120: 'Så kan det også være lige meget!' Lader du 'What-the-heck-effekten' ødelægge dit vægttab?

Går du også og tror, at dét der er svært i dit vægttab er alle de fristelser der byder sig til?
Kagen på jobbet, julefrokosten, cafeturen, besøg hos familie og venner eller aften-/weekendhyggen i sofaen?

Ja? Så tager du fejl!

Ganske vist bidrager førnævnte ikke just til at det bliver lettere, men det er faktisk ikke disse ydre omstændigheder der gør det svært - for det er jo ikke alle mennesker der har svært ved at sige nej.

Så hvad er det der spænder ben?

For mange mennesker kan det siges med en enkelt sætning:

“For pokker! Så kan det også være lige meget! NU har jeg spist *indsæt selv* og ødelagt det hele... Så kan jeg jo ligeså godt fortsætte med at spise kagen / pizzaen / slikket / isen /lasagnen eller *hvad det nu er du spiser* “

Kender du det?
Hvis ja, så kender du sikkert også til andre lignende sætninger som:

“Jeg stopper først når posen er tom”
“Jeg kan ikke bare nøjes”
“Så længe jeg endnu ikke har smagt det, så går det fint”
“I perioder går det godt - i andre perioder kan jeg slet ikke styre mig selv”

Det her med at tænke/sige “så kan det også være ligemeget” og så spise løs, det er et velkendt fænomen - særligt indenfor overspisning.

Faktisk er det så velkendt, at det har sin helt egen term nemlig ‘‘what-the-heck’-effekten.

Termen stammer fra det engelske udtryk ‘what the heck’ eller ‘what the hell’, som kan oversættes til noget i stil med ‘Hvad fanden!?’ underforstået: Nu hvor jeg alligevel har gjort eller spist X, kan jeg lige så godt fortsætte'

What-the-heck-effekten er generelt set langt værre for dit vægttab end hvor mange fristelser du bliver udsat for.

For hvis en fristelse nu bare betød, at du tog en lille smagsprøve eller nød et enkelt stykke kage i ny og næ, så ville du formentlig ikke være et sted nu, hvor du ønsker at tabe dig.

Mange af mine klienter har arbejdspladser, hvor der ofte er fristelser.

F.eks. Er en stor andel af mine klienter sundhedsprofessionelle, herunder sygeplejersker, og af årsager jeg ikke skal gøre mig klog på, er der ofte kage i sygerplejerskers pauserum.
I starten er det store problem altid ‘kagen på jobbet’, men relativt hurtigt får mine klienter ændret vanen med at spise kage og så snart ‘what-the-heck-effekten’ også er afmonteret på forløbet så rykker vægttabet ofte ret stærkt.

Kagen står der altså stadig, men vanen og ‘what-the-heck’-effekten er forsvundet og derfor kunne der i princippet stå alverdens lækre kager foran hende og hun ville ikke længere skulle kæmpe mod fristelsen.

Så what-the-heck-effekten får dig altså igen og igen til at tænke sætninger som ‘Nu har jeg ødelagt vægttab/dagen/den sunde stime. Så kan jeg lige så godt fortsætte med at spise. I morgen må jeg tilbage på hesten igen’

Men næste dag eller et par dage senere, så gør du præcis det samme igen og på den måde kan du let blive fanget i et uhensigtsmæssigt mønster eller slet og ret give op, fordi du alligevel ikke formår at holde noget mere end et par dage.

Ikke alene er dette enormt drænende og opslidende rent mentalt, men vægten rykker sig heller ikke eller også kører den op og ned som en yoyo - afhængig af hvor længe det står på.

Så mit første vigtige budskab i denne artikel er at sådan behøver det ikke at være - ‘what-the-heck-effekten’ behøver ikke at være en del af dit liv og dermed spænde ben for dit vægttab.

For hvis du tænker over det er det er aldrig lige meget.

At tænke ‘så kan det være lige meget’ er i princippet at sige ‘det er lige meget om jeg spiser 50 eller 2000 kalorier’ - selvfølgelig er det ikke det, men her er det, at vi skal på banen for at ændre denne automatiske respons, som mange af mine klienter, og jeg selv førhen, har kæmpet meget med.

“Tak Gitte, det kan jeg godt se rationelt, men det hjælper mig ikke når jeg står i situationen og jeg virkelig tænker og føler ‘nu kan det være ligemeget, jeg kan ligeså godt fortsætte’.

Hvornår rammer ‘what-the-heck’-effekten?

Ofte sker der det ved what-the-heck, at du har en kur, en kostplan eller en eller anden metode du følger, for at leve sundt eller for at tabe dig.

Og så sker der det der altid sker her i livet; der sker noget som ikke passer ind i din plan.

Måske er én der har fødselsdag på jobbet og derfor deler kage ud.

Du tænker ‘Det burde jeg ikke, men nu hvor hun har gjort sig den ulejlighed, så kan jeg ikke sige nej’. Du spiser kagen og imens eller bagefter tænker du ‘mums det smager godt’ efterfulgt af ‘åh for fanden, nu har jeg ødelagt det hele. Jeg var ellers lige så god’.
Så kommer den indre dialog ‘Jamen der skal jo være plads til lidt kage, det siger Gitte også. Men nej, havde jeg nu ikke spist det, så ville jeg have tabt mig’ og sådan fortsætter det i tankerne…
Lige indtil what-the-heck-effekten slår til og du tænker ‘nu kan jeg ligeså godt fortsætte’.

