194: Din vægttabsapp virker ikke på den lange bane
Jul 18, 2024Jeg stiller dig en række spørgsmål omkring vægttab, som du skal besvare - inde i dit hoved. Hvorfor finder du ud af bagefter.
Er det bedre at spise 3 gulerødder eller 100 g chokolade (det svarer til en Rittersport), hvis du vil tabe dig?
Ja
Skal du spise flere eller færre kalorier end du forbrænder, hvis du ønsker et vægttab?
Færre
Er der størst sandsynlighed for at opnå et vægttab ved at spise 1 eller 2 portioner til dine måltider?
1 portion
Hvad indeholder flest kalorier pr 100 g vindruer eller chips?
Chips
Hjælper det at træne, hvis du ønsker et vægttab?
Ja
Hvis du skifter alkohol ud med light sodavand, vil du så spare kalorier?
Ja
Hvad er bedst at spise hvis vægttab er målet? Salat med kylling eller en familiepizza med ekstra ost?
Salat med kylling
Er det en god idé at snacke chokolade foran tv'et om aftenen hvis du gerne vil gå ned i vægt?
Nej
Hvad forbrænder mest, at ligge på sofaen en hel dag eller gå ud i haven og ordne bede?
En tur i haven
Er æbler eller vingummier bedst som sød snack i et vægttab?
Æbler
Nå, hvordan gik det så? Hvor mange svarede du rigtigt på?
Alle spørgsmålene handlede om, hvad der er bedst at gøre i et vægttab. Det var viden omkring vægttab og mit bud er, at du svarede rigtigt på dem alle - hvis ikke alle sammen, svarede du formentlig rigtigt på de fleste.
Hvad betyder det? At du har en god viden om vægttab. Du ved langt hen ad vejen godt hvad der skal til. Du ved godt at det er bedre at spise vindruer og æblebåde, frem for chips og chokolade. Du ved godt at det er bedre at bevæge dig end at sidde stille på sofaen. Du ved godt at det er en god idé at nøjes med en portion mad til måltiderne og en gang imellem skifte alkoholen ud med en light sodavand.
Alt det ved du godt!
Og det er det, du skal vide for at tabe dig.
Du mangler ikke viden omkring vægttab.
Du mangler at få din viden omsat til hverdagshandlen.
Til at du gør det der hjælper dig med et vægttab på daglig basis. Du mangler at få din viden godt implementeret.
For man kan sagtens vide hvad man skal gøre, men uden at kunne gøre det.
Det er også derfor jeg bliver ved med at sige: Du har ikke brug for en app der fortæller dig hvad du skal spise. Det ved du godt selv.
I øvrigt, jo mere du lader en app - eller et andet menneske - diktere hvad du skal spise, jo dårligere bliver du til selv at finde ud af det.
Og det er ikke den viden der hjælper dig i de svære stunder.
Du har med garanti før prøvet at være i gang med et vægttab og så komme hjem en eftermiddag, eller sidde en aften og pludselig få lyst til at spise et eller andet. Lad os sige en knækbrødsmad eller noget chokolade. Du ved godt, at i forhold til dit vægttab, så skal du ikke spise det, men det er som om du ikke rigtigt kan lade være. Måske laver du dig en portion skyr eller noget andet som alternativ, men egentlig skulle du slet ikke spise på det tidspunkt. For du har egentlig fået det at spise du skulle.
Og hvorfor lader jeg så ikke bare være med at spise?
Eller omvendt i andre stunder, spiser det jeg godt ved jeg skal?
Se dét er jo det vigtige spørgsmål.
Du gør det ikke bare, fordi der kommer nogle vaner og nogle mønstre i vejen, som forhindrer dig i at gøre det. Det kommer for de fleste i vejen som det jeg kalder spisetrang - eller mere specifikt for nogle sukkertrang. Når spisetrangen dukker op, så er du ikke i stand til at vige fra den - ikke uden kamp.
Dét er de bagvedliggende mekanismer - det er det der er årsagen til at du gør som du gør i situationen. De bagvedliggende mekanismer overruler din viden. Det er dem der får dig til at lede i skabene efter noget spiseligt når du keder dig. Det er dem, der får dine tænder til at løbe i vand efter noget om eftermiddagen, selvom du godt ved at det ikke er spisetid lige nu. Det er dem, der får dig til at spise ekstra, når du skal hygge lidt.
Det er derfor du kan sidde og tænke ‘jeg burde lade være med at spise denne muslibar, men jeg gør det alligevel for jeg kan ikke lade være’.
Det er trang, det er mekanismerne - og dem vil ingen app nogensinde kunne hjælpe dig med. For appen er en robot - du er ikke en robot og grunden til at du har de mønstre, vaner og mekanismer er netop fordi du ikke er en robot, men derimod et menneske.
Og jo mere du slås med de mekanismer frem for at få dem løst og ændret, jo mere gror de fast. Det betyder at den kamp du løber ind i når du f.eks. Anvender en app, den kamp vil du tabe - før eller siden stopper du med at bruge appen.
Det sker når du har fået nok, så tager du på og kan senere starte forfra - og gør du det igen med den samme app eller lignende ender du i samme situation.
For i starten kan du godt bruge appen - i starten har du din opstarts motivation. Opstartsmotivation holder dig kørende i starten og den kan til gengæld overrumple de bagvedliggende mønstre, vaner og mekanismer. Men så snart opstarts motivationen forsvinder - for det gør den, så har vi balladen.
Hvis dit eneste redskab her er en app der fortæller dig hvad der er bedst at spise - altså det du faktisk godt ved i forvejen, så er du på den.
Så bliver det en kamp mod trangen og ikke en løsning af årsagen til trangen. Og den kamp slider på dig, så du til sidst mister gejsten og giver op.
Jeg siger ikke, at du ikke må bruge en app, bare lige for at være helt tydelig. Men jeg siger, at en app aldrig kan hjælpe dig med mekanismerne bag din spisning. Din app formidler viden - den viden du har i forvejen.
Men min app giver mig opskrifter!
Og det kan være rigtig fint med noget inspiration - men bare lige som en public service. Prøv at google og skriv f.eks. Sund aftensmad på under 30 minutter eller aftensmad med laks, så kommer der 10.000 muligheder frem. Meget mere end en app kan give dig.
Men min app fortæller mig hvor meget jeg har spist!
Og det kan også være rigtig fint, hvis du har brug for det. Men igen, appen forhindrer dig ikke i at spise en række chokolade en torsdag aften, hvor trangen kommer på banen. Jovist i starten, men ikke på den lange bane. For med tiden vinder mekanismerne kampen.
Men hey, det gode er jo at mekanismerne kan ændres. Mønstrene kan ændres. Og når først de er ændret, så behøver du ikke længere frygte uønsket spisetrang eller være bekymret for vægtøgning - for det er jo dem der afgør hvorvidt du eksekverer på din viden eller ej.
Hvis det her på nogen måder ræsonnerer med dig og du gerne vil blive endnu klogere på hvad det så er for nogle mekanismer der er i dig der spænder ben, så gå ind på gitteboesen.nu/quiz og tag testen ‘hvad står i vejen for dit vægttab’. Den tager 3 minutter og er gratis. Når du har taget den får du nogle forslag til hvordan du kan begynde at ændre mekanismerne, så de ikke længere spænder ben.
Du kan også se frem til slut august hvor jeg åbner op for VÆGTVINDE-forløbet, så hjælper jeg dig hele vejen igennem processen, så du opnår et varigt vægttab.