🎧 Episode 42: Hvorfor du ikke skal bruge viljestyrke i et vægttab (og hvorfor du skal løbe langt væk, hvis nogen påstår det modsatte.)
Sep 02, 2021Podcasten VÆGTVINDER findes også på din foretrukne podcast-lyttested som f.eks. I-tunes, Spotify mv. Søg blot efter 'VÆGTVINDER'.
Det er en stor misforståelse at tro, at et vægttab skal afhænge af viljestyrke. For hvis viljestyrke er en afgørende 'ingrediens' i dit forestående eller igangværende vægttab, så vil du fejle - ikke fordi der er noget i vejen med dig, men fordi du er et menneske.
Og som en lille 'advarsel' kan jeg berette at de fleste klassiske slankekure, kostplaner og kallorietællings-apps beror på netop viljestyrke (og de virker som bekendt ikke som drivkraft for et varigt vægttab).
Hvad mener du? Hvad skal jeg så bruge? og ikke mindst gøre?, nu du fortæller mig at viljestyrke skal være en del af mit vægttab?
Det får du svar på her i dag hvor emnet er 'viljestyrke i forbindelse med vægttab'.
Husk at hente din gratis-billet til efterårets online vægttabsaften med temaet 'sådan taber du dig uden at miste motivationen' lige her: VÆGTTABSAFTEN 2021
Du får:
-De 3 nøgler til 'evig' vægttabsmotivation
-'Ingredienserne' til et vægttab der rent faktisk holder
- din helt egen motivationshåndbog
Og kommer du med live på aftenen, får du også min splinternye digitale kogebog med 10 simple, sunde og slankende hverdagsretter hele familien kan lide og alle kan lave.
Det blev der sagt:
Har du nogensinde sagt til dig selv: ’jeg skal virkelig tage mig sammen for at overholde planen, jeg har brug for én der holder mig i kort snor’ eller ’jeg er totalt svag, hvor svært kan det være at lade være med at spise. Min rygrad er som en regnorms’
Hvis jeg fik en tikrone for hver gang jeg havde hørt afarter af disse sætninger, når jeg har afklarende samtaler med potentielle nye klienter eller vægtvinder-deltagere, så ville jeg ikke behøve at arbejde mere. Heldigvis elsker jeg mit arbejde med at hjælpe kvinder med at opnå et varigt vægttab og et liv uden følelsesmæssig overspisning, så de kan føle glæde, ro og tilfredshed i krop og sind. Så at besvare spørgsmålet er mig blot en ære og derudover, så får jeg jo heller ikke en tikrone hver gang så… Nå, lad mig lige komme tilbage til sporet.
I dag får du at vide hvorfor viljestyrke er så evig ligegyldigt i et vægttab og hvorfor du har lige så meget rygrad, som kvinder der har formået at tabe sig og holde kiloene væk.
Jeg er Gitte Boesen vægttabsmentor og vanecoach og jeg vil i dag tale om viljestyrke i forbindelse med vægttab.
For stik modsat hvad mange tror, så handler et vægttab ikke om viljestyrke – for viljestyrke er 1) ikke nødvendigt og 2) en så flygtig ingrediens i et vægttab, at hvis din nedgang i vægt er afhængig af det, har du tabt på forhånd.
Så har du ingen viljestyrke eller ’rygrad’, som nogen betegner det, så godt – supergodt faktisk! For så står du overfor de vigtigste 15 minutter i dit liv i forhold til vægttab.
Inden vi kaster os ud i det, skal jeg selvfølgelig lige gøre det klart, at du skal have ønsket om et vægttab for at det finder sted og når der kommer svære dage – ikke hvis, men når – så er det godt at have viljestyrke, men er metoden hensigtsmæssig, så vil disse dage være få og når de kommer, vil du have ressourcer at trække på.
Og derudover, så er der kæmpe forskel på at have en vægttabsmetode der afhænger af din viljestyrke, frem for en vægttabsmetode der i ny og næ har brug for viljestyrke, men hvor den egentlige succes ikke afhænger af viljestyrke.
Altså en metode hvor viljestyrke ikke er det afgørende.
Men viljestyrke! Hvad er det egentlig?
Viljestyrke er evnen til at holde fast ved og udføre en given handling trods indre og ydre udfordring. Og det lyder måske som præcis det du har brug for, for at lykkes med og kunne gennemføre et vægttab.
Men lad mig starte med at vende tingene på hovedet og spørge: hvad nu hvis du slet ikke oplevede indre og / eller ydre modstand med den valgte vægttabsmetode, så ville viljestyrke jo slet ikke være aktuelt?
Ja….. tyg lidt på den og fortsæt med at lytte med, så vender vi tilbage til den i slutningen af udsendelsen.
Når jeg siger at et vægttab ikke skal være bygget op omkring viljestyrke, som – i parentes – de fleste populære vægttabsmetoder er, så er det fordi at viljestyrke har nogle karakteristika som gør, at viljestyrke i sin natur er yderst uforenelig med et varigt vægttab.
