195: Dét spisning i virkeligheden gør for dig

Lyt artiklen på podcasten VÆGTVINDER via Spotify ved at trykke på playknappen.
Foretrækker du Apple Podcast tryk her

Husk at følge podcasten så du ikke går glip af mine bonusepisode, der kun udgives til faste følgere (gratis).

Vi skal se nærmere på hvorfor det at spise har den effekt på os som det har. Altså foruden at give næring til kroppen, som jo er nødvendigt for at overleve. Hvad er det så mad og spisning kan gøre, som medfører at vi får spist mere end der egentlig er et fysiologisk behov for.

Hvorfor er den lyst til at spise så kraftig, at den overskygger lysten til et vægttab i momentet? Hvad er det for nogle stærke kræfter der er på spil, så fornuften ryger en tur.

Det skal vi se nærmere på i dag og jeg har samlet de tre som jeg tror at du vil få mest gavn af at høre om.

Vi har alle et fysiologisk næringsbehov som skal dækkes for at sikre vores overlevelse - hvis vi ikke får mad i lang tid nok så ender vi med at dø. Det er fysiologisk sult og den sult skal selvfølgelig imødekommes med spisning.

Men så er der nogle af os - jeg siger os, for jeg har selv kæmpet rigtig meget med det her. Nogle af os har tilegnet os en sult og deraf spisning, som ikke handler om at der er et fysiologisk behov for næring. Når vi imødekommer denne sult, så får vi spist mere end der er et reelt fysisk behov for, hvilket medfører en vægtøgning. Når du spiser flere kalorier end du forbrænder, så tager du på.

Men hvorfor kommer den sult så? Hvad er det spisning, det kan gøre?

Spisning og mad kan gøre mange ting, men som sagt lægger jeg vægt på tre aspekter her i dag.

#1 spisning beroliger hjernen

Som du har hørt mig sige før, så skal vi hele tiden huske at det evolutionært set ikke er mange år siden vi gik på sletten som homo erectus (homo sapiens forfader). Dengang var livet barskt, men heldigvis havde vi en hjerne der sørgede for at fokus var det rette sted og vi på splitsekunder kunne blive klar til at flygte eller bekæmpe fjender og trusler. Helt forsimplet så kan man sige at hjernen enten var klar til kamp eller klar til at spise, reproducere og alt det andet som også er livsnødvendigt, men ikke så nu og her livsnødvendigt som at kunne flygte fra et sultens vilddyr.

Og sådan fungerer vores hjerne sådan set stadigvæk. Når du spiser, så beroliger du hjernen - du signalerer ‘der er ingen vilddyr eller andre trusler som f.eks. fødeknaphed lige nu. Der er så trygt, at jeg kan spise. Så slapper hjernen af’ - du bliver rolig. Hvis et vilddyr stod og kiggede på dig, ville du ikke spise. Hvis det var en hård isvinter uden føde, ville du være presset. Så ved at spise, ‘tvinger’ du hjernen til ro - og det er der rigtig mange kvinders hjerne der efterspørger. Ro.

Men det er jo ikke ægte ro!
Nej, og så snart du har spist, fortryder du det sikkert, men momentant giver det dig ro - og din hjerne er i nuet.

Men ikke alle spiser for meget selvom de gerne vil have ro.
Nej, det er en mekanisme som mange mennesker ikke har taget med sig, men det har du hvis du gør det. Heldigvis kan det ændres.

#2 spisning får dig til at glemme (flugt)
Spisning kan få dig til at glemme ubehageligheder og det kan være rigtig rart, hvis man har en hverdag hvor man af og til føler sig stresset, overset, brugt, ked af det eller frustreret.
Det er derfor du kan opleve at du i tider med personlige problemer eller hvor kære familiemedlemmer har det svært, at du af og til får lyst til at ‘zoome ud’ med en pose slik eller nogle madder. Du kender godt der hvor man sidder og spiser, men mentalt faktisk ikke rigtigt til stede?

Det er lige præcis det der sker. Zoomer ud og glemmer for en stund.

