187: Derfor virker 'spis hvad du vil' til overspisning - og hvad jeg anbefaler i stedet.
May 30, 2024Lyt artiklen på podcasten VÆGTVINDER via Spotify ved at trykke på playknappen.
Foretrækker du Apple Podcast tryk her
Husk at følge podcasten så du ikke går glip af mine bonusepisode, der kun udgives til faste følgere (gratis).
Overspisning er når du spiser mere end du har et reelt fysisk behov for, som følge af bestemte følelser, situationer og omstændigheder. Det er noget det fleste mennesker har prøvet, men for nogle sker det så ofte, eller i en sådan grad, at man oplever det som værende et problem. Sådan havde jeg det selv for cirka 12 år siden, da jeg selv kæmpede massivt med overspisning og vejede 25 kilo mere end jeg gør i dag.
Jeg gætter på at siden du læser med her i dag, så overspiser du også, og måske i en grad hvor det opleves som et problem.
Hvis du oplever det i voldsom grad, så kan det være at du tvangsoverspiser, som er en spiseforstyrrelse.
Uanset om du overspiser eller tvangsoverspiser, så vil du opleve at tilgangen langt hen ad vejen er den samme her hos mig. Tvangsoverspisning er en værre grad af overspisning, og for at få diagnosen skal du opfylde bestemte kliniske kriterier.
Jeg får mange kvinder ind, der har forsøgt at slippe overspisningen, og én af de metoder jeg ofte bliver fortalt om, er ‘spis hvad du vil’ og det er den metode jeg vil belyse.
Så teoretisk set, så går metoden ud på at kvinden begynder at spise hvad hun har lyst til, når hun har lyst til det og i det omfang, der passer hende.
Hvis du overspiser jævnligt, så har du udviklet et forstyrret forhold til mad og spisning. Én af de hyppigste årsager hertil er, at du har levet med forskellige fødevaremæssige forbud og restriktioner igennem, forskellige slankekure, diæter og ‘livsstilsændringer’.
Tanken er så at give slip på disse forbud og restriktioner. Så slipper kvinden også én af de væsentligste bidragsydere til hendes forstyrrelse, og dermed vil overspisningen slippe.
Dertil mener man også, at ved at kvinden ‘bare’ spiser hvad hun har lyst til, så bliver hun på et tidspunkt træt af det og hendes krop begynder at have lyst til en mere hensigtsmæssig kost. Fordi du har lyst til det der er forbudt, men nu hvor det ikke længere er forbudt, så vil du få lyst til en ‘sundere kost’.
Dette er sådan den overordnede teori i den tilgang - men i mit univers og med de relativt mange kvinder jeg igennem tiden har hjulpet, så virker denne tilgang ikke. Ikke godt nok i alle fald. For der er helt sikkert mange den hjælper og er du én af dem, så er det rigtig godt for dig.
Jeg skal lige tilføje, at metoden ikke lover et vægttab, men blot at man slipper overspisning,
Der er flere forskellige grunde til hvorfor mange kvinder oplever at metoden ikke hjælper dem godt nok, her er tre af dem:
Tre grunde til at ‘spis hvad du vil’ ikke hjælper mod overspisning
#1 Derfor virker ‘spis hvad du vil ikke’.
De fleste oplever at tage på, når de begynder på ‘spis hvad du vil’.
Selvom de fleste er afstemt med det forinden, så er det for langt de fleste kvinder ikke fordrende.
At tage på i en proces, hvor man (måske) ønsker et vægttab, er demotiverende.
Mange risikerer at starte op på metoden, tage på, opleve at de så ikke alligevel kan finde fred i at tage på og går så tilbage til deres ‘gamle’ vægttabsmetoder med restriktioner og forbud og så forværres den negative underspisning-overspisnings cyklus.
Jeg oplever i stedet at en tilgang hvor ingen fødevarer er forbudte, men der er nogle mængdemæssige guidelines er hensigtsmæssig. Samtidig med at der arbejdes på det forstyrrede forhold til mad og spisning, samt at give slip på den kur mentalitet der gør at kvinden pendulerer mellem underspisning og overspisning - perioder der er meget sunde, til perioder der er meget usunde.
#2 Derfor virker ‘spis hvad du vil ikke’.
Overspisning er ikke bare et resultat af at du har forsøgt mange slankekure - for du kan sagtens kæmpe med overspisning uden nogensinde at have kastet dig ud i et vægttabsforsøg - og netop derfor kan du ikke bare spise hvad du vil.
Som jeg sagde indledningsvist, så er overspisning når du spiser mere end du har et reelt behov for som følge af bestemte situationer, følelser eller omstændigheder. Så hvis jeg f.eks. overspiser på stress. Hver gang mit stressniveau, når en hvis tærskelværdi, så kan man se mig i skabene rode efter 'noget'. Det er et meget realistisk billede af mig inden jeg slap min overspisning. Men hvis min overspisning her skyldes mit stressniveau og jeg bare havde en tanke der hed ‘jeg skal spise hvad jeg har lyst til’, så ville jeg med garanti stadig rode rundt efter noget, så snart jeg blev stresset. Måske ville jeg endda spise mere, for nu er det ‘lovligt’.
Det vil med andre ord betyde, at jeg faktisk får forstærket det mønster, jeg gerne vil slippe. Én af grundene til at visse spisemønstre er så stærke i dig, er fordi du har repeteret dem så mange gange.
Så tilgangen hjælper mig ikke med min stress spisning.
Det jeg derimod oplever er hensigtsmæssigt er først og fremmest at få skabt nogle hensigtsmæssige håndteringsstrategier i følelsen, at lære at bryde mønsteret og ikke mindst ‘omprogrammere’ den kodning man har fået lavet i hjernen, når man spiser uden der er behov for det.
Vores hjerne er plastisk, hvilket betyder at vi igennem hele livet kan ændre både tanker, følelser, mønstre - det er noget af det jeg udnytter med mine klienter - vi skal have brudt den gamle fejlkodning, som får dig til at spise mere end du egentlig ønsker.
Du kan læse meget mere om overspisning her
#3 Derfor virker ‘spis hvad du vil ikke’.
Så skal vi ikke glemme at når man så¨tager på som følge af tilgangen, så danner kroppen også nye fedtceller og er en fedtcelle først dannet, så forsvinder den for det første ikke sådan lige igen, men den vil også gøre alt hvad den kan for at blive fyldt ud.
En fedtcelle er som en ballon. Den kan være slap uden fedt og helt spændt ud - den vil gerne være det sidste. Er den helt slap og tom, så går den ikke i sig selv, nej så kalder den på at blive fyldt op! Den kalder kraftigt, hvilket betyder at dine cravings stiger.
Det er derfor altid bedst at undgå at kroppen producerer nye fedtceller, hvilken den gør når de gamle er fyldt op og du spiser så meget så der skal dannes nye for at lagre den overskydende ressourcer.
Det var lidt om hvorfor min tilgang til at slippe overspisning ikke indebærer et ‘spis så meget du vil’ koncept, men alligevel imødekommer en forbudsfri tilgang, som gør at du slipper overspisning samtidig med at du taber dig.
Her kan du læse meget mere.