198: Hvad er spisning på følelser? og er det et problem?

Hvad betyder det egentlig at spise på sine følelser? Er det et problem? Og hvordan ved jeg, at jeg gør det? 

Sådan spurgte Lisa forleden, og måske har du tænkt det samme?

I så fald skal du se med i denne uges liveudsendelse, hvor jeg netop zoomer ind på følelsesmæssig spisning, så du kan få en bedre forståelse og dermed også handlekraft til at ændre det, hvis du finder det nødvendigt.

Hvad er spisning på følelser - og er det et problem?
De 5 typiske følelsesmæssige igangsættere:

I dette afsnit skal det handle om spisning på følelser - for hvad er det egentlig, hvad er kendetegnene og er det et problem?

Hvad er spisning på følelser? Altså følelsesmæssig spisning

Spisning på følelser, også kendt som emotionel spisning, er en adfærd, hvor du spiser for at håndtere følelser frem for at tilfredsstille fysisk sult.

Spisning på følelser opstår overordnet set, når mad bruges som en måde, enten at lindre eller dulme negative følelser som stress, angst, tristhed, kedsomhed, ensomhed etc., eller når du vil forstærke positive følelser som glæde, hygge eller fejring.
Når du spiser på følelser, søger du altså en følelsesmæssig modulering, som enten skal være en forstærkning af den nuværende følelse, eller en helt anden følelse.

Det betyder derfor også at du spiser mere, end du reelt har behov for. Derfor hører det under paraplybegrebet overspisning, som du formentligt har hørt mig tale om mange gange før og som du kan læse meget mere om her https://www.gitteboesen.nu/overspisning

Emotionel spisning adskiller sig fra almindelig sult, da det ikke er drevet af kroppens behov for næring, men snarere af en psykologisk eller følelsesmæssig trang.

Du kan opleve en pludselig, intens lyst til bestemte fødevarer som f.eks. chokolade, chips eller kiks, og det kan føles som om du næsten ikke kan styre det. 

Det er som om tanken om at spise ‘det’ ikke kan slippe uden du virkelig skal ‘tage dig sammen’.

Når fødevaren spises, foregår det ofte hurtigt og uden egentlig at nyde det.

Men følelsesmæssig spisning kan også oparbejdes op ad dagen (dagene) hvor du f.eks. virkelig ser frem til at skulle spise en bestemt middag eller måltid med nogle bestemte fødevarer. Eller virkelig ser frem til at skulle sidde alene hjemme en aften med alverdens godter og se en god film.

Uanset om spisningen er hurtig og impulsiv eller planlagt, opstår der ofte efterfølgende følelser af skyld eller skam, hvilket kan føre til en ond cirkel, hvor du så spiser endnu mere for at håndtere disse negative følelser. Eller ender med at gentage mønsteret på jævnlig basis.

Husk i øvrigt også, at selvom jeg taler om fødevarer, kan dette også være med drikkevarer f.eks. vin. Man kan sagtens være følelsesmæssig drikker (over drikker) men uden at være alkoholiker.

Årsagerne til emotionel spisning kan være mange og komplekse. Det kan være en måde at håndtere stress eller undgå at konfrontere problemer og udfordringer. For nogle mennesker er mad forbundet med barndomsminder og tryghed, hvilket gør det til en kilde til trøst i svære tider. Netop trøst, eller trøstespisning vender jeg tilbage til, så hvis det er noget du kan genkende, så læs endelig med videre. Desuden kan kulturelle normer og sociale forventninger omkring mad og spisning spille en rolle i, hvordan og hvornår man spiser. For slet ikke at tale om vanens magt - ikke sjældent er det blevet en vane at spise bestemte fødevarer på bestemte tidspunkter uden egentlig at være sulten.

Uanset, spiser du uden at være reelt fysisk sulten, altså uden din krop mangler næring, så er det som nævnt overspisning.

Spørgsmålet er så, om det er et problem.

