KONTAKT

119: Jeg spiser når jeg er stresset! Hvad skal jeg gøre?

overspisning overvægt podcast psykologi stress sukkertrang sult sund søvn tanker vaner Feb 09, 2023
stress får mig til at spise mere

Jeg spiser når jeg er stresset - hvad skal jeg gøre?

Har du (også) bemærket, at du spiser mere og måske også mere usundt i de perioder hvor du er presset og føler dig stresset?

Kender du dét der med, at du har en presserende deadline på en given opgave og pludselig finder du dig selv i gang med at kigge efter *noget* i køkkenskabene?

Ved du også fra dit eget liv, at når du er i perioder hvor du enten er fysisk eller emotionelt i underskud, så er det sværere at lade fristelserne være?

Hvis ja, så er du som mange af mine nyopstartede klienter og mig selv førhen.

Men hvorfor forholder det sig egentlig således? og hvorfor er det ikke alle mennesker der har det på samme måde? Nogle mennesker stopper jo med at spise når de er under pres.
Sidst og allervigtigst - hvad kan du begynde at gøre for at ændre det?


Stress-spisning, altså at du spiser når du føler dig stresset eller presset, er for mange et stort problem. Ikke alene spiser du når du egentlig ikke har behov for mad, men du spiser også enten ekstra meget eller ekstra usundt.

 

Hvad er stress-spisning?

Stress-spisning hører til under begrebet ‘overspisning’, som er når du spiser mere end du har et reelt fysisk behov for som følge af bestemte situationer, omstændigheder eller følelser.


For god ordens skyld, vil jeg lige sige, at det er ikke nødvendigvis diagnosen stress, det kan det være, men det er det her med, at når du føler dig presset så opstår der en spisetrang.

Nogle mennesker oplever det modsatte - altså at når de er stressede så mister de apetitten og så taber de sig. Andre igen håndterer de stressede følelser på forskellig vis hvor nogle generelt er uhensigtsmæssige. Det kunne være hvis du håndterer stressede situationer ved at drikke alkohol for at slappe af eller ryge. Eller hensigtsmæssige ved måske at planlægge og prioritere og i øvrigt ikke kere sig så meget om hvor meget eller lidt man får nået.
Hvad man tyr til handler meget om ophav, genetik og vaner.

Essensen er ikke, at der er noget der er bedre eller bedst for det er i virkeligheden ene og alene dig der bestemmer og vurderer hvorvidt du finder dit eget stressniveau og stresshåndtering problematisk eller ej. Og det der stresser dig, stresser ikke nødvendigvis andre og vice versa.

Stress-spisning er i øvrigt noget jeg kan genkende fra mit eget liv, for stress-spisning var en af mine udprægede, uhensigtsmæssige spisemønstre indtil jeg slap fri af min overspisning for omkring 10 år siden.
.

 

Der er ikke en 'one-size fits all' løsning på stress-spisning

Når jeg arbejder med klienter der kæmper med stress-spisning, så er der ikke en one size fits all løsning og stress handler i øvrigt sjældent om tidsoptimering eller at noget eksternt skal ændres. Det hele, eller i hvert tilfælde langt det meste, foregår inden i personen, for kun således bliver det holdbart.

Det er en stor general menneskelig misforståelse, at andre skal ændre sig for at vi skal få det bedre. Det kan vi ikke hverken kræve eller forvente. Det samme gælder visse eksterne rammer.


Det er langt mere virksomt at arbejde med sig selv som udgangspunktet. Det er også den eneste måde det bliver holdbart på, for du vil altid være den og det eneste konstante i dit liv - alt, som i ALT andet kan tages fra dig, gå fra dig eller ændre sig.

Så når du arbejder med mig, tager vi udgangspunkt i dit liv og derfor virker det, derfor virker du så at sige og derfor får du holdbare ændringer og resultater.

Nå men tilbage til selve det at stress-spise, som i øvrigt blev stemt på som værende den følelse de fleste af medlemmerne af mit gratis vægttabsfællesskab på Facebook  ‘Det varige vægttab’ stemte på tilbage i november 2022.


Hvorfor stress-spiser du?

Det korte svar er, at det at føle sig stresset er et ubehag og dette ubehag ønsker du at slippe ved at spise.

Når vi taler om overspisning, så sker det ofte af én ud af to årsager.
Den ene årsag er at opleve mere af en bestemt følelse, for eksempel hygge, ro, glæde, tilfredshed etc
Den anden er at opleve mindre af en bestemt følelse, for eksempel tristhed, ensomhed, kedsomhed, stress mv.

