KONTAKT

146: Når vægttabet ikke går som planlagt (en snak om dét at fejle).

overspisning podcast psykologi tanker vægttab yoyovægt Aug 17, 2023
Mindset i det varige vægttab

Det vellykkede, varige vægttab kommer ikke uden fejl og modstand.

Derfor er det også alfa og omega, at dit mindset, altså din tankegang, er ‘indstillet’ korrekt.

For det kan være rigtig svært at holde ved, når du møder modstand.

Det kan være rigtig svært at være okay med at fejle, når du nu bare gerne vil have at det hele kører ‘perfekt’.

Det vil jeg kaste lidt lys over i denne uge og dykke ned i den ene ting, du må være villig til at gøre, for at dit vægttab bliver varigt.


Pendulerer du mellem ‘gode’ og ‘dårlige’ perioder i dit vægttab?

Et mønster jeg meget ofte ser hos kvinder, inden de kommer i forløb hos mig, er det jeg kalder penduleringsmønster.

I et penduleringsmønster, går du fra en periode hvor det går rigtig godt. Du spiser sundt, undgår overspisning og taber dig. Til en periode hvor det går dårligt, du kommer ud af den gode rytme, overspiser og tager på igen.

Det er som om der ikke er nogen gylden middelvej. Det går godt eller skidt. Det er enten eller, sort, hvidt, alt eller intet.

Problemet med dette mønster er, at det aldrig leder til et varigt vægttab.
Så snart det ikke kører. Så snart du ikke er i ‘den gode’ side af penduleringen, så tager du på - uanset hvor selvsikker du end følte dig, da det gik godt.
Når du er inde i den gode rutine, ligger tanken i baghovedet ‘hvornår mon jeg falder i igen’. Det er enormt stressende og gør at du aldrig er rolig i dit vægttab - heller ikke selvom det går godt.

 


Er du villig til at fejle?

Jeg har hjulpet kvinder i over 10 år med at opnå et varigt vægttab og et liv uden overspisning og selvom hver en kvinde er unik, så er der er et par fælles karakteristika der ændrer sig, for de mange kvinder hvormed det lykkes, at komme ud af penduleringsmønsteret.

De kvinder er villige til at fejle.

Det lyder enormt simpelt og alligevel så svært.

Det er meget sjældent, at en kvinde starter med at være villig til at fejle i et forløb. Det er noget af alt det der ændres undervejs, når hun finder ud af, at det er gennem fejlene at det varige vægttab opstår.

For at fejlene bliver brugbare må de aldrig bruges til at skælde ud, bebrejde eller udskamme med. Ligesom de heller ikke skal ignoreres.

De skal bruges til at lære af.

En fejl ikke er en fejl i et forløb hos mig. Det er god data. Det er noget vi tager ved lære af. Det er noget data vi bruger, til at sikre os dit varige vægttab.

Når du er i et forløb hos mig, så er du først og fremmest i tæt kontakt med mig. Vi taler sammen - ikke noget med lange e-mails eller beskeder. Det skrevne ord kan så let misforstås.
Det er i dialogen, at udviklingen sker. Det er i dialogen at jeg kan hjælpe dig.

Men lad os sige, at du har en overspisning et par uger inde i et forløb.
Overspisning er, når du spiser selvom du ikke har et fysisk reelt behov for det. Denne spisning er drevet af situationer, følelser eller omstændigheder.

Grunden til overspisningen kan være dyb, mørk og traumatiserende som f.eks. Du overspiste fordi du blev mindet om en barndom, hvor du blev udsat for groft omsorgssvigt og misbrug.
Eller den kan være ultrasimpel og let, som f.eks. Jeg overspiste lasagne, fordi det smagte så godt og jeg følte det var lang tid siden.
Og så kan det selvfølgelig være en masse midt i mellem.

Har du en alt-eller-intet tilgang kan selv det mindste fejltrin resultere i at du overspiser, ryger af sporet og tager på igen.

 

Har du haft en overspisning, så handler det ikke om at du skal udskammes, tage dig sammen eller bare fortsætte.

Så tager vi først ved lære af, og ser på, hvad gjorde udfaldet.
Ved at kende udfaldets detaljer, kan vi spore os ind på, hvad der kan læres og hvordan vi kan sikre os, at du står stærkere næste gang du er i en lignende situation.

