175: Stiger vægten når du er stresset? Så er du (måske) stressspiser.

Lyt artiklen på podcasten VÆGTVINDER via Spotify ved at trykke på playknappen.
Foretrækker du Apple Podcast tryk her

Husk at følge podcasten så du ikke går glip af mine bonusepisode, der kun udgives til faste følgere (gratis).

Når jeg nu i dag omtaler stress, så behøver du ikke at være diagnosticeret med stress, men det er lige så meget denne følelse af at være presset eller at have meget om ørene.

Stress er godt!
Vi skal hele tiden huske på at stress - eller stressresponsen, som alle vi vertebrate (levende dyr med rygrad, inkluderer fisk, amfibier, reptiler, pattedyr og fugle) besidder, faktisk er rigtig godt.

Det er blandt andet pga. denne respons at vi mennesker som art har overlevet og findes i dag.

Stressresponsen trin for trin
Stressresponsen er kroppens naturlige reaktion på opfattet trussel. Denne reaktion er designet til at hjælpe os med at håndtere potentielle farer og overleve i farlige situationer.

Når vi oplever en opfattet potentiel trussel, udløses et komplekst responskaskade, der involverer flere fysiologiske og kemiske ændringer i kroppen. Her er nogle af de vigtigste trin i stressresponsen:

Opdagelse af truslen: Sanserne opfanger en trussel, og hjernen evaluerer situationen som potentiel fare.

Aktivering af det sympatiske nervesystem: Hvis truslen vurderes som signifikant, aktiveres det sympatiske nervesystem. Dette fører til frigivelse af neurotransmitteren noradrenalin, der forbereder kroppen på en "kamp-eller-flugt" reaktion.

Frigivelse af stresshormoner: Hjernen sender signaler til binyrerne om at frigive stresshormoner, primært kortisol og adrenalin. Disse hormoner øger blodtrykket, fremskynder hjertefrekvensen, øger blodgennemstrømningen til musklerne og øger glukoseproduktionen for at give ekstra energi.

Mobilisering af energi: Stressresponsen mobiliserer energi fra kroppens reserver for at forbedre reaktionsevnen. Dette inkluderer frigivelse af glukose og andre næringsstoffer fra leveren og muskelceller.

Nedsættelse af ikke-essentielle funktioner: Under stressresponsen prioriterer kroppen de vitale funktioner og reducerer ikke-essentielle processer som fordøjelse og immunsystemets aktivitet.

Kamp-eller-flugtreaktion: Kroppen er nu klar til at reagere på truslen ved enten at kæmpe imod den eller flygte fra den.

Eftervirkninger og beroligelse: Når truslen er overstået, starter det parasympatiske nervesystem en beroligelsesproces for at vende kroppen tilbage til en mere normal tilstand. Dette involverer sænkning af hjertefrekvensen, normalisering af blodtrykket og nedsættelse af produktionen af stresshormoner.

Det er vigtigt at bemærke at responsen aktiveres ved en ‘opfattet trussel’. Det er altså ikke fordi der nødvendigvis er en reel trusel.

Stressresponsen er tilpasset stenaldermennesket.
Rent evolutionært set, så har vi mennesker slet ikke haft tid til at tilpasse os den verden vi lever i idag. Det er gået så stærkt med teknologien, at vi mennesker i princippet er stenaldermennesker med mobiltelefoner - altså verden har overhalet os og vi er selv ophavsmanden eller kvinden. Men det betyder også, at de trusler eller farer som stressresponsen skal tage sig af. De eksisterer ikke rigtigt. Slet ikke her i Danmark. Vi behøver ikke være bange for at et vildt dyr pludselig angriber familien og huset midt om natten. Vi behøver ikke at frygte, at en fremmed stamme pludselig kommer og vil tage vores børn. Vi lever rationelt set et meget trygt liv. Men det forstår vores hjerner ikke, for den lever stadigvæk i stenalderen så at sige.

Vi har i dag andre opfattede trusler. Vi har deadlines, påvirkninger fra medier, krav fra arbejdsgivere, krav fra samfundet, krav fra familien, og mest og værst krav fra os selv.