Er det et problem at spise på sine følelser?
Det umiddelbare svar er nej, for i virkeligheden er det bare din måde at håndtere og regulere bestemte følelser på, og det er en effektiv måde - altså i momentet. Det klarer nemlig opgaven i det øjeblik du spiser, men bagefter så kommer ‘regningen’ - og så er det i virkeligheden op til dig at besvare spørgsmålet om det er et problem. Jeg plejer at sige, at hvis du ikke fortryder bagefter, og du i øvrigt er glad for den vægt, og omfanget af den følelsesmæssige spisning giver dig, så lyder det ikke til at der er et problem for dig.

Med ‘omfanget af den vægt din følelsesmæssige spisning giver dig’, referer jeg til at følelsesmæssig spisning ofte giver nogle ekstra kilo, fordi du alt andet lige spiser mere end du har behov for og derfor ligger i et kalorieoverskud, hvilket giver vægtøgning. Medmindre du kompenserer gennem motion eller efterfølgende sultedage - altså en underspisning-overspisningsadfærd, som du kan læse mere om her ‘Det starter så godt… underspisning medfører overspisning) https://www.gitteboesen.nu/blog/podcast_36

Så altså fortryder du bagefter og/eller er du ked af den vægt, din trøstespisning eller hyggespisning medfører, så ja, så er det et problem - og så kan det heldigvis adresseres.

Først og fremmest så er det vigtigt at blive bevidst om egne spisevaner og de følelser, der udløser trangen til at spise. Det er meget individuelt og hver overspisningsmønster har sin egen trigger kombination, som betyder at ofte handler det om mere end bare følelsen. F.eks. kan det være at du er social spiser i selskab med nogle mennesker, men ikke andre.

Lad mig give dig 5 spisemønstre, bare lige for at hjælpe dig på vej med identificeringen.

1. Kedsomhedsspisning - eller rastløshedsspisning som mange af mine klienter kalder det

2. Hygge(over)spisning - der er intet i vejen med at hygge med f.eks. en is en gang imellem, men for nogle, eskalerer det til et for stort indtag, der kræver hjælp til at reducere.

3. Stressspisning - opleves ofte hos småbørnsmødre og travle karrierekvinder.

4. Socialspisning - at være i selskab med visse personer eller til arrangementer fremmer spisning uden sult.

5. Trøstespisning - regulering af følelser gennem mad og spisning. Trøstespisning er ofte tillært i barndommen, særligt for min generation og ældre hvor mad blev sidestillet med bestemte følelser, hygge, underholdning, samvær, afslapning etc.

Der findes mange flere end dem, men prøv at se lidt på hvilke følelser der igangsætter lyst til at spise hos dig - uden du er rigtig sulten og altså mangler næring.

Og så lovede jeg at jeg ville vende tilbage til trøstespisning, og det gør jeg nu. For som læser vil jeg gerne invitere dig til min gratis online vægttabsaften som netop omhandler at slippe trøstespisning og andre overspisningsmønstre. Arrangementet hedder Sådan taber du dig og holder det. De tre trin til at kontrollere sukkertrangen, slippe den falske sult og undgå trøstespisning, så du kan opnå et effektivt og varigt vægttab.

Til vægttabsaftenen vil du få:

- Identificeret din vægttabstype, så du kan sætte ind dér hvor det giver mening for dig.

- Din helt egen Vægttabshåndbog, som udfyldes undervejs til arrangementet.

- 'Ingredienserne' til dit varige vægttab, så du ved hvad du skal gøre fremover, så du ikke bare opnår et vægttab, men et VARIGT vægttab.

Derudover får du min splinternye opskriftssamling som inspiration til dit varige vægttab’

Du vil til arrangementet lære hvordan du...

Genvinder kontrollen over søde sager og andre fristelser.
(Så trangen ikke tager over)

Skelner mellem ‘rigtig’ og ‘falsk’ sult..
(Så overspisnings undgås)

Kortlægger og behandler eventuel trøstespisning
(Så følelser ikke længere får dig til at spise ekstra, tage på og miste energien)

Du henter din billet her

Det er gratis og direkte sending. Hvilket betyder at du som deltager også kan stille direkte spørgsmål undervejs. Arrangementet afholdes kun i uge 34 og 35 2024 og der er et begrænset antal pladser som ryger efter først til mølle princippet.

Så er du klar til at lære hvordan dit vægttab bliver holdbart, i stedet for hårdt?
www.gitteboesen.nu/let