206: Symptomer i overgangsalderen 1/2

Lyt artiklen på podcasten VÆGTVINDER via Spotify ved at trykke på playknappen.
Foretrækker du Apple Podcast tryk her

Husk at følge podcasten så du ikke går glip af mine bonusepisode, der kun udgives til faste følgere (gratis).

Hedestigninger, hårtyndhed, fordøjelsesbesvær og søvnproblemer er alt sammen noget, du som kvinde i og omkring overgangsalderen kan opleve – men hvorfor får du egentlig disse symptomer? Hvad er det helt præcist, der finder sted?

Symptomer i overgangsalderen – derfor får du dem

Som du måske er klar over, har jeg her i 2024 skrevet en bog, Vægttab i overgangsalderen, som udkommer her i slutningen af året. Jeg er derfor fuldt opdateret på, hvordan det kan påvirke dig at være 40+, og hvad du kan gøre ved det. Det har jeg nu også været i forvejen, da det er overgangsalderen, jeg har specialiseret mig i. Men når man skal sammenfatte al sin viden i en bog, er det nødvendigt at gennemgå de nyeste studier for at sikre, at det, man formidler, er korrekt – eller sådan har jeg det i hvert fald.

I denne og næste uge kan du følge med i en lille mini-serie om symptomer i overgangsalderen. Denne uge ser vi på, hvad der forårsager dem, og i næste uge tager jeg de tre hyppigste symptomer op og fortæller lidt om, hvad de er, og hvad du selv kan gøre.

Så lad os se lidt på symptomer i overgangsalderen.

Hvad er symptomer?

Først og fremmest vil jeg lige runde selve ordet "symptomer". Ordet "symptomer" er en betegnelse for tegn eller signaler, som kroppen viser, når der er noget galt, som for eksempel ved sygdom. Symptomer kan være fysiske, som f.eks. feber, smerte eller hoste, eller psykiske, som f.eks. angst. De fungerer som advarsler eller indikationer på, at der kan være en underliggende medicinsk tilstand, som kræver opmærksomhed eller behandling.

Og det er jo egentlig ikke sådan, det er i overgangsalderen. Der er ikke noget galt med dig. Din krop er "bare" ved at gennemgå nogle hormonelle forandringer, hvilket medfører, at den reagerer anderledes end normalt, og at du mærker den på en anden måde. Det er egentlig kun, hvis dine symptomer er i en kategori 3, at man kan sige, det er egentlige symptomer. Kategorierne inddeler overgangsalderens følger af de hormonelle forandringer, hvor kategori 3 er der, hvor du er værst plaget – enten i omfanget af symptomer eller i intensiteten. Det er her, de kan betegnes som 'invaliderende'.

Men symptomer er nu engang det ord, de fleste forstår og bruger, så det gør jeg naturligvis også her.

Hvorfor får du symptomer i overgangsalderen?

Efter du har rundet de cirka fyrre år, begynder dine hormoner så småt at ændre sig, fordi du inden længe ikke længere skal være i stand til at reproducere dig, altså få børn. For mange andre dyrearter forholder det sig således, at når de ikke længere kan få børn eller unger, så dør de. Sådan har naturen ikke vurderet, at det skal være for os mennesker og enkelte andre dyrearter, så vi kommer i overgangsalderen.

Helt konkret sker der det, at de mange millioner af æg, du har båret i din krop lige siden, du var et foster i din mors mave, nu er ved at slippe op, og din cyklus bliver påvirket. Når jeg siger cyklus i denne forbindelse, så er det selvfølgelig din menstruationscyklus, men det, jeg særligt tænker på, er de hormoner, der er involveret i den.

For dig, der kan huske tilbage til biologitimerne i gymnasiet, så kan du måske huske, at menstruationscyklussen er en månedlig proces, der varer ca. 28 dage og forbereder kvindens krop på en mulig graviditet.

Cyklussen består af fire faser:

1. Menstruation, hvor livmoderslimhinden afstødes som menstruationsblod.
2. Follikulær fase, hvor FSH stimulerer modningen af follikler i æggestokkene.
3. Ægløsning, hvor LH udløser frigivelsen af et modent æg, som kan blive befrugtet og potentielt udvikle sig til et barn.
4. Lutealfase, hvor progesteron fra corpus luteum forbereder livmoderslimhinden på graviditet.

De fire nøglehormoner – FSH, LH, østrogen og progesteron – arbejder sammen for at regulere cyklussen og muliggøre graviditet.

