🎧 Episode 49: Lær at kende og mærke forskel på fysisk og følelsesmæssig (psykisk) sult

Podcasten VÆGTVINDER findes også på din foretrukne podcast-lyttested som f.eks. I-tunes, Spotify mv. Søg blot efter 'VÆGTVINDER'.

Kender du det der med at du er sulten selvom du egentlig lige har spist?

Eller at du sidder med en besværlig arbejdsopgave og så melder sliksulten sig?

Eller at du keder dig eller føler dig ensom og derfor sulter du efter ’et eller andet’ og søger i skabene for at slå tiden hen?

Eller at du lander træt på sofaen om aftenen og hungrer efter noget, selvom du egentlig burde være mæt?

Så er det med stor sandsynlighed følelsesmæssig sult der er på spil, men hvordan kan du vide dig sikker?

Og hvad så når det ikke er så åbenlyst om det er følelsesmæssig sult eller om du rent faktisk har brug for noget mad og næring – altså en fysisk sult.


I dag vi du lære at kende og mærke forskel på de to, for det er starten på at lære at slippe fri af den følelsesmæssig overspisning, der for så utrolig mange kvinder spænder ben for at lykkes med et vægttab.

Når du spiser på dine følelser, så spiser du nemlig som oftest mere end du egentlig har behov for og så ender du i et kalorieoverskud med vægtøgning eller udeblivende vægttab til følge.

Hvis du vil vide mere om hvordan det nu lige er ’det der med vægttab, kalorier, forbrænding’ osv hænger sammen, så kan du med fordel lytte til episode 2 af podcasten VÆGTVINDER.

Følelsesmæssig overspisning er et bredt begreb, der dækker over alle de gange hvor du spiser uden at have et behov for mad – for her er det følelser der er ophavsmanden.

Også selvom det kan være bestemte situationer (torsdag eftermiddag på jobbet, sofaen efter puttetid, hjemme hos mormor, sammen med).

Eller omstændigheder graviditet, fyring, skænderi, chok, en film etc.

Jeg nævner her i flæng følelser: tristhed, rastløshed, træthed, glæde, hygge, stress, kedsomhed, bekymringer, angst, forelskelse, had, frustration, overvældet osv osv osv.

Alle slags følelser kan igangsætte følelsesmæssig sult, men det er individuelt fra person til person hvilke og hvor meget.

Hvis du aldrig spiser andet end det du har et fysisk behov for, aldrig føler dig sulten selvom du ’burde’ være mæt, hvis du ikke kæmper med vægten, så spiser du med stor sandsynlighed ikke på dine følelser og kan med ro læne dig tilbage og konstatere at så har du det problem mindre.

Meeeen jeg gætter på at du lytter med her i dag fordi det forholder sig modsat.

Jeg er i øvrigt, Gitte Boesen, Vægttabsmentor og Vanecoach og jeg hjælper kvinder med at opnå et varig vægttab og et liv uden følelsesmæssig overspisning, så de kan føle glæde, ro og tilfredshed i krop og sind.

Så lad os komme til det, sådan kender du forskel på fysisk og følelsesmæssig sult.

 
Kendetegn #1:
Hvad er du sulten efter?
Det er en rigtig god indikator og det første spørgsmål du skal stille dig selv, for allerede her kan du formentlig få afklaret langt de fleste tilfælde.

Sådan hænger det sammen!
Når du er ’rigtigt’ sulten, så har din krop behov for mad og næring og din krop er ikke kræsen! Derfor vil de fleste almindelige måltider falde i din spiselyst. Selvfølgelig er der retter du bedre kan lide end andre, men din sult vil være efter ’almindelig mad’ og det er ikke efter specifikke fødevarer som sådan.

Hvis din sult er efter specifikke fødevarer som f.eks. chokolade, slik, en bestemt ret som f.eks. pizza eller bare en bestemt rugbrødsmad, jamen så er der noget det tyder på at det er følelsesmæssig sult.