Jeg vil lige tilføje at hvis du er en kvinde i og omkring overgangsalderen, så er denne type spisning meget hyppig og den kommer på banen som 'uopmærksomhed spisning' - ikke fordi den hos dig er drevet så meget af negative følelser, men mere af de indre hormonelle forandringer. Det kan jeg komme nærmere ind på en anden god gang, men så ved du det. Hvis du tænker ‘jeg spiser af og til på en måde hvor jeg ikke rigtig registrerer det, men jeg har ikke noget negativt der fylder i mit liv’.

Hvorfor får mad mig til at glemme?
Det er der forskellige årsager til. For det første fordi det flytter dit fokus til noget andet end det der lige fyldte og så fordi når du spiser - særligt bestemte fødevarer - så udløses der en dopamin respons i din hjerne. Det er egentlig en 'glæde respons' eller en ‘belønningsrespons’ som får dig til at skifte stemning - du får med andre ord en lille lykkerus, som på en meget lille skala kan sammenlignes med en narkotikarus. Der glemmer du også.
Understreget meget lille.

Særligt forarbejdede, processerede fødevarer er dopamin udløsere. Dopamin udløses som følge af smag, tekstur, indhold med videre. Jo mere dopamin en fødevare får dig til at udløse, jo større er sandsynligheden for at du vil købe og spise den igen. Særligt når du igen får brug for lige at glemme lidt.

#3 spisning associeres med gode følelser f.eks. Hygge, glæde og fejring.
Mange af os kvinder, der er børn af 60'erne, 70'erne og 80'erne, har lært at mad er hygge. Mad er glæde. Mad er fejring. Ikke fordi vores forældre nødvendigvis har ville sende det budskab, men det er det der er sket. Når der skulle hygges, så skulle der spises. Når noget skulle fejres så var maden det vigtigste - sommetider meget vigtigere end selskabet og begivenheden der skulle fejres. Maden var noget af det vigtigste. Nogen af os lærte måske også at mad eller snacks var en belønning - når du havde præsteret noget, blev det fejret med en is måske.

Alt sammen gjort af god mening og vilje, men med den konsekvens at din hjerne i dag sidestiller hygge med spisning - måske endda i en grad hvor du slet ikke kan forestille dig, at der ikke skal spises noget hvis der skal hygges. Det er selvfølgelig ikke fordi du ikke kan hygge dig uden mad. Det har du sikkert også gjort før. Men det ligger dig bare meget fjernt. Fordi din hjerne har gjort nogle associationer. Det vil sige, når du spiser f.eks. En flødebolle, så genkender din hjerne, at nu har du det rart - og så føles det rart, fordi det er den association.

Inden du bliver bange for at jeg siger at du aldrig mere må hygge dig med mad og spisning, så er det jo en vigtig viden synes jeg. En vigtig opmærksomhed. Når jeg arbejder med mine vægtvindere, så er det noget af det vi også kigger meget ind i og får reduceret - trangen til at hyggespise. Således at de godt kan nyde hyggen og spisningen en gang imellem, men også er i fuld stand til at hygge sig uden at spise - og uden at de føler at de går glip af noget. Så kan de vælge hyggespisning til når det giver mening og fra når det bare er kalorier de bagefter fortryder.

Så spisning uden du mangler næring - uden et fysiologisk behov - kan gøre for dig er altså.
Berolige hjernen
Få dig til at glemme
Få dig til at få det godt

Giver det mening, kære læser?
Så det handler ikke om at du mangler viljestyrke eller rygrad. Det handler om at der er nogle mekanismer, nogle ‘programmeringer’ der skal ændres - og når først de er ændret, så går vægttabet virkelig let - for så er der ikke længere de forhindringer.

Det gode er at du kan starte både vægttabet og om programmeringen samtidig. Det er det jeg hjælper mine klienter og vægtvindere med.

Men det gør jeg først igen fra slutningen af august, indtil da kan du hente min gratis guide her ‘slip sukkertrangen, som hjælper dig med at slippe trangen til sukker (eller bare trangen til at spise).

Hvorfor beroliger spisning i første omgang - det det at spise signalerer til hjernen (du er tryg, der er ikke mangel på føde, associationer fra lille (hygge betyder fred)