Så når du overspiser som følge af stress, så skyldes det som ofte at du ønsker at slippe af med stressen eller mindske den. Stress opleves er for langt de fleste mennesker som noget ubehageligt og er du det over længere tid, har det nogle alvorlige konsekvenser fysisk og mentalt. Stress kan du lære meget mere om i episode 5 og 6 af podcasten VÆGTVINDER, hvor jeg lavede en mini-serie omkring netop stress og hvordan det spænder ben i et vægttab og andre sundhedsaspekter.

Læs del 1 her

Læs del 2 her


Så den ene årsag til hvorfor du spiser når du er stresset er, at du ønsker at slippe væk fra stressen.

Rationelt set kan vi hurtigt blive enige om, at det ikke ændrer noget at spise, men det spisningen gør er, at det giver en spisepause - et kort frikvarter - en pause fra stressen (også selvom det kun er et par mnutter). Dette kan opleves som om at det giver dig fornyet overskud til de stressende omstændigheder - men desværre er dette en falsk overbevisning.

Sommetider er der også det i det, at når du er stresset, så har du brug for meget energi til at klare opgaven/opgaverne og oveni føler du dig måske også enormt drænet.
Det bliver man, hvis der aldrig er hvile eller restitution på programmet.

Har du ovenikøbet været stresset i længere tid, får du sikkert heller ikke sovet ordentligt og derfor er du i kronisk energiunderskud. Når din krop ikke får det den har brug for, så begynder den at gøre oprør og ‘skrige’ efter energi. Hvis den ikke kan få det den har brug for, altså ro og hvile, så tager den det næstbedste, nemlig mad, snacks og hurtig energi.

Den anden årsag til at du overspiser når du er stresset er altså, at du forsøger at tilføre din krop den energi den har så hårdt brug for og er frarøvet ved at spise ekstra.

Mange oplever at vægten stiger i stressende perioder. Dette kan medføre utilfredshed, træthed og endnu mere stress - endnu mere spisning. End ond spiral at være fanget i.

 

Stress-spisning giver kortvarig lettelse, men langvarige problemer

Desværre giver det at spise når du er udkørt kun en kort momentær følelse af energi - bagefter er drænetheden tilbage. Sommetider er du endda ekstra træt, fordi du har spist for meget eller for uhensigtsmæssigt.

Selvom der ikke findes gode eller dårlige fødevarer som sådan, så forholder det sig således, at nogle fødevarer giver bedre energi, mæthedsfølelse og overskud end andre.
Her skal det også siges, at du behøver ikke være stresset fordi du har nogle presserende ydre omstændigheder. Du kan sagtens være emotionelt stresset f.eks. Hvis du har et anstrengt forhold til dine kollegaer,, hvis du er bekymret f.eks. Over børn eller økonomi. Eller hvis du og din partner gennemgår en svær tid.
Stress er mange ting og du skal derfor sætte dit eget udgangspunkt ind og bruge det du kan relatere til i dit liv fra denne artikel.

Derudover skal jeg også lige huske at sige at hvis du tager medicin ifbm din stress, så vil dette påvirke dig, ligesom sygdomme også vil.

Det er vigtigt at den hjælp du får til at opnå dit varige vægttab og liv uden stress-overspisning skal være tilpasset dig. Der skal tages hensyn til, og hånd om, hele dig.

 

 

En kostplan løser ikke problemet med stress-spisning

En fælde kvinder ofte falder i er, at de tror at når de er stressede, så kan de planlægge sig ud af det, eller endnu værre, få andre til at planlægge sig ud af stress-overspisningen, ved at få en ‘skræddersyet kostplan’ eller madplan.

Det kan siges utrolig kort: Det hjælper ikke på din stress-overspisning at få en kostplan, for stress-overspisning handler ikke om, at du ikke ved hvad du skal og ikke skal spise. Stress-overspisning er et reaktionsmønster som skal adresseres som så. Det ændrer sig ikke igennem en kostplan. Selvom du måske ville følge den en rum tid, så vil tendensen og mønsteret vende tilbage, for det er ikke blevet afhjulpet.

Så kan det være, at mønsteret skifter form, fordi du ikke længere er stresset, man så spiser du måske når du keder dig. Eller måske overspiser du når du er ude til buffet og sociale sammenkomster. Overspisningsmønstre kan og skal brydes. Enten på egen hånd eller ved at få professionel hjælp hos en professionel overspisningscoach som mig. 10 sessioner er i langt de fleste tilfælde passende- enkelte gange skal der 15 til og andre gange kan vi nøjes med 5.

 

Du stress-overspiser fordi det er blevet en vane…

Du har simpelthen gjort det for vane, at spise når du er stresset og der er bestemte triggere (igangsættere til stede).