Det hormon, de fleste tænker på i overgangsalderen, er østrogen, men det er i virkeligheden misvisende, da flere symptomer skyldes faldet i progesteron. Derudover er østrogen ikke bare ét hormon, men flere, nemlig østradiol, østriol og østron, og det er særligt østradiol, der er interessant i denne sammenhæng.

Alt dette blot for at sige, at der er flere hormoner involveret, og så snart vi har med hormoner at gøre, har vi også med et komplekst samspil at gøre. F.eks. kan et fald i østradiol påvirke dit kortisol (stresshormon) niveau, og derfor kan det være rigtig svært at sige med sikkerhed, hvad dine symptomer skyldes. Er det overgangsalder, eller 'bare' aldring, eller er det noget i 'livet' – eller endda sygdom?

Helt fejlagtigt tror mange, at østrogen kun påvirker underlivet, men det kunne ikke være mere forkert. Rundt omkring i hele kroppen har du receptorer, der passer til forskellige hormoner. Som jeg skriver i min kommende bog, kan du se dem lidt som små låse, hvortil der passer forskellige nøgler (hormoner) – der skal den rigtige nøgle til for at åbne låsen, så den celle eller det væv, hvor receptoren sidder, aktiveres og kan udføre sin funktion som normalt.

Når dine hormonniveauer i overgangsalderen ikke længere er de samme som før, påvirkes cellerne anderledes, og det er det, der forårsager dine symptomer.

For eksempel har du østrogenreceptorer – og mange af dem – i dit fordøjelsessystem. Så når dine østrogenniveauer begynder at svinge, kan du pludselig opleve fordøjelsesgener, selvom du aldrig har haft dem før, eller de gener, du havde tidligere, kan blive væsentligt forværret. Det er blandt andet derfor, du kan blive oppustet, få mavekneb og opleve anstrengende toiletbesøg.

Der er nogle symptomer, der er en direkte konsekvens af faldet eller ændringen i hormoner, og der er andre symptomer, der er en indirekte konsekvens af hormonfaldet. Og så er der de symptomer, som "bare" skyldes, at du bliver ældre.

Jeg vil gerne understrege noget meget vigtigt, når vi taler om fald og udsving i hormoner. Du har altid haft udsving i dine hormoner – dine østrogenniveauer kan svinge med mere end 30%, inden du kom i overgangsalderen. Og dine hormoner i overgangsalderen falder ikke i en lige linje; du kan opleve både fald og stigninger, udsving og fluktuationer – og det er derfor, dine symptomer også kan svinge meget. Flere af mine klienter kan have dage med voldsomme hedestigninger, og så kommer der en periode, hvor de ikke mærker så meget, og så, bom, kommer det tilbage igen.

Sådanne forskelligheder og niveauer gør klart, at overgangsalderen bliver en utilregnelig periode. Derfor kræver den særlige forbehold og indsatser, men heldigvis er der meget, du kan gøre for at afhjælpe dine symptomer. Overgangsalderen kan sagtens vare 10 år eller mere.

Er det overgangsalderen eller bare aldring?

I dag har vi en række symptomer, som vi de facto ved skyldes selve de hormonelle forandringer – hedestigninger er én af dem. Der er flere årsager til, at vi ved det, blandt andet fordi funktionen er direkte hormonbetinget, eller fordi man kan se, at kvinden efter overgangsalderen i den sene postmenopausale fase ikke længere plages af dem. Hjernetåge er et andet eksempel.

Men så er der en række symptomer, som både kan skyldes hormonelle forandringer, men også bare det faktum, at du ældes, og din krop bliver ældre. Et helt simpelt eksempel, for nu ikke at gøre denne episode alt for langhåret, er hårtyndhed. Både mænd og kvinder oplever, at hårets karakter ændrer sig i takt med alderen.

Et andet, mere komplekst eksempel er tab af muskelmasse, en proces kendt som sarcopeni. Det er i første omgang et direkte resultat af aldring. Men på grund af de indvirkninger og hormonelle forandringer, som overgangsalderen medfører, kan kvinder tabe yderligere muskelmasse – eller 'forværre' sarcopenien.

