🎧 Episode 91: Du har spist en kage, ikke begået et mord! (Gør dit vægttab lettere ved at ændre dine ord)
Aug 04, 2022Podcasten VÆGTVINDER findes også på din foretrukne podcast-lyttested som f.eks. I-tunes, Spotify mv. Søg blot efter 'VÆGTVINDER'.
Der findes ikke god eller dårlig mad og det er på tide vi stopper med at kalde det det!
Hvorfor Gitte? Det er da lige meget. Jeg ved jo godt hvad jeg mener, når jeg siger god og dårlig. Jeg mener jo sund eller usund. Fedende eller slankende.
Lige præcis, det er en bedømmelse af maden i sig selv og hvis du har fulgt med noget tid, så ved du også, at mad i sig selv ikke er fedende, det afhænger af mængden der spises.
Fordi det er i mængden af mad antallet af kalorier afgøres - og for at tabe sig skal der et kalorieunderskud til (at du spiser mindre end du forbrænder).
Men vi skal under ingen omstændigheder til at tælle kalorier - det virker ikke på den lange bane. Du har sikkert prøvet det.
Og det er i øvrigt heller ikke det, som det skal handle om her i dag.
Det skal handle om, hvordan vi omtaler visse fødevarer og hvordan det kan påvirke os, påvirke dig, til at spise mere eller mindre hensigtsmæssigt..
Så førhen vurderede vi fødevarer og kategoriserede dem som sunde eller usunde, gode eller dårlige. Som før antydet så hjælper denne sort-hvide kategorisering ikke, fordi fødevarer er ikke dårlige. Det er mad.
Mad er en sammensætning af makronæringsstoffer. Det du måske kender som fedt, protein og kulhydrat. Denne sammensætning varierer og nogle sammensætninger giver et højt kalorieindhold pr 100g - andre ikke. Men det gør dem ikke sunde eller usunde, gode eller dårlige, det gør dem bare forskellige.
Nogle fødevarer er lette at spise meget af. Det er typisk de forarbejdede fødevarer som eksempelvis kage, pasta og kiks. Men det gør dem ikke usunde, det gør dem bare lette at spise meget af og er derfor fødevarer, som for nogle kan bidrage til overspisning.
Men det handler ikke om fødevaren. Det handler om spisemønsteret og vanen hos den enkelte.
Nogle fødevarer indeholder gode vitaminer, mineraler og fedtsyrer som bidrager til din fysiske og mentale trivsel. Det gør ikke fødevarer der ikke indeholder det samme til dårlige fødevarer.
Nogle fødevarer smager virkelig godt for dig - andre ikke.
Og hvorfor siger du så alt det her Gitte? Er det ikke lige meget?
I princippet jo, hvis det ikke lige var fordi, at når vi kategoriserer fødevarer på denne måde, hvordan tolker vi så det at spise dem? Særligt dem vi kalder usunde eller dårlige?
Det bliver til en usund eller dårlig handling - det bliver pludseligt et spørgsmål om morale.
Jeg har syndet! hører jeg ikke sjældent nyopstartede klienter omtale egne spisehandlinger, inden vi får tag om deres rejse til et varigt vægttab og et liv uden overspisning.
Der fældes altså en moralsk dom når du, eller andre, indtager den dårlige fødevare.
Når vi kaster en dom, så medfører det ofte en efterfølgende tankestrøm af selvbebrejdelse ‘hvorfor gjorde jeg nu det?’ ‘jeg kan ikke styre mig’ ‘nu gjorde jeg igen det jeg ikke måtte’.
Denne tankestrøm medfører ubehagelige følelser som skam, nedslåethed, magtesløshed mv.
Og hvad tror du så der sker?
Hvis du tænker, så retter jeg ind og spiser sundt fremadrettet, så tager du fejl.
Du kan også spørge dig selv hvornår er det sidst sket?
Tværtimod sker der det, at du spiser mere ‘for nu har jeg alligevel syndet’ eller er du følelsesspiser der spiser på bestemte følelser, så vil du med stor sandsynlighed overspise ovenpå en episode, hvor du har spist usundt eller ‘dårligt’
Og så skal jeg selvfølgelig lige sige, at alt det her ofte foregår på et ubevidst niveau.
Det foregår udenfor din bevidsthed og er egentlig bare noget du mærker.
Mange af mine klienter det således i starten
-Du spiser noget usundt -
Du får det dåligt med dig selv bagefter for det var ikke planen og du dømmer din handling ‘det burde jeg ikke have gjort’
-Du spiser mere fordi nu er du i gang
Men hvad skal jeg så gøre? Spørger du nu så klogt.
Well vi skal, og jeg siger vi, fordi jeg til stadighed tager mig selv i at formulere tingene uhensigtsmæssigt. Jeg er barn af 80’erne og vokset op med sundt/usundt begrebet og så er jeg på ingen måder perfekt, så jeg øver mig også.
Men vi kan starte med at tage beskrivelsen ud af fødevarer og så bare sige ‘jeg spiste chokolade’ eksempelvis.
Har du behov for at beskrive det kunne det være ‘jeg spiste chokolade og det hjalp mig ikke i mit vægttab den dag’ Meget mindre dømmende, meget mindre ‘drama’ meget mere hensigtsmæssigt.
Jamen Gitte nogle fødevarer ER jo bedre end andre at spise under et vægttab.
Nej, nogle fødevarer kan være mere hensigtsmæssige eller hjælpe dig på vej i dit vægttab. Kan du følge forskellen? Bedre er meget dømmende end ‘mere hjælpsom’.
Er mit forslag den perfekte måde at beskrive fødevarer på?
Nej, med stor sandsynlighed ikke og når jeg lytter dette om 10 år, vil jeg sikkert tænke ‘jøses, Gitte, hvorfor tænkte du ikke bare at X,Y,Z’ - og sådan er det.
Særligt indenfor sundhed og vægt.
Hvis jeg tænker tilbage på hvad der er sket bare indenfor de seneste år ift vægttabsmetoder og tilgange. Du hører mig af og til forkaste kostplaner, men jeg har selv udarbejdet et hav af kostplaner - dengang man ikke vidste bedre og troede, at hvis folk bare fik en plan der var tilpasset dem, så fulgte de den også for altid og tabte sig.
Bortset fra at sådan hang det ikke sammen.
Men denne måde at omformulere nogle af måderne at beskrive visse fødevarer på, kan altså bidrage til mindre risiko for at du ender med at overspise fordi ‘så kan det også være lige meget’
Det mener jeg er endnu et skridt i den rigtige retning.
Vil du have min hjælp til at opnå et varigt vægttab og et liv uden overspisning, så gå ind på min hjemmeside https://www.gitteboesen.nu/ og læs mere