.

Det der er en bedre måde at se på det er, at hvis man tænker det mere som ” Jamen jeg har den her tanke, men jeg skal lade den være derude”. Billedet vil så være f.eks. kan jeg have et tyggegummi i min mund f.eks. uden at tygge på det? Kan jeg gå ind til et møde og opdage ”Hey jeg har faktisk tyggegummi i munden og nu er det ligesom for sent at tage det ud, men kan jeg alligevel være i det her møde og så bare lad tyggegummiet ligge i fred uden at tygge på det?" Så vil man i løbet af mødet komme til at glemme tyggegummiet, altså selvom det er der, og lidt det samme billede kan man have på sine tanker.

De her tanker om mad, de vil naturligt føleg fordi det har de gjort i lang tid og det er fuldstændig naturligt for dig at tænke på mad. Men hvis man tænker det på den måde, er det noget jeg har, men ikke noget jeg tygger på.
Det er okay det er der og mit mål er ikke at fjerne den, så kan man give sig selv en helt anden instruktion.

Vi kan tage sammen eksempel med veninden, hvis jeg nu så siger i stedet for at sige du skal ikke tænke på din veninde, siger jamen prøv egentlig bare og lad den her tanke om din bedste veninde være. Den må gerne være der, du behøver ikke at tage ansvar for den. så behøver ikke at fjerne den. Du kan bare tillade at den er der og den gør ligesom den vil. Så vil man egentlig have lidt nemmere ved at slette den Den bare kan være der uden at man gør noget ved den og så er det nemmere for den at forlade systemet.

Hvis det er at man bliver overmandet af de tanker, så siger man til sig selv, ”jamen det er fint nok, jeg har den der tanke, det er okay” og hvis man så hellere ligesom retter sin opmærksomhed på hverdagen, det man egentlig var i gang med, noget andet.
Så giver man tanken en chance for at aftage, lidt mere frakoblet.
Man bliver hægtet af på en lidt bedre måde.
Så det er ikke sådan at man kæmper med tanken og gør noget ved den, men at man tænker at jeg parkerer den lige eller jeg lader den lige være der uden at tygge på den, og så gør jeg noget andet af det der var meningen først.
 Jeg tænker at det er en ret god måde, hvis man kan huske det, at man har et valg i forhold til hvad man gør ved den her tanke. Jeg kan engagere mig i min hverdag eller jeg kan engagere mig i og gøre noget ved den her tanke, så man bliver passiv på tanken og følelsen

  Gitte: Så hverken gå med tanken men heller ikke bekæmpe den aktivt, men egentlig bare kan man kalde det 'accepterer den er der' måske?

  Erla: Ja, det kan du godt. Altså hvis man virkelig sådan dykker ned i detaljen, så kan man sige at dét at acceptere noget, er også at gøre noget aktivt. Men tanken er der bare fordi vi har tanker og det har vi hele tiden. 

Man skal acceptere det faktum at tanker er et vilkår. Ja, vi har alle typer tanker. Nogle af dem handler om hvad noget handler om noget helt andet og der forekommer alle typer tanker, men jeg har et valg i forhold til hvad jeg kan gøre ved dem. Jeg kan bare lade dem få fred, jeg kan hægte mig på den proces eller jeg kan hægte mig af den proces.

  Gitte: Ja, så hvis jeg hører dig rigtigt, så det med at gå og distrahere sig selv med noget andet, det er jo faktisk også at gøre noget med tanken

  Erla:  Ja, det er det præcist, men man kan jo sige at det handler meget om målet. Hvis målet er at jeg vasker op for ikke at tænke på den chokolade jeg har i skabet, så vil man gå med den der lille chokoladebar i hovedet imens man vasker op. Men ved at sige 'ja jeg har den her tanke om den jeg chokolade, men den lader jeg være og lige nu går jeg ud og vasker op'. Så jeg går ikke ud og vasker op for at distrahere mig, men jeg går ud og vasker op fordi det var det jeg skulle, det var det der var planen. Så får man et andet spil i det. Men det er jo fine nuancer, det handler om at jeg er aktiv eller passiv på den her tanke, altså tager jeg opkaldet eller gør jeg ikke eller går jeg og laver alt muligt, for ikke at høre telefonen ringe

  Gitte: Ja, og det er det essentielle.
Grunden til jeg har inviteret dig med herind i dag er netop det her med at vores tanker, er en del af det at være menneske og vi kan selv vælge hvorvidt vi vil hoppe på dem eller ej.
Er det så super nemt i starten? NEJ, formentlig ikke, og man vil sikkert komme til at hoppe på dem mange gange, men det at få sat gang i en proces, hvor man hopper færre gange på dem og måske endda også står af dem, altså står af tankerne igen lidt før at det ender der hvor man gerne vil undgå.
Hvis vi siger at tankerne omkring mad og vægttab fylder 80%  af dagen, kan man så få dem ned til 60% og herfra så arbejde så langsomt dernede af,  så er det jo en kæmpe sejr for rigtig mange og bonus, hvis man ikke lige fik det med, så vil jeg gerne understrege at bonus er jo også, at når vi så lader tankerne være som Erla så fint siger, jamen så opstår der færre cravings og det vil faktisk være lettere i citationstegn, at opnå et vægttab. Så der er masser af guld at hente i at gå den mere metakognitiv vej, hvis man kan kalde det. Har du her på falderebet, inden du har en klient lige rundt hjørnet, et godt råd du kunne tænke dig at dele med dem der lytter med?  