Det er i fejlene, at det tydeliggøres, hvad du kan ændre, hvad der bare er og hvad der skal øves på.

I at være villig til at fejle, ligger også at have ‘uperfekte’ dage, hvor tingene ikke går efter planen.

Noget af det der er et tydeligt kendetegn for at du stadigvæk er fanget i penduleringsmønsteret er, at du lader dig slå ud af en dårlig dag, et ‘forkert’ måltid eller bare en ekstra bid kage.

Det handler ikke om, at du er svag eller skrøbelig. Ofte handler det om, at du har været igennem så mange vægttabsnederlag, at blot tanken om endnu en fiasko er ubærlig.


Det kan også skyldes at du er perfektionistisk anlagt og har en alt-eller intet tankegang.
Og det er der intet i vejen for. Det er ofte et stærkt træk, der har gjort at du formentlig er kommet langt her i livet. At du har en masse områder i livet hvor du, og det, fungerer rigtig godt. Der er styr på sagerne. Bare ikke lige når det kommer til mad, spisning og vægttab. Så er perfektionisme og alt eller intet et benspænd.


Et vægttab kan være effektivt, sundt og varigt, men ikke perfekt.

Du kan ikke tabe dig perfekt.
Du kan ikke kun spise en kost der dikterer alt eller intet.
Eller lad mig rette, det kan du godt, men det er enormt stressende at være i og alt den madstress, som det hedder, trækker både ned i kvaliteten af dit liv, men også længden.

Så selvom det føles rart, at gøre alt perfekt nu, så har det alvorlige konsekvenser.

Grunden til at det er svært, er heller ikke, at du ikke kan spise sundt.
Nej, det skyldes at du er bange for hvad der sker, når du træder ved siden af.
Et lille fejltrin kan have en gigantisk negativ sneboldeffekt, som gør at du ryger lige lukt over i det gamle, usunde, dårlige spisemønster igen.
Du tager på og det er ikke til at holde ud.

Du føler at du har to valg. Enten at holde dig selv i meget kort snor og spise ‘perfekt’. Eller at tage på. Enten eller. Alt eller intet. Den ene side af pendulsvinget eller den anden.

Du er fanget. Det er stressende. Det er nedslående.

Ja, jeg er lidt dramatisk, men det er sådan rigtig mange kvinder har det.


Én ting er at vide... Det er en helt anden ting at gøre’.

Det er ikke fordi de ikke vil fejle. De er bange for konsekvenserne, altså sneboldeffekten og langt de fleste kan sagtens se det, når jeg forklarer.

Men så er der lige dét der med at føre det ud i livet.
Det er svært.

For som jeg plejer at sige ‘én ting er at vide. Det er en helt anden ting at gøre’.

Jeg ved ikke, hvor mange gange jeg har sagt til mig selv, før jeg lykkedes med mit varige vægttab, at 'jeg ved jo udmærket godt hvad jeg skal gøre, jeg gør det bare ikke’.

 

At være villig til at fejle betyder også at du ikke giver op.

Så du skal altså være villig til at fejle for at lykkedes med et vægttab. For det betyder også at du fortsætter.

Du giver ikke op.

Så længe du fortsætter, så kan du ikke, ikke lykkes.

Så går du ikke over i den dårlige side af pendulet, men holder dig mere til midten.
Den gyldne middelvej. Dér hvor det varige vægttab rent faktisk eksisterer.


Find læringen.

Når der sker en fejl, så er det ikke bare ‘tibage på hesten’ igen. For det er der ingen læring i.

Det er der kun viljestyrke i, og det løber du tør for.

I stedet er det mere, hvad skal der ændres ved hesten?, eller rytteren?, for at der går længere tid, inden du falder af igen.


Som jeg ofte siger til mine VÆGTVINDERE i starten: Du skal være villig til at fejle, ellers kan jeg ikke hjælpe dig.
Det giver for de fleste lidt mismod til at begynde med, men da jeg kun arbejder med det varige vægttab, altså et vægttab der holder, er det en præmis. Så snart vi når lidt hen i forløbet, er der ikke én kvinde på VÆGTVINDER, der ikke kan se meningen og værdien i det.

Det er blandt andet derfor at succesraten er så høj hos mine deltagere.

For et succesfuldt, vellykket vægttab er ikke et perfekt vægttab, for ingen er perfekte.

Læs mere om VÆGTVINDER her