156: Søvnapnø, vægttab og overspisning

Lyt artiklen på podcasten VÆGTVINDER via Spotify ved at trykke på playknappen.
Foretrækker du I-Tunes tryk her 

Husk at følge podcasten så du ikke går glip af mine bonusepisode, der kun udgives til faste følgere (gratis).

Søvnapnø er en søvnforstyrrelse, der kendetegnes ved gentagne pauser i vejrtrækningen under søvn.

Disse pauser i vejrtrækningen kan vare fra få sekunder til over et minut og kan forekomme mange gange i løbet af natten.

Hvis du deler soveværelse med en person med søvnapnø og snorker, er det nærmest umuligt ikke at bemærke pauserne i vejrtrækningerne.

Har du mistanke om søvnapnø, skal dette udredes, hvilket i dag er relativt nemt at blive, da både behandling og forskning omkring søvnapnø er ret robust. Og når jeg nu skriver nemt, er det ikke det samme som hurtigt, for mig bekendt er der et par måneders ventetid på at blive udredt. Men det er en anden snak.

Det estimeres at 10-15% af alle mænd har en form for søvnapnø, mens 5-8% af danske kvinder har det.

Så kort sagt er søvnapnø pauser i vejrtrækningen under nattesøvnen, hvilket har en lang række konsekvenser.

Først og fremmest, helt overordnet så sker der det, at når søvnen ikke er rolig eller får lov til at blive dyb. Så kommer personen ikke lang tid nok ned i den dybe NREM søvn (non-rapid-eye-movement), som er helt essentiel . NREM-søvn opdeles normalt i tre forskellige stadier: N1, N2 og N3. Den dybe søvnfase svarer til N3-stadiet, der også kaldes "langsom bølge-søvn" eller "dyb søvn." Dette stadium er kendt for sine karakteristiske hjernemønstre med langsomme bølger.

I N3-stadiet af søvnen er kroppen og hjernen i en meget dyb og afslappet tilstand, hvor det er svært at vågne op. Dette er den fase af søvnen, hvor kroppen reparerer og genopbygger sig selv, og hvor der er en frigivelse af væksthormoner, hvilket er vigtigt for fysisk vækst og restitution. Det er også her at hjernen “renser sig selv” så at sige. Den dybe søvnfase spiller en afgørende rolle i at opretholde en god fysisk og mental sundhed.

Det er vigtigt at bemærke, at en normal søvncyklus inkluderer alle tre stadier af NREM-søvn (N1, N2 og N3) samt REM-søvn (Rapid Eye Movement). Cyklussen gentages flere gange i løbet af en typisk nattesøvn. Den dybe søvnfase, N3, udgør normalt en større andel af den tidlige nattesøvn, mens REM-søvn oftere forekommer senere i natten. En sund søvn med en passende fordeling af disse faser er vigtig for at opnå en god søvnkvalitet og for at føle sig udhvilet og genopladet om morgenen.

Men en person med søvnapnø kommer ikke ordentligt ned i den dybe søvn. Det er altså konsekvenserne af den aprupte dårlige søvn der gør søvnapnø problematisk.

Hvis du vil høre mere om søvn, så lavede jeg for flere år siden en miniserie her på podcast om søvn, nemlig episode 18 https://www.gitteboesen.nu/blog/podcast_18 og 19 https://www.gitteboesen.nu/blog/podcast_19

Konsekvenserne af søvnapnø er mange. Lad mig nævne nogle stykker

Uklar tænkning, dårlig hukommelse og ‘hjernetåge’. Når hjernen ikke bliver renset og får den mængde restitution den har brug for, så går det ud over tænkningen.

Koncentrationsbesvær og ‘ugidelighed’. Når jeg siger ugidelighed er det ikke fordi personen ikke gider som sådan, men med en søvnkvalitet på 50% er søvnapnø faktisk mere drænende for overskuddet end at have en nyfødt baby (selvfølgelig med nogle andre hensyn, men du forstår sikkert pointen).

Nogle af de fysiske følgesygdomme er sygdomme som hjerte-karsygdomme, for højt blodtryk, diabetes.
På den mentale side er depression og angst.