Rigtig mange af os har allerflest krav fra os selv. Krav vi ikke kan indfri og som derfor bliver til ‘burde’ tanker.

Krav som aldrig forsvinder og derfor forsvinder truslen heller ikke, og derfor kommer du ikke til det sidste trin af responsen, jeg før gennemgik, nemlig ‘beroligelse’ - altså når truslen er forbi.

Og nu når vi til problemet med stress.
Problemet er nemlig ikke selve responsen, men problemet er, hvis vi ikke kommer ud af responsen, men bliver i den stressede tilstand.

Stress er først negativt når tilstanden forbliver.
Hvis du forbliver i kamp-flugt tilstanden, altså stress, så har du blandt andet forhøjet kortisolniveau.

Det betyder blandt andet at du ikke kan sove - det ville være virkelig dumt at sove, hvis der stod et rovdyr ude foran døren.
Din fordøjelse er dårlig - hvis der stod et rovdyr foran døren, skal kroppen ikke koncentrere sig om at fordøje, den skal koncentrere sig om at kunne kæmpe eller flygte. Fordøjelsen er ret langt nede på prioriteringslisten, for hvis du ikke overlever, er det ligegyldigt.

Du har forhøjet blodsukker - blodet skal være klar til at levere energi til musklerne til din kamp eller flugt.

Men der står ikke noget rovdyr foran døren. Rovdyret består af noget andet. En opfattet trussel og nogle omstændigheder, du som 2024-mennesker oplever som en trussel.

Og fordi der ikke reelt set er et rovdyr, forsvinder det heller ikke.

Og så er du fanget i truslen og i stressresponsen og så har vi problemet.

Stress gør vægttabet svært, rent fysiologisk.

Når du er stresset og har det forhøjede kortisolniveau, så påvirker det din evne til at tabe dig. Der sker nemlig det at…

Når du er stresset har du en højere sukkertrang, kroppen kalder på sukker som energikilde for at klare den opfattede trussel.

Når du er stresset, holder kroppen på fedtet, for den vil sikre sig at have energilager nok.

Når du er stresset, mister du muskelmasse og oplever atrofi grundet de ugunstige hormonelle forhold.

Når du er stresset sænkes din forbrænding og du har lettere ved at tage på.

Når du er stresset, har du sværere ved at overskue positive tiltag som gåture og hvil.

Stress påvirker din appetit, spisning og mønstre og gør vægttabet sværere.

Stress’ påvirkning på vægten.
Der er overordnet set to måder hvor mennesker reagerer rent spise og kostmæssigt på, at være stresset. Derfor er der også overordnet to måder, det viser sig på vægten.

Der er dem, der mister appetitten og taber sig når de er stresset.
Nogle mennesker mister appetitten og taber sig når de er stresset.

Hvis vi igen tænker på, at vi er stenaldermennesker, så giver det god mening. Står der et rovdyr foran døren, er det sidste jeg skal tænke på mad - jeg skal først og fremmest overleve.

Der er dem der oplever øget appetit, også kaldet stress spisning, og derfor øget vægt når de er stresset.

Langt de fleste, der har prøvet at være stresset af flere omgange, har prøvet begge typer af appetit påvirkninger, for som jeg har sagt så mange gange før. Vi mennesker er komplekse, individuelle væsener, der ikke nødvendigvis reagerer ens.

Men hvis jeg skal generalisere lidt.
Har du oplevet at være i en stressende periode mere end én gang, så har den første gang du oplevede det, formentlig medført vægttab og den efterfølgende gang en vægtøgning. Hvorfor det forholder sig sådan, kan jeg komme ind på en anden god gang. Men lige nu vil jeg videre med stress og stress spisning, for det er ret interessant.

Som jeg lige forklarede, giver det rigtig god mening, når mennesker der er stresset mister appetitten, fordi appetit er sekundært, når det kommer til at skulle overleve en potentiel trussel.

Hvorfor spiser jeg mere og tager på, når jeg er stresset? 

Det gør du af to årsager.

Den ene årsag er at du spiser (ekstra meget / ekstra usundt) når du har en lille pause.