Sommetider kan den indre dialog vare længe. Andre gange har du knap nok sat tænderne i kagen, før end at du tænker ‘nu kan jeg ligeså godt fortsætte’.

Mange tidligere slankekure øger risikoen for what-the-heck.

Hvis du har været på mange diæter og slankekure med kalorietælling, restriktive planer og forbud, så kan et enkelt lille stykke gøre hele udfaldet.
Hvis du har et meget skævvredet forhold til mad og spisning, så kan det at du tager en bid være nok til at få dig til at tænke sådan og gøre at du ender med at overspise.

Og har du det sådan, så vil jeg anbefale dig at få hjælp - det ER et meget stressende sted at være og det ER meget svært at tabe sig på en holdbar måde, hvis man er plaget.. Alt eller intet tilgangen bidrager ikke til ro eller til at slippe overspisning - tværtimod.

Ikke sjældent modtager jeg kvinder i klinikken,  der er så plaget af 'what-the-heck-effekten' at blot en enkelt stykke er nok til at de kaster det hele overbords og ender i en overspisning.

‘What-the-heck’ starter med din tilgang

Modsat hvad mange tror, så kommer ‘what-the-heck’-effekten ikke ud af det blå. Den starter ofte længe før end du overhovedet har sat tænderne i noget. Den starter allerede ved den tilgang du bruger til dit vægttab.

‘What-the-heck’-effekten kommer, når du bryder med de aftaler du har indgået med dig selv.

Så hvis du lever efter en meget striks, skrap eller rigid vægttabsmetode som f.eks. Kalorietælling eller keto, så er det meget let at bryde de aftaler der er - simpelthen fordi der er så mange og de er så strenge.

Men hvis du derimod har en tilgang, hvor der er plads til den gode dessert, en pose med chips en fredag aften eller en ekstra portion af din yndlingsret - bare en gang i mellem, så står du langt bedre ift ‘what-the-heck’.

Jo lettere, mere overskuelig, overkommeligt og hverdagsvenligt du kan gøre dit vægttab, jo bedre. Dette betyder også, at du tilgår dit vægttab med realisme og en forståelse af, at det du gør nu, skal være det du gør for altid.

Og hvis du har aftalt med dig selv, at det er okay at spise et stykke kage i ny og næ - så er der ingen grund til at tænke ‘nu er det lige meget’, for det har hele tiden været inkluderet.

Giver det mening?

Perfektionisten er ofte offer for what-the-heck

En anden type som ofte kæmper med what-the-heck-effekten, er perfektionisten - hende der altid ønsker at det hele skal være 100% i orden.

Uanset hvor god du er til at få alt til at spille, så er det umuligt altid at holde sin kost 100% - og jeg vil faktisk vove den påstand, at hvis du gør det, så har du nogle ‘usunde’ mønstre bag.
Måske undgår du at komme ud til arrangementer, hvor du ikke kan kontrollere det du spiser. Måske holder du dig til en enormt ensrettet kost.

Jeg skal naturligvis ikke vurdere eller bestemme hvad du gør og ikke gør, men er du kommet derud, så er det muligt at få hjælp til at få et mere afbalanceret forhold til mad, hvor du ikke går på kompromis med sociale arrangementer etc.

Når what-the-heck bliver en vane.

Som nævnt i starten, så er det utrolig nemt at blive fanget i en ‘what-the-heck’ spiral, hvor du lige kan holde din kost et par dage eller måske uger, hvorefter du bliver ramt af overspisning.

Denne spiral er enormt opslidende og ineffektivt at være fanget i.

Selvom årsagerne hertil kan være mange, så kan det også være blevet et vane - et mønster i dit liv. ‘På lige fod med alle mulige andre mønstre og vaner. Her er det vigtigt at gå ind og bryde med mønsteret og finde ud af hvorfor det var sådan i første omgang.

Så selvom der er mange fristelser i vores daglige liv, så er en af de største udfordringer faktisk vores egen respons på fristelserne.

Som jeg før har sagt: vi kan ønske os nok så meget at der ikke var alle de fristelser, gode tilbud og arrangementer der til tider gør det svært at tabe sig, men det det er spild af kræfter at ønske det. Det er langt bedre at lære at navigere i en verden fyldt med fristelser.
At få afmonteret overspisning.
At lære at styre sin sukkertrang og altså at aflære what-the-heck-effekten.

For at begynde at komme ‘what-the-heck’ til livs kan du begynde at se på:
Hvilken tilgang til vægttab anvender du? Er den striks, kontrolleret, ensartet eller rigid?

Er du perfektionistisk anlagt? Forventer du, at du altid spiser 100% perfekt?

Eller har du gjort det for vane at tænke ‘så kan det være lige meget’ og er du fanget i en ond spiral hvor overspisning kommer brasende på regelmæssig basis og spænder ben for dig?

Ønsker du min hjælp til at komme what-the.heck-effekten til livs og opnå et varigt vægttab og et liv uden overspisning - så læs mere under menupunkterne øverst på siden

 Podcasten VÆGTVINDER findes også på din foretrukne podcast-lyttested som f.eks.  I-tunes, Spotify mv. Søg blot efter 'VÆGTVINDER'.