141: Når stress fører til overspisning og vægtøgning (stressspisning-vægtøgning-mere stress-overspisning)
Jul 13, 2023I denne uge dykker jeg ned i et meget vigtigt emne, nemlig stressspisning og den meget uhensigtsmæssige "stress-spise-vægtøgning-mere stress" -spiral, som mange kvinder bliver fanget i.
Har du tilmed passeret de 40 år, så er der en god sandsynlighed for at du også er hormonelt stresset.
Selvom du mange steder får at vide, at du skal ændre dine omstændigheder, så er det sjældent dét, du får mest ud af ift at minimere din stressspisning.
Der hvor du kan ændre noget er ved og i dig selv - men det skal helst ikke være ændringer der kræver ekstra af dig...
For så bliver du bare yderligere stresset, hvilket er det sidste du har brug for.
Udefra-ind eller indefra-ud
Nu startede jeg med at sige, at du ikke skal satse på at ændre dine omgivelser eller omstændigheder og det er selvfølgelig lidt firkantet sagt, fordi sommetider kan der være noget at komme efter i dine omstændigheder.
Hvis du f.eks. Er stresset over den måde du bliver behandlet på i dit parforhold eller hvis du har sagt ja til at være frivillig i fire foreninger, samtidig med at du har tre børn under fem og en fuldtidsstilling? Ja, så kan der med fordel ryddes lidt op i parforhold og frivillige foreninger du hjælper.
Dog skal man altid huske at når det er noget udenfor én selv man vil ændre, så er det en udefra-ind tilgang, hvilket betyder at noget udenfor dig skal ændre sig for at du får det bedre.
Det svarer lidt til, at vi gerne vil have at alt chokolade forsvinder fra jorden overflade, for så kan vi ikke overspise det.
Det er meget bedre at tage en indefra-ud tilgang og det er også det, jeg vil lægge vægt på her i dag.
Mange af de kvinder jeg hjælper til et varigt vægttab og et liv uden overspisning er fanget i en negativ uhensigtsmæssig spiral, hvor de oplever at være stresset og som respons herpå - ofte for at få en lille pause eller et energikick - spiser et eller andet.
Dette være sig almindelig mad, men ofte er det noget sødt eller noget fedt og allerhelst i en god kombination som f.eks. Chokolade.
Med det ekstra indtag af chokolade kommer der for mange først en fortrydelse - ‘øv, hvorfor gjorde jeg nu det’, fordi chokoladen sjældent blev nydt men bare fortæret. Med tiden kommer der også en vægtøgning, da ‘chokoladeflugten’ sjældent er et enkeltstående tilfælde.
I takt med at vægten stiger, begynder kvinden ofte at stresse over at vægten stiger og måske initieres vægttabsforsøg oveni - altså endnu mere stress.
Stressspisning løses ikke med slankekure
Dette skyldes for det første, at traditionelle slankekure ofte bare stresser endnu mere, men også fordi det at spise på stress er et overspisningsmønster, som bare forværres ved slankekure, quick fixes, kalorietælling og andre overfladiske løsninger.
Ikke alene stresser vægtøgningen og det fejlslagne forsøg, men selve kosten bliver også stressende for kroppen og som jeg started med at sige, er du over 40 år så foregår der med stor sandsynlighed hormonelt stress som følge af peri-menopausen - perioden op til overgangsalderen, hvor de hormonelle udsving begynder at tage fat
Kan du se hvordan du let kan ende i en uhensigtsmæssig spiral, hvor det kan synes umuligt at komme op fra?
Hvis ja, så bare rolig. Du er langt fra den eneste om dette og nu vil jeg give dig tre overkommelige og virksomme indsatsområder du kan starte med på egen hånd.
Dine hovedmåltider.
Dårlig kost stresser dig, din krop og gør at du er tung og træt - det sidste du har brug for, for det forstærker bare din stressspisning og indtaget af eksempelvis chokolade.
Sørg for at spise 2-4 gode solide måltider.
Godt med grønt og protein, samt fedt, stivelse og lidt frugt. Med andre ord lidt af det hele. Lad være med at leve af kaffe og croissanter, selvom det er det du har lyst til - tro mig, jeg kender det. Når dine hovedmåltider er fornuftige og gode, så eliminerer du den fysiske overspisningstrang og tilbage er den emotionelle - selvom den ikke forsvinder af sig selv, så bliver den immervæk noget lettere at arbejde med, når du ikke er fejlernæret. Og ja, du kan sagtens tabe dig og samtidig spise gode, mættende måltider - faktisk er det langt det mest hensigtsmæssige. Hvis du er i tvivl hvordan, så overvej at købe mit digitale vægttabsprogram ‘stabilt vægttab’ der netop giver dig alt hvad du skal bruge og vide for at tabe dig på en hensigtsmæssige måde Tryk her og læs mere om programmet
Stressspisning løses ikke ved at 'stramme ind', tage sig sammen eller påbegynde en traditionel slankekur gør ofte både stressoplevelsen og overspisningen værre.
2. Grunden til at du spiser *chokoladen*
Når du så spiser hensigtsmæssigt til dine hovedmåltider og ender med at spise chokolade alligevel, hvad er det så for et overspisningsmønster der er på banen?
Hvad er det du i virkeligheden har brug for?
Er det blevet helt automatiseret, så du skal have professionel hjælp til at slippe det?
Når du spiser chokolade og du ikke mangler mad, altså næring, i kroppen, så er det fordi der er noget andet på spil.
3. Dine tanker omkring dig og din stress.
Noget af det der er bemærkelsesværdigt, eller skal vi sige ‘brugbart’, omkring den viden vi i dag besidder om stress, er at det rammer ikke alle. Så to kvinder kan være i præcis samme situation, men den ene kvinde bliver stresset og den anden gør ikke.
Hvad har de to kvinder til forskel?
Deres tanker.
I dag ved vi, at det er de tanker vi hver i sær gør os omkring stressoplevelsen, der skaber stressen.
Jeg har alt for meget om ørene, jeg er overvældet, magtesløs og ved ikke hvor jeg skal starte.
VS
Jeg har alt for meget om ørene, jeg føler mig overvældet, nu starter jeg med at gøre X og så må det gå som det går.
Eller
Jeg har ikke tid til mig selv, det gør mig frustreret og energiforladt
Vs
Jeg har ikke tid til mig selv for tiden, men det får jeg på et tidspunkt.
Eller
Jeg skal tabe mig 10 kilo inden september og det skal jeg bare. Ellers ser jeg herrens ud og kan ikke acceptere mig selv eller mit udseende.
Vs
Jeg tilstræber at tabe 10 kilo inden september og er fast besluttet på at gøre det på en hensigtsmæssig måde. Jeg vælger at være glad for hvert et kilo jeg har tabt.
Kan du se det?
Dette er jo bare helt firkantede, unuancerede eksempler, det er jeg godt klar over, men det er for at tegne billedet af, hvordan vi sommetider kommer til at spænde ben for os selv, frem for at hjælpe.
At stresse sig selv yderligere med stressende tanker gør intet godt. Det bidrager kun til mindre trivsel, flere konsekvenser og yderligere stressspisning.
Stressspisning er et af de mere komplekse spisemønstre ud af de i alt 48 identificerede spisemønstre, som jeg hver dag hjælper kvinder med at afmontere.
Vil du have min hjælp til at afmontere din stressspisning eller er du nysgerrig på om et forløb hos mig er det rette for dig.
Så kan du lige nu booke en gratis, uforpligtende, afklarende samtale - se menuen øverst på siden.