Og så har vi slet ikke bevæget os ind på vægtøgning, overspisning og søvnapnø, som formentlig også er en af grundene til at du lytter med her i dag.

Forbindelsen mellem søvnapnø og vægt er kompleks og bidrager til en gensidig påvirkning.
Der er en stærk sammenhæng mellem overvægt og udviklingen af obstruktiv søvnapnø. Overskydende fedtvæv omkring halsen og i svælget kan øge risikoen for, at luftvejene blokeres under søvn.

Omvendt bidrager søvnapnø ofte til vægtstigning - eller i alle fald en besværliggørelse af vægttab.

Det er klart, at hvis man starter dagen i alvorlig underskud, så vil de helt almindelige dagligdagsaktiviteter lynhurtigt opbruge ens energi. Det bliver selvsagt meget sværere at finde overskud til de ting som de fleste mennesker bare ikke har lyst til. Altså et menneske uden søvnapnø kan have meget lidt lyst til at gå en tur. Men for en med søvnapnø er der simpelthen ikke energien til det - oveni den manglende lyst. Så bliver det svært.

Men endnu vigtigere, eller skal jeg sige værre, er det at risikoen for at spise uhensigtsmæssigt og også at overspise, stiger gevaldigt i takt med søvnapnø.

Når du ikke får søvn nok, så har du brug for at få tilført energi både mentalt og fysisk.

Som jeg plejer at sige: når kroppen skriger efter hvile og restitution, men af forskellige grunde ikke får opfyldt dette behov, så skriger den efter det næstbedste: nemlig hurtig energi. Dette er typisk fødevarer der er rige på hurtige kulhydrater eller fedt. Gerne en kombination som f.eks. Chokolade.

Foruden dette, så har mange med søvnapnø et højt forbrug af koffein, for at kunne holde til dagen, hvilket igen kan forværre søvnkvaliteten.

Søvnapnø stjæler evnen til at regulere følelser.
Men det er ikke bare energien, for hvad endnu værre er, så bliver man også meget mindre i stand til at følelsesregulere.
Med manglende søvn har man en tendens til at blive mere skrøbelig, mere påvirket emotionelt og reagere kraftigere - sådan har alle det når de er i søvnunderskud.
Udfordringen for personer med søvnapnø er, at de er i søvnunderskud hele tiden.

Søvnapnø forværrer overspisning.
Overspisning er når du spiser mere end du har et reelt fysisk behøv for, som følge af bestemte omstændigheder, situationer eller følelser.
Hvis du når har det med at overspise når du f.eks. Er stresset eller presset, jamen så vil du som følge heraf være mere stresset, fordi du er dårligere til at regulere og dermed vil du også have en øget risiko for at overspise endnu mere.

Så personer med søvnanø bliver nemt fanget i en meget ond og uhensigtsmæssig spiral af søvnapnø, spisning, vægtøgning, mere søvapnø, mere spisning, mere overspisning, mindre aktivitet, mere vægtøgning og så videre.

Og det stopper ikke her. Søvnapnø kan nemlig også påvirke de hormoner, der regulerer sult og appetit, såsom leptin og ghrelin. Hvilket bidrager til en skævvredet sult og mæthedsfornemmelse, som i forvejen er skævvredet for personer der har det med at overspise.

Derfor har jeg også flere klienter med søvnapnø.

Men når alt dette er sagt, så vil jeg også lige påpege at der findes personer med lav vægt der spiser hensigtsmæssigt og motionerer der også har søvnapnø. For det er ikke kun personer med høj vægt der har det og det er bestemt heller ikke alle. Som altid skal man huske nuancerne når man taler sundhed, men lige her med søvnapnø er der en stærk sammenhæng netop fordi selve tilstanden, altså søvnapnø, bidrager inddirekte så kraftigt til at vægten stiger.

Behandling af søvnapnø.