Lad os sige at din omstændighed, der for dig var stressende, er mange arbejdsopgaver. Så når du har en lille pause, så har du enten ikke tid til at vælge noget ordentligt, eller også så får du spist alt for meget fordi kroppen ‘tænker’ “nu skal jeg have tanket godt op, for med disse stressende omstændigheder ved jeg ikke hvornår jeg kan komme til at spise igen”

Det er ikke rationelt, ej heller rigtigt, men vi skal huske, at den del af hjernen ikke forstår, at du ikke er i en rigtig faretruende omstændighed. Det er ‘bare’ mange arbejdsopgaver - ikke et rovdyr.

Den anden årsag er, at du har et eller flere uhensigtsmæssige spisemønstre.

Uhensigtsmæssige spisemønstre er, når du igangsætter spisning som reaktion på en eller flere bestemte følelser, situationer eller omstændigheder. Spisning, der vel at mærke, ikke handler om at du er reelt sulten, altså at din krop mangler næring. Det er også den sult jeg sommetider kalder ‘falsk sult’, for det er den. Den opleves rigtig. Altså du føler at du er rigtig sulten, men reelt set mangler din krop ikke næring. Og fordi din krop ikke mangler næring, men du spiser alligevel, kaldes det ‘overspisning’.

Uhensigtsmæssige spisemønstre eller overspisning opleves individuelt og igangsættes af mange forskellige følelser, omstændigheder eller situationer. Så bare lige for at nævne nogle andre end stress, så kan det være at du kommer til at spise ekstra når/hvis du keder dig, er trist eller føler dig ensom. Det kan også være at du kommer til det, hvis du er ude i det sociale lag, skal fejre noget eller vil hygge dig. Og listen er meget lang. Men pointen er, hvis du stress spiser og tager på i perioder hvor du er stresset, så har du med stor sandsynlighed et uhensigtsmæssigt spisemønster der igangsættes af stress.

Hvis vi ser lidt dybere på det, så kan det være at du har ‘lært’ at hvis du er stresset og tager noget at spise, så får du en lille pause. Det kan være at du har ‘lært’, at hvis du spiser, når du er stresset, så kan du klare mere. Det kan være at snacken giver dig et boost af energi. Det kan være at du har set din mor eller far reagere på stress ved at spise, og i dag tænker du slet ikke over det, for det er bare sådan det er.

Der kan være mange gode grunde til hvorfor du stress spiser, men der er ingen tvivl om at det er en kæmpe hindring i et vægttab - særligt fordi der altid vil komme stressende perioder i dit liv. Det gør der i vores allesammens liv. Det er en del af det, at være menneske. Hvis du hver gang skal reagere ved at spise ekstra og tage på, jamen så kan du selv forudsige varigheden af dit vægttab.

Derfor er det så vigtigt at få adresseret og afmonteret stress spisning, så du kan opleve stress uden at tage på. Det er lige præcis det jeg kan hjælpe dig med. Og ikke bare stress spisning, men hele problematikken med den falske sult, som spænder ben i dit vægttab. Et rigtig godt sted at starte, er ved at komme med på mit gratis årlige vægttab arrangement, som i år netop handler om blandt andet den falske sult.
‘Sådan taber du dig og holder det. De tre nøgler til at kontrollere sukkertrangen, slippe den falske sult og undgå trøstespisning, så du kan opnå et effektivt og varigt vægttab.

Foruden at implementere essensen af et godt varigt vægttab vil deltagerne lære at…

✅ Genvinde kontrollen over søde sager og andre fristelser.Så trangen ikke tager over.

✅ Genkende og slippe den falske sult, så de ikke længere går og småspiser uden grund.

✅Få kortlagt eventuelle trøstespisning tendenser, så overspisning undgås.

Tryk her www.gitteboesen.nu/2024 

Det er gratis at deltage, men der er kun et begrænset antal pladser, så skynd dig ind og snuppe din plads her.

Tryk på ‘Tilmeld dig’ og få din gratis billet.

7 nemme opskrifter til en sundere livsstil + 4 kalorielette snacks