Og så har vi også en tredje faktor, som jeg synes bliver overset, når vi taler om overgangsalderen, og det er, at livet i denne alder – altså mellem cirka 40-60 år – kræver rigtig meget. Forstået på den måde, at de fleste i den alder har et arbejde eller en karriere med fuld fart på og mange opgaver. De har børn, måske store børn, og store børn har også behov. Som mor stopper ens bekymringer om børnene jo aldrig, og har man et barn, der har det svært eller har ekstra behov, så kommer der pludselig rigtig meget pres på. For slet ikke at tale om, at man også kan have aldrende forældre, hvor man som datter gerne vil give lidt igen til de personer, der passede på en selv, da man var lille. Og som ‘icing on the cake’ har mange af os det med at have høje forventninger til os selv, måske endda helt urimelige forventninger. Så er ‘the mental load’ en ting – uanset hvordan vi vender og drejer det, så er der mange ting, man skal huske, holde styr på og har et udefinerbart ansvar for som kvinde i 2024.

Der er pres på i forvejen, også selvom vi tog de hormonelle forandringer og den naturlige aldring ud af spillet.

Hvad kan jeg gøre ved mine symptomer?

Overordnet set kan du tage forskellige veje og også lave kombinationer.

Som bekendt kan du få hormonbehandling, der kan afbalancere nogle af de forskydninger, fald og udsving, der finder sted. Det kan du få som systemisk behandling eller lokal behandling, hvilket er noget, du samarbejder med din læge eller gynækolog om. Mange kvinder finder god lindring ved hormonbehandling, da det reelt er en erstatning for ‘det, der mangler’. Men som med al anden behandling er der også nogle, der har dårlige erfaringer med det.

Du kan også få symptombehandling hos din læge. For eksempel er noget som Veoza kommet på markedet, som adresserer de vasomotoriske symptomer, såsom hedestigningerne, men uden at indeholde hormoner. Du kan også få medicinsk hjælp til søvnen.

Der er også kosttilskud. Nogle kosttilskud kan hjælpe, og mange oplever en effekt. Men som det er med kosttilskud, er det lidt af en jungle at finde rundt i – både hvad du skal tage, hvilke forbehold der er, og om de virker hos dig. Nogle har fint mod på kosttilskud og vil gerne prøve det, mens andre ikke vil tage det. Uanset om du har hørt, at kosttilskud virker eller ikke virker, er der mere nuancering til det, når det kommer til overgangsalderen. Det handler om både biologiske og psykologiske faktorer – det kan jeg komme ind på en anden dag.

Som 'sidste' indsatsområde vil jeg påpege din kost og livsstil, for den kan have stor indflydelse på dine symptomer. Faktisk er det også her, du selv kan gøre allermest, særligt hvis du tager din 'mentale livsstil' med i spil.

Men det er også det, der kan være sværest. Både fordi det kræver mere end blot at indtage f.eks.

En pille, men også fordi symptomerne netop gør, at du ofte mangler overskud. Så i stedet for at slå dig selv oveni hovedet med alt det, du ikke gør, så se, om der er noget, du kan gøre. Kan du tage et lille skridt i en mere hensigtsmæssig retning? Kan du sætte lidt ind over for kosten, eller passe lidt bedre på dit velvære? Vi kvinder i denne aldersgruppe har sjældent lært at prioritere os selv og varetage egne behov før andres. Og vi har endnu sjældnere lært at bede om hjælp.

Din kost og livsstil påvirker dig selvfølgelig, og naturligvis også vægten, men i den grad også søvnen, fordøjelsen og overskuddet. Rigtig mange tror, at i overgangsalderen skal du til at forbyde dig selv en masse fødevarer for at undgå symptomer. Og selvom vi ved, at store indtag af sukker eller alkohol kan forværre det, så kan det faktisk være direkte uhensigtsmæssigt helt at forsøge at undgå sukker i din kost i overgangsalderen.

Din overgangsalder er ikke bare overstået på et par måneder – for de fleste tager det flere eller mange år. Hvis du gerne vil have hjælp til at gå igennem den på den bedste, sundeste og mest tilfredsstillende måde, så lad mig hjælpe dig – tag et kig her

De tre faktorer – overgangsalder, aldring og ‘livet’ – kan påvirke dig på ens lignende måder både i fysikken, i dit mentale helbred og på vægten. Og netop vægten er mit primære fokus her i podcasten. Men du kan ikke hjælpe en kvinde i overgangsalderen med et varigt vægttab, hvis du ikke har styr på alt det andet, der finder sted – de hormonelle forandringer, aldringen med videre.

Og hvad skyldes vægtøgningen i overgangsalderen egentlig? Det kommer jeg mere ind på næste uge her i podcasten, for der skal det nemlig handle om nogle af de symptomer, der kommer i denne periode af livet. Selvom vægtøgning ikke er en sygdom, så er det alligevel meget relevant for dig at vide, hvad der forårsager det – og hvad du kan gøre for at afhjælpe det.