Som de fleste mennesker med ekstra vægt kender til, så er svaret de får hos lægen ofte: du skal tabe dig. Det er nærmest standardsætning og på mange måder, efter min mening, enormt uhjælpsomt og ‘gammeldags’, men det er en helt anden snak. Lige her med søvnapnø, fordi vægt og tilstanden ofte hænger sammen, så er der meget sandhed i det, men før vægttabet er det faktisk vigtigere at få adresseret søvnapnøen - altså tilstanden. Heldigvis har man i dag rigtig god viden og behandlingserfaring, fordi så mange har det.

Så efter du har været i udredning for søvnapnø og fået det konstateret, så får du ofte det der hedder en CPAP maskine (Continuous Positive Airway Pressure-maskine). Det er et medicinsk apparat, der bruges til behandling af søvnapnø og visse andre åndedrætsrelaterede søvnforstyrrelser. Formålet med en CPAP-maskine er at hjælpe med at opretholde en åben og ubesværet luftvej under søvn ved at levere en kontinuerlig strøm af lufttryk gennem en maske, som en person bærer over næse og/eller mund.

Maskinen indeholder en luftkompressor, der skaber den nødvendige luftstrøm og tryk. Denne strøm leveres i en konstant strøm gennem en slange og videre til masken. Masken er det stykke udstyr, der sidder over næsen og/eller munden og skaber forbindelsen mellem luftkompressoren og brugerens luftveje. Masken kommer i forskellige former og størrelser for at passe til forskellige ansigtsformer og præferencer.

En vigtig funktion ved CPAP-maskinen er muligheden for at indstille og justere det lufttryk, der leveres, for at opfylde den enkelte patients behov. Lægen eller søvnspecialisten vil normalt foretage en søvnundersøgelse for at afgøre det rette trykniveau.

Nogle CPAP-maskiner indeholder en indbygget fugtighedsfunktion for at forhindre udtørring af brugerens luftveje og slimhinder. Dette er især nyttigt for personer, der oplever ubehag eller tørhed i halsen eller næsen.

Moderne CPAP-maskiner er også udstyret med dataindsamling og trådløs forbindelse for at overvåge og registrere brugerens søvn- og behandlingsdata. Dette giver sundhedspersonale mulighed for at justere behandlingen i overensstemmelse med patientens behov.

CPAP-maskinen bruges normalt hver nat under søvn, og kontinuerlig brug kan hjælpe med at reducere symptomerne på søvnapnø, såsom træthed, døsighed og højt blodtryk. Det er vigtigt at arbejde tæt sammen med en læge eller en søvnspecialist for at sikre korrekt diagnose og behandling samt korrekt tilpasning af CPAP-udstyret til den enkelte patient.

Min mand bruger en CPAP-maskine.

Maskinen er ret smart og jeg kan berette at foruden maskinen giver min mand en bedre søvn, så reducerer maskinen også snorken væsentligt.

Men, for der er et men, den kan være rigtig svær at vænne sig til at bruge og jeg ved at mange lader sig skræmme i denne tilvænningsfase.
Jeg tror kun, at det er noget folk der har prøvet det forstår, men jeg har fået lov til at videreformidle lidt.

Først og fremmest så er der hele aspektet med at skulle sove med noget der slutter om næse og mund. Det er uvant og kan virke klaustrofobisk. Selvom maskinen er meget smart og handy i dag, så kan du ikke bare kaste dig rundt i sengen, som du vil, for du har iltslangen at tænke på.

Dernæst, når hjernen pludselig oplever denne form for dybe søvn og normal iltning, så regaerer den. Min mand der ellers aldrig drømmer noget særligt, havde i starten voldsomme mareridt og drømme.

Så der er en tilvænningsfase og selvom det professionelle personale var meget behjælpelige med gode råd etc, var det ikke let. Efter fasen ændrede overskuddet sig, men flere gange under tilvænningen var det rigtig svært - sværere end med selve søvnapnøen.

Vil du have hjælp til vægtdelen af søvnapnø fra én der forstår tilstanden, dens konsekvenser og behandlingen, så kan du læse mere om mine forløb ved at følge menuen i toppen - og overvejer du et forløb, så book en gratis, afklarende samtale forinden.