Fordi det der er mekanismen bag er, at din hjerne har lært at bestemte fødevarer påvirker dine følelser på bestemte måde – med andre ord, visse fødevarer er gode til at dulme, fjerne eller forlænge bestemte følelser

Så rigtig sult er bare mad – følelsesmæssig sult er specifikke fødevarer eller smage (sødt, salt, surt – eller bestemte kombinationer)

Jamen Gitte, jeg kan ikke skelne, jeg har bare lyst til noget at spise og kan spise hvad som helst, hvad betyder det så?

Godt spørgsmål. Først fremmest så er der noget der tyder på at det er rigtig godt at du begynder at lære at skelne imellem de to, for skillelinjen mellem de to lader til at være blevet udtværet.

Som med alt andet er der intet sort og hvid og følelsesmæssig overspisning er ikke et spørgsmål om enten eller men om grader af følelsesmæssig overspisning.

Og så er det godt der er flere kendetegn mellem fysisk og følelsesmæssig sult, så lad os tage fat i den næste…

Kendetegn #2
Hvordan er sultkurven eller sagt med andre ord, hvor hurtigt er sulten opstået?

Rigtig sult opbygges over tid og har derfor en lang kurve, hvor du hyppigere og hyppigere tænker på det næste måltid, efterhånden som sultsignalerne fra kroppen intensiveres.
Det giver god mening.

Følelsesmæssig sult har derimod typisk en meget stejlere kurve og er noget der nærmest opstår fra det ene øjeblik til det næste – en bestemt situation, menneske, omstændighed osv igangsætter det.

Du kender det sikkert fra din dagligdag, hvor du kan gå og egentlig være mæt og ikke tænke synderligt på mad. Pludselig siger kollegaen at hun har bagt kage, eller du taler med en bestemt person eller du får øje på eller kommer i tanke om den pose slik du havde liggende – SÅ bliver du pludselig sulten.

Sidstnævnte er tegn på følelsesmæssig sult.

 
Kendetegn #3 Hvordan har din krop det?
Er kroppen energiforladt, føler du dig svag og larmer maven? Jamen så er det tydelige tegn på at det er fysisk sult.

Energiforladt er ikke det samme som træt og hvis du mangler fysisk energi er du ofte fysisk sulten.

Kroppen udsender en lang række signaler som du kan øve dig på at blive bedre til at mærke og tolke – energiforladthed er en af dem.

Kendetegn #4 Hvordan har hovedet det?
Når din krop mangler energi gør dit hoved, altså din hjerne det også…

Så et typisk tegn på fysisk sult er hvis du er sulten og du har svært ved at koncentrere dig, at du føler dig uklar og mindre skarp end du plejer.

Her vil jeg lige tilføje at alle punkter jo kan finde sted både under følelsesmæssig sult – f.eks. koncentrationsbesvær som følge af tanker om mad, men her pga følelser. Men det kan også finde sted uden nogle former for sult.

Så punkterne er relevante når du føler sult.

Og den bedste måde at anskue det på er som et regnestykke der er individuelt tilpasset og du finder ud af hvad der gælder for dig, i din situation. 

 
Kendetegn #5
Her i kendetegn 5 bliver det ultra-praktisk.
Nu skal du spørge dig selv: hvor lang tid er det siden jeg sidst har spist? Og hvad har jeg spist?

Har du lige spist et fuldendt måltid, bygget til at lade dig opleve størst mulig mæthedsfornemmelse (lyt evt episode 44 af podcasten VÆGTVINDER hvor jeg gennemgår netop hvordan du sammensætter et mættende måltid, samtidig med at du taber dig), jamen så ’burde’ du ikke være sulten – ikke fysisk i hvert tilfælde og så kan noget tyde kraftigt på at det handler mere om følelser og vaner.

Er det mere end 3 timer siden dit sidste store måltid, så kan det fint passe at sulten begynder at melde sig?
Har du lavet noget fysisk eller mentalt hårdt indenfor det sidste halvanden døgn, så vil der formentlig også være tale om øget fysisk sult.

Har du kun spist salat, havregrød eller franskbrødsmadder – altså meget ensartet eller næringsfattigt, så har du nok behov for mad.

MEN har du for nylig spist en velsammensat tallerken mad, så er det nok følelserne og vanerne der skal tages fat på

Og så ville jeg egentlig stoppe her, ikke fordi der ikke er mange flere tegn. For det er der og dem lærer du på VÆGTVINDER-forløbet, ligesom du også lærer hvad du så skal gøre når du finder ud af at det er følelserne eller vanerne der driver sulten, mere end det er reel sult. Det findes der nemlig en helt konkret fremgangsmetode til og den tager jeg dig med igennem.

Et andet godt sted at starte er ved at komme med i mit gratis facebookfællesskab ’Det varige vægttab’ som er en lukket gruppe kun for kvinder, der alle ønsker at tabe sig, men har det til fælles at følelserne, vanerne og ’livet’ af og til kommer i vejen for at opnå målet.

Men altså det sidste kendetegn er lidt kontraintuitivt, så husk at høre det til ende.

Kendetegn #6
Føler du dig ’tvunget’ til at spise?

Følelsesmæssig sult føler du dig tvunget til at reagere og spise på, modsat fysisk sult som, til en hvis grænse, kan overhøres.

Uden at det skal blive alt for nørdet, så forholder det sig således at den følelsesmæssige sult, der jo er opstået af følelser, skal dulmes med noget der påvirker følelserne i den ønskede retning (typisk dulme).

Vi mennesker er nogle følelsesvæsner, vi reagerer langt mere og kraftigere på følelser end rationalitet – jep ,også selvom du fortæller dig selv det modsatte. Det gælder alle både du og jeg og alle de skarpeste mennesker du kender – de eneste det ikke gælder er psykopater og andre dysfunktionelle personligehedsforstyrrelser og dem beskæftiger jeg mig ikke så meget med.

Alle mere eller mindre almindelige mennesker er drevet af følelser. Det er ikke alle der som os spiser på dem, men det er følelserne der igangsætter handling.

Sult – rigtig sult – er ikke som sådan en følelse. Ikke en emotionel følelse.

Sult er noget du kan mærke rent fysisk, men modsat f.eks. sorg så mærker du det ikke følelsesmæssig. Og her kommer det danske sprog lidt til kort, fordi vi kalder det hele følelser, men i virkeligheden er det forskellige oplevelser.

Og for at gøre det hele lidt mere komplekst, så påvirker de alle hinanden på forskellige måder.

Men for lige at afslutte punktet, så vil følelsesmæssig sult for mange være rigtig svær at slå hen, ikke at reagere på – mange beretter at de nærmest føler sig tvungne af sig selv til at spise, eller som minimum en vis grad af kontroltab.

Og det er lige præcis derfor at følelsesmæssig overspisning ikke kan behandles igennem traditionelle slankekure, kostplaner, kalorietælling eller andre slankeredskaber, der skal andre metoder til.

Du skal nemlig omprogrammeres så at sige – og det er meget lettere end du tror. Ikke let! Men lettere… Det er det vi gør på VÆGTVINDER-forløbet.

Et fint sted du kan begynde nu er at finde ud af, hvad er det jeg gerne vil opnå med spisningen, hvilken følelse skal adresseres, behandles, fjernes , forstærkes og hvad kan jeg gøre?

Men altså når du bliver sulten, hvis du føler dig tvunget til at spise så er det modsat hvad mange tror, formentlig mere følelserne end kroppen der er sulten.

Til sidst vil jeg slutte med at sige at selvom du spiser på dine følelser og selvom du måske spiser alt for meget på dine følelser, så er det for det første helt almindelig – der er intet galt med dig.

Du er hverken psykisk syg, skrøbelig, uintelligent eller andre stigmatiserende ’klistermærker’ og det handler på ingen måde om at du mangler rygrad og bare skal tage dig sammen og stoppe med den følelsesmæssige overspisning (så havde du nok gjort det for længst).

Der er hjælp at hente hvis du ønsker at det skal stoppe.

Pas godt på dig selv til vi lyttes ved igen om en uge.