Det kan være, at du på dit arbejde ikke har problemer med at du overspiser når du føler dig stresset f.eks. Over en opgave. Så klarer du opgaven uden noget problem. Men derhjemme når du føler dig stresset over børnene i ulvetimen eller weekenden, så tager du igen og igen dig selv i at spise, når du er stresset.

Et andet eksempel kan være hvis du stresser over din mands hjælp eller mangel på samme derhjemme, men ikke spiser på det (i stedet har du måske andre håndteringsmetoder), men på arbejdspladsen spiser du, når du ikke får den ønskede hjælp af dine kollegaer.

Og sådan kan du være i forskellige stressende situationer og nogle af dem får dig til at overspise , andre ikke.

Endnu en grund til at din stress-spisning skal håndteres som det den er: din stress-spisning.

 

Hvordan stopper jeg med at stress-spise?

Mange oplever, at bare ved at få denne nuancerede forståelse som jeg har gennemgået her i dag, begynder der at falde lidt ro på. De ser pludseligt hvordan de ikke længere stress-spiser så meget.

Så går der en periode med mindre stress-spisning eller endog helt uden, men så sker der sommetider det, at der sker noget som bidrager til ny eller yderligere stress og så ramler korthuset.

Som jeg altid siger til mine klienter: det er ikke nok at forstå hvorfor du gør som du gør eller hvad du skal gøre/undlade at gøre - for virkelig at komme problemet til bunds, skal der mere til.

 

Den overfladiske løsning på stress-spisning

Det overfladiske svar på problemet er at skue udad og prøve at ændre omstændighederne. Så f.eks. Hvordan kan jeg ændre mine arbejdstider, min hjemmebyrde eller hvad det nu er der stresser dig? Selvom det selvfølgelig er fint, så er det bare eksterne faktorer, altså ydrestyret. Når noget er ydrestyret, så er det skrøbelig og potentielt uholdbart - for hvad nu hvis du ikke kan ændre omstændighederne? eller hvis de forværrres med endnu flere stressende faktorer? Så tyr du til det du kender, nemlig overspisning.

 

Den holdbare løsning på stress-spisning

Det bedste sted at ændre noget er ved at se på det der sker i dig ift dine omstændigheder og dine mønstre. Først her bliver det effektivt og varigt. For når du kan være i en stressende verden uden at overspise eller håndtere det på andre uhensigtsmæssige måder, så står du virkelig stærkt og så har du magten så at sige.
Så er du ikke afhængig af at omstændighederne er på en bestemt måde - så er du bare afhængig af dig selv og som jeg skrev indledningsvist: Du er den eneste konstante i dit liv.

I et forløb hos mig plukker vi naturligvis de lavest hængende frugter, men vigtigst af alt så ændrer vi dig - eller du ændrer dig, så du, uanset hvad der sker i verden, omkring dig og i dig, så står du stærkt i dig selv uden at overspise og uden at adaptere andre uhensigtsmæssige håndteringsmetoder.


Dit næste skridt er nu, at begynde at identificere hvornår du stress-spiser? Hvad igangsætter din stress-spisning og hvad du har brug for?

For eksempel så stress-spiste jeg altid førhen, når jeg sad med computerarbejde der havde en deadline eller trak ud. Så tog jeg mig selv i at stå foran skabet og kigge efter ‘noget’.
Selvom jeg havde en opgave med en presserende deadline, så skulle jeg da lige have en snack med ind foran skærmen. Virkelig uhensigtsmæssigt og slet ikke rationelt. Jeg var presset på tid og valgte så at bruge tid på at finde noget at spise.

Men sådan er det jo med overspisning. Det er ikke rationelt eller ‘fornuftig’. Det er et mønster. Det gode ved at det er et mønster er, at det kan aflæres og ændres.

I øvrigt så skete min stress-spisning ofte uden at jeg var bevidst omkring det i situationen - pludselig stod jeg bare der med en håndfuld vingummier i munden.

 

Hvad gør du når du er stresset? Er der forskel på hvad du gør i forskellige stressende situationer? Hvad trigger spisning for dig?

Få det hele ud - gerne på papir og begynd at finde ud af dig selv.
Du må hjertens gerne skrive det i en mail og sende det til mig. [email protected]
Husk at referere til denne artikel hvis du gør det.

Ønsker du min hjælp til at slippe stress-spisning? Kig i menulinjen øverst på denne side eller kontakt mig via knappen øverst, så kan vi tage en snak om dine muligheder.

 Podcasten VÆGTVINDER findes også på din foretrukne podcast-lyttested som f.eks.  I-tunesSpotify mv. Søg blot efter 'VÆGTVINDER'.