  Erla: Jeg tænker, noget af det du sagde der, det handler om at anerkende at det er en svær proces. Hvis man vil forandre noget. Hvis man vil ændre på et eller andet, så er det en proces. Man starter et sted og man er ikke super god til det første gang man gør noget og vi hader alle sammen at være nybegyndere. Så er det nemt at droppe det igen, fordi 'jeg kunne ikke finde ud af det 100%'.
Så det der med at have en vedholdenhed og have en tålmodighed og have en tanke om at bare fordi at jeg faldt i i dag, så betyder det ikke at jeg skal vente til næste mandag før jeg kan starte igen. Jeg får et nyt forsøg næste gang der opstår en craving.
Så at have ligesom en lidt mere ydmyg tilgang i forhold til det og tænke det kræver mange gange.  Det vigtige er ikke at jeg lykkedes, men det vigtige er at jeg faktisk prøver, fordi den eneste måde man kan blive bedre til noget på, det er ved at gøre det gentagende gange.
Tænk også på hvor svært det i virkeligheden er at ændre vaner og når vi så taler om de her meget subtile vaner, som vi ikke engang altid er klar over, så kan det godt være lidt genstridigt. Man skal virkelig være have tålmodighed med sig selv.
Den her enorme selvkritik, bebrejdelser over ting der ikke er lykkedes. Den gavner ikke noget. Det ville være det første du skal skære fra.
Tålmodighed og vedholdenhed og bliv ved med at prøve og så ræk hånden ud. Få noget hjælp hvis det er at det er svært, fordi det er svært.

Gitte: Det er det i hvert fald og så fint at du understreger det her med at øvelse gør mester hvor klichéagtigt den lyder, så er det jo det vi skal hen og ingen kan gøre det perfekt. Ruminerer, dvæler du stadigvæk ved tanker? ved dine negative tanker?

Erla: Jeg kan sige, at det er vigtigt at have et lidt afslappet forhold til tanker og følelser og det vil sige at jeg ikke stresser over at de er der. Jeg kan også indimellem blive fanget i et eller andet. Det er fuldstændig normalt og helt okay, men jeg ved at jeg altid har muligheden for at komme ud af det.
Det der gør at man bliver lidt bange for sine tanker og følelser. Det er når man ikke helt ved om man kan komme ud af dem igen ikke og det ved jeg jo at jeg kan
Men jeg kan godt have nogle dårlige dage, hvor jeg ruminerer over nogle ting og så opdager jeg først lidt for sent ”Hey nå ja, nu overtænkte jeg lige lidt for meget”, så selvom jeg har arbejdet med det i mange år ,så kan jeg godt blive fanget især hvis det er noget nyt eller hvis det er noget der er svært.
Det samme tænker også gælder for dig, at du kommer sikkert også til at spise for meget i en periode eller et eller andet?, men du tager det afslappet.  

 Gitte: Præcis og netop som du siger, fordi man har redskaberne og værktøjerne og ved, 'jamen det kan jeg ændre det her igen rigtig hurtigt', så giver det en tryghed at man ved at man kan.
Tusinde tak fordi at du var med her i dag Erla! Hvis der nu er nogen der sidder og tænker hende Erla og Mind CPH, metakognitiv terapi, kunne jeg da godt tænke mig at snuse lidt mere ind af, hvor kan man så finde dig henne?

 Erla: Altså vi har jo en hjemmeside, man er velkommen til at besøge. Den hedder mindcph.dk og så vil jeg lave lidt reklame for vores Instagramprofil, som jeg selv synes er ret god. Den hedder ”Mind CPH”, så det er bare at finde den. Der kommer nogle tips og tricks til hvordan man kan skære lidt ned på sin overtænkning i forskellige sammenhænge

 Gitte: Tusind tak for det Erla, og tak fordi du var med her i dag. Som altid så kan du i episodennoterne finde links til dagens besøgende, som altså i dag var Erla Højsted fra Mind CPH.

Hvis du har forslag til emner eller besøgende så er du mere end velkommen til at sende mig en mail på [email protected]. Sidst men ikke mindst, har du ikke fået den endnu så skynd dig ind på gitteboesen.nu/sukkertrang og hent min gratis guide ”Slip sukkertrangen” som er en 7 dags guide der giver dig både forståelsen for og redskaber til at slippe af med den til tider ret insisterende sukkertrang.

Tak fordi du er med her i dag.

Næste torsdag er der en ny episode af podcasten VÆGTVINDER klar til dig og abonnerer du på podcasten, som jo er gratis, så får du den altså tilsendt helt automatisk.

Ha' det godt så længe.