Lad mig gennemgå de tre primære karaktertræk der gør viljestyrke til en ingrediens du fluks bør pille ud af din vægttabsmetode.
Træk #1:
Viljestyrke er i sin natur svingende og utilregnelig – et vægttab sker ved kontinuerlig, hensigtsmæssig, adfærd.
Viljestyrke er ikke noget du har en fast mængde af – mængden af viljestyrke flukturerer og svinger henover din dag, din uge, dit år og dit liv.
Du har med garanti prøvet at vågne op, fyldt med energi, gå på mod og viljestyrke. Du starter dagen godt og siger nej tak til morgenbasser på jobbet og sender en besked til manden om, at han skal huske, at købe gulerødder, bladselleri og snackpeber til grøntsagsskuffen, når han handler ind i dag efter arbejde.
Men, så er der det der drænende møde med chefen, ekstraopgaven du lige fik fordi din kollega meldte sig syg. Den støjende ventilator, din veninde der skal skilles og de trælse bukser du har taget på i dag, som sidder lidt for stramt og konstant minder dig om at du gerne vil tabe dig.
Alt sammen større eller mindre ting, der hver i sær fint kan håndteres, men de tager alle fra din overskuds og viljestyrke konto. Så når eftermiddagskagen serveres i frokoststuen og din kollega spørger, om I ikke skal snuppe en kop kaffe og en stykke kage, så er du ikke svær at overtale. Og igen om aftenen efter en lang dag, når du lander i sofaen og manden spørger om i ikke skal have et eller andet, så lyder der et klart ja, nærmest inden han har fuldført sætningen.
Så du kan se viljestyrke lidt som en pose med, ja, viljestyrke og mængden hænger ofte tæt sammen med dit fysiske og mentale overskud. Derfor har de fleste mennesker også mest viljestyrke først på dagen og i løbet af dagen tappes viljestyrken, indtil den fyldes op igen.
Og selvom viljestyrke er som en muskel, der kan trænes til både at rumme mere og holde længere, så kan selv den stærkeste, mest udholdende muskel udtrættes og kræve restitution. Det samme gælder med viljestyrke.
For viljestyrke kan genopfyldes i løbet af dagen, det er ikke altid muligt og det er individuelt hvad der genoplader netop dig, men for de fleste kan et hvil, et sceneskifte, en opløftende nyhed eller en kalorierig sød og eller snack give fornyet overskud.
Så kan man diskutere, hvorvidt en kalorierig snack er det der gavner dit vægttab, men ikke desto mindre så vil du efter at have indtaget et dejligt stort stykke kage, opleve fornyet viljestyrke til den sunde kurs. Det er også derfor der er masser af viljestyrke torsdag aften efter en plade marabou, men mandag eftermiddag er den forduftet – kender du det?
Viljestyrke daler ved træthed, sult, tristhed, selvbebrejdelse, skam, skyld for at nævne et par stykker – med andre ord fysiske følelser og emotioner der ofte er knyttet til et vægttab
Viljestyrke er bedst til nu og her mål – det modsatte af et vægttab
Din viljestyrke er også utrolig afhængig af målet.
Hvor stor og hvilken betydning det har for dig? Har målet en egentlig værdi for dig og hvilken værdi? Er det noget du selv føler for at opnå, eller er det mon noget du er blevet påduttet. Mål vi er påduttet udefra, kræver generelt mere viljestyrke end de mål vi selv sætter.
Og noget de fleste glemmer at tage højde for: hvor present er konsekvensen af ikke at gennemføre forandringen eller sagt på en anden måde, hvor tæt på er belønningen, for at opnå målet.
Vi mennesker er fra naturens side indstillet således at, jo længere ud i fremtiden belønningen eller konsekvensen af en given adfærd er, jo sværere er det at ændre den nuværende adfærd. Kortsigtede belønninger eller konsekvenser har langt større effekt.
Rent praktisk den korte belønning ved at spise et dejligt stykke lækker chokolade nu og her, overstiger langt den langt ude belønning i form af et vægttab – det er menneskets natur og altså ikke noget du skal tro, bare gør sig gældende for dig
Problemet ved ændringer som vægttab er, at de er enormt langsigtede og den dejlige smag af et stykke chokolade nu og her, er meget mere nærværende end en dag fra eller til i det lange vægttabsforløb.
Viljestyrke er i sin natur altså ikke egnet til at fordre et større vægttab.
Træk #2: Viljestyrke drænes af modstand - traditionelle vægttabsmetoder er stopfyldt med modstand der dræner.
Forbud er modstand i denne henseende og som du nu vil erfare er de fleste traditionelle vægttabsmetoder bygget på modstand.
Lad mig nævne i flæng:
-At du må ikke spise kage, sukker, pasta, gluten, brød, ris, olie, is, smør, chips eller hvad det nu end er, der er populært at udelukke i kosten, dræner din viljestyrke
-At gøre ting du ikke kan lide giver modstand og dræner din viljestyrke som f.eks. at tvangsmotionere eller at skulle spise bestemte fødevarer.
-At være tvunget til at spise bestemte fødevarer giver modstand og dræner din viljestyrke som f.eks. ved at følge en kostplan.
-At skulle overmonitorere bestemte daglige handlinger er modstand og dræner viljestyrke som du f.eks. gør ved kalorietælling
Kan du se hvorfor, du ofte hører mig sige, at det ikke er dig der er noget galt med når dit vægttab fejler, men derimod den valgte vægttabsmetode der er dømt til at fejle fra start af?
Træk #3: Viljestyrke er resultatorienteret
Viljestyrke resultatorienteret og det har du faktisk ikke brug for, for de er du formentlig selv allerede – fokuseret på resultatet, som i dette tilfælde er vægten.
Du har brug for noget der vil fordre din proces – altså rejsen til målet. For det er igennem processen vanerne bliver ændret, overspisningen kommes til livs og dit vægttab opnås
Du har viljestyrke og masser af den, men du har bare ikke altid lige meget og de vægttabsmetoder du har brugt hidtil, har formentlig bare drænet din viljestyrke og ydermere, så afhænger de fleste traditionelle metoder af, at du skal bruge din viljestyrke, hænge i og klø på – en virkelig skidt kombination hvor selve vægttabet afhænger af viljestyrke og metoden ydermere dræner viljestyrken.
En loose loose kan man sige.
Så i stedet, skal du for alt i verden undgå metoder der dræner. Dem kan du aldrig opnå succes med da de vil tappe din viljestyrke og dernæst skal du finde en metode der ikke afhænger af viljestyrke eller ’du skal bare’.
Jeg anbefaler, at du til at starte med finder en struktur i kosten, der styrer udenom alt det førnævnte der dræner.
Derudover skal der skabes klarhed og så en absolut nødvendighed: tag hånd om de bagvedliggende årsager, vaner og spisemekanismer som f.eks. følelsesmæssig overspisning, sukkertrang, vanespisning etc så de ikke længere spænder ben for at du taber dig og holder kiloene væk.
Mit VÆGTVINDER-forløb er et glimrende eksempel herpå.
Spørg dig selv, når du står foran en vægttabsmetode du overvejer: Hvad vil denne metode kræve af mig? Tager den hånd om hele mig, er den opløftende eller kræver den viljestyrke? Føler jeg mig støttet, hjulpet og set?
Det er gode spørgsmål, der ofte kan skille en del skidt fra kanelen, så at sige.
I øvrigt, en ’fætter’ til viljestyrke er motivation, som også er en af dem du ønsker at have styr på i forhold til dit vægttab, så du ikke falder fra pga motivation eller mangel på samme.
I starten af september 2021, afholder jeg mine gratis halvårlige online vægttabsaftenener.
Denne gang er emnet ’Sådan taber du sig, uden at miste motivationen’. Det er et arrangement hvor du får de tre nøgler til vedblivende vægttabsmotivation, ’ingredienserne’ til en vægttabsplan der holder. Du får også din helt egen motivationshåndbog, som du udfylder undervejs og tro mig, den vil blive din bedste ven og sidst men ikke mindst: dukker du op live og er med får du min splinternye digitale kogebog med 10 sunde hverdagsretter alle kan lave og alle kan lide.
Den mulighed vil du ikke misse, så gå ind på gitteboesen.nu/motivation og få din gratis billet eller følg linket i podcastens episodenoter
Viljestyrke skal altså aldrig være en afgørende faktor i et vægttab, for så vil det med stor sandsynlighed fejle.
Viljestyrke er flygtig og utilregnelig
Viljestyrke er ikke god til de langsigtede mål.
Viljestyrke drænes af traditionelle vægttabsmetoder
Viljestyrke er resultatorienteret – et vægttab drives bedst og længst af en tiltalende proces
Så det jeg startede med at spørge om som lød: hvad nu hvis du slet ikke oplevede indre og / eller ydre modstand i dit vægttab, så ville viljestyrke slet ikke være aktuelt?
Det er der du skal hen – et vægttab uden, eller med minimal modstand. Selvfølgelig kan du ikke undgå alle de almindelige drænende faktorer, som en dårlig nats søvn eller et dumt møde med chefen, men i selve vægttabsmetoden, der kan du altså gøre rigtig meget uden modstand og uden brug af viljestyrke
Du fungerer præcis som du skal. Det er din valgte vægttabsmetode der er dømt til at fejle fra start af også selvom din *yndlingskendis* har brugt metoden til at tabe sig.
Det var det for i dag.
Vi lyttes ved næste torsdag, pas